Ølkultur – Pivovar U Bulovky

Vi har den seneste måned været utrolig glade for vores ændrede Ølkultur. Vi tager nu til det fine mikrobryggeri Pivovar U Bulovky. Det hedder samtidig Richter Pivovar, som ejerne der også står for den daglige drift. Turen kører i Oktober hver mandag og fredag, kl.17.30. I vinteren vil vi altid gerne lave en individuel tur, kun for jer.

I 2008 har vi Bryggeritur mandag og fredag, kl.17.30 til 900czk per person. Pivovar U Bulovky ligger i Prag-forstaden Liben, Prag 8. Det er i sig selv spændende at kunne vise jer Prags andre kvarterer, væk fra turiststrømmen. Efter en sporvognstur gennem byen, står vi af ved stoppestedet Bulovka, som ligesom bryggeri og værtshus tager sit navn efter det store, lokale hospital. Du kan her læse en fin artikel af danske ølentusiasters korrespondent, Libor Vijacec, om Richter. Her en anbefalet liste af Prags allerbedste ølsteder.

Vi har en reservation ved langbord, på bænkene. Først skal vi tage stilling til, hvilken øl I vil begynde med. Richter serverer kun egne, friske øl. Vi ved derfor ikke altid på forhånd hvilke øl der er drikkeklare. U Bulovky har altid deres egen lager, en lys (svetly pivo) 12,3graders øl med en let bitter smag og 5procent alkohol. De sidste gange har vi også nydt en af deres special-øl, en Oktoberfestøl, der er 13graders. I øjeblikket er der jo netop Oktoberfest i München, hvor familien Richter har boet tidligere. Festøllen er fyldig, let sødlig og frisk.

Frantisek Richter brygger, på nær jule- og påskeøl, altid efter det Bayeriske Reinheitsgebot, der er ingen tilsætning til ingredienserne, malt, humle, gær og vand. Øllene er overgærede, i åbne kar og de lagres på ege-fade. Her er ikke brugt smutveje.

Sidst smagte vi også deres mørke øl (cerny pivo), som er 14graders. Den mørke farve opnåes ved at riste malte og skabe en karamelisering. Blandt tjekkiske mænd siges det i øvrigt at mørke øl er for kvinder der ønsker større bryster. Blot 5% af tjekkisk øl er mørkt. Endelig kunne vi også smage deres fine Richter Prazsky Hefe-Weissbier, overgæret 12,8graders øl, med en alkoholprocent på 4,9. Let og meget delikat.

Vi spiser en fuld tjekkisk menu. Når vi har bestilt første øl, får vi dagens suppe. Vi fortsætter med den sublimt tilberedte Gullash med knedliky og slutter med den overdådige Babovka (Bedstemorkage med is). Alternativt kan vi bede om at smage den unikke øl-is. Alle øl, mad og eventuelt en kaffe og en slivovice er med i prisen. I skal bare selv sørge for sporvognsbilletter til linie 24. Vi slutter bryggeri-besøget når vi er helt mætte, så skal vi blot trille de 200meter retur til sporvognen. Vi tager som individuel vinter-tur 1000czk pr.person.

Du kan selvfølgelig besøge bryggeri og værtshus alle dage. Der er åbent 11-23. Vi anbefaler gerne andre usædvanlige ølsteder.
Mail
. Tlf. +420 608 081 111. pavel-helge.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her