Наши партнеры

Ølfestival i Prag

En fest for øl i Prag. 23. maj begynder Tjekkisk Øl Festival 2008 (Pivni Festival Praha), den slutter d.1. juni. I modsætning til andre ølfester, i Prag og på de tjekkiske bryggerier, er der et højt ambitionsniveau på denne festival. 200 tjenere i folkedragter, fadøl serveret i glas (ingen papkrus) og et stort udbud af lækker mad. Festivalens direktør udtalte til Prague Daily Monitor at de ønsker at skabe en tjekkisk pendant til Oktoberfest.

Tjekkisk Øl Festival inkluderer både de forventelige store bryggerier og adskillige små. Pilzensky Prazdroj med Urquell, Gambrinus og Kozel, Staropramen, Budvar og Krusovice er oplagte. Men også K-gruppen der lige har købt Platan og mindre andele i Svijany og Rohozec. Mange vil glæde sig over Pivovar (bryggeri) Primator. En særlig øl til hunde fra Primator præsenteres på festivalen. Alle øl vil koste 40czk for en halv liter.

Festivalen finder sted ved Vystaviste, hvor også Krizikova fontænen ligger. Få hundrede meter væk findes ligeledes Veletrzni, Nationalgalleriets moderne samlinger. Ølfestivalen findes til venstre for hovedindgangen til området Vystaviste, der vil være åbent for rutschebane og andre forlystelser.

Festivalen for tjekkisk øl vil være åben hver dag fra middag til midnat (12-24). Ud over øllene vil der være vin- og drink-bar. Der forventes over 150.000 besøgende i alt, der vil være 10.000 siddepladser. Tag sporvognene 5, 12, 14, 17 til stoppet Vystaviste.

I festivalens ånd vil vi gerne gøre opmærksom på det relativt nye Prag mikrobryggeri Pivovar Bašta i Prag-kvarteret Nusle. Sporvogn 18 kører næsten til døren (stoppet hedder Nuselske Radnice) fra Narodni Trida og Karlovo Namesti. Lige ved siden af ligger i øvrigt et godt, klassisk Pilsner Urquell værtshus.

Pivovar Basta eller Sousedský pivovar U Bansethů, har egne øl til helt lokale priser, 25czk. Da vi var forbi kunne man både få deres lyse (svetly), halvmørke 12,5 grads (polotmavy) og sorte øl (tmave). Maden er variationer af klassiske tjekkiske retter, også til helt lokale priser. Læs en artikel af Evan Rail fra Monitor. Taborska 49, Nusle Prag 4. Tlf:+420 261 222 530.

Læs om vores tur til mikrobryggeriet Richter Pivovar, U Bulovky eller turen til Cesky Sternberk med besøg på det lille Kacov bryggeri. Læs om alle vores ture. Send os en mail. Na Zdraví, skål.
pavel-helge.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Prag på dansk

prag byrundtur dansk Prøv byvandring på dansk. Prag guide alle dage. Dit kvarter. Bedste lokale tip!
LÆS MERE >

Prag transfer

prag transfer 2021 Prag transfers 2021. Rolige chauffører, tryghed. Fra blot 30dkk/pers SE BETINGELSER>

Prag bykort

Download Prag bykort (PDF 4,8MB) med 30 lokal tip PRAG BYKORT der hjælper dig igang med mad og drikke! Undervejs på udflugter i Tjekkiet tegner vi nyt på dit kort, hav tip i hånden.

Prag rejser 2021

prag byrundtur dansk Prag rejser 2021 - officielle regler Betingelser for Prag udflugter med de lokale 2021 Hvad er mødested? Hvordan aflyses udflugter? Hvem er vi i firmaet? Vores Garantier og betingelser her

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk