August 2010 i Prag

prag_moldau_romantik_solnedgangI august er Prag varm, alle kulturinstitutioner har sommerprogram og byen er fuld af turister og lokale på sommerferie.

Dagtemperaturen er gennemsnitligt 23 grader, men vi har ofte flere rigtig varme uger, hvor sveden pibler på grund af sol og over 30 grader. Drik masser af vand.

I denne kulturkalender har vi netop fokus på ferie- og udendørs aktiviteter. Fodboldlandskamp, galop syd for centrum, rockfestivaler uden for Prag, klassiske festivaler i Prag, teaterfestival på Letna og udstillinger om Beatles og Cartier sølv er blandt august måneds begivenheder i Prag.

vysehrad_railway_bridge_prague_070410bI Prag går vi endnu og venter på at det tekniske museum skal genåbne efter renoveringer. I samme ånd vil vi gøre opmærksom på at den Gyldne Gyde på Prags borg er lukket til 2011 >> I august er der på Prags borg til gengæld udstilling af smykker og andre luksuriøse sølvarbejder fra Cartier. Udstillingen præsenterer over 360 usædvanlige arbejder. Det holdes i Ridesalene, mellem Hjortegraven og sporvognsstoppet “Prazsky Hrad”. Indgangen er hele 375czk for voksne, en familiebillet for to voksne og to børn koster 795czk.

Se borgen i Prag med Skt.Vitus katedralen på Lang bytur. Vi går, tager en  sporvogn og holder to pauser. Tre gange ugentligt, altid på dansk >>

prag_galleri-doxDOX galleri er et næsten nyt galleri i Prag 7, som næsten altid har spændende udstillinger. DOX har august måned ud en rost udstilling om stjernearkitekten Kaplicky, hand døde sidste år midt i fortsatte kontroverser om hans forslag til et nyt tjekkisk nationalmuseum. Se vores tidligere indlæg om DOX og David Cerny >> Nærmeste metro er ved Franz Kafkas banegård >>

Beatlesmania er en udstilling vi selv glæder os til at se på Musikmuseet i Mala Strana Lillesiden, det er en underafdeling af Nationalmuseet >> Beatlesmania handler om to spor. Dels en historie om verdens måske største band og 1960’erne, dels en anden historie om unge i Tjekkoslovakiet i tiden, da Beatles regerede. Oplagtprag_lennon-mur er der kun en kort gåtur fra Musikmuseet til Lennon muren – et evigt foranderligt monument til budskabet om fred og kærlighed.

I Prag er der som altid adskillige festivaler, i august drejer det sig både om orgler, hornmusik, italiensk opera og den klassiske Dvoraks Prag. Letni Letna er en virkelig fed teater- og cirkusfestival for både børn og voksne. Atmosfæren er i top midt i den grønne park Letna (bag metronomen) med udsigt over hele det historiske Prag. De fleste forestillinger er for børn, fra kl.11-19 begynder de, hver anden time næsten alle dage. Hver aften kan voksne letna_viewse de franske Atelier Lefeuvre & André og deres ordløse Bricolage Erotique. Billetterne koster 490czk og kan bestilles online via Ticketpro.cz. Letni Letna holdes 18.-30.august.

Hele Tjekkiet er som hovedstaden rig på festivaler over sommeren. I Kacov (hvor vi kommer på bryggeriet hver torsdag på Sternberk tur >>) holdes Sazava Fest 5-8.august, tre dage for 850czk med et populært anlagt program, Leningrad Cowboys er at finde blandt hovednavnene. Open Air Festival er et nyt tiltag, de lover fokus på alternativ rock, det holdes 12.-14.august i den lille by Panensky Tynec, blot en time fra Prag med bus i timedrift. Trutnov 19.-22.august er en af Tjekkiets bedst kendte festivaler, de plejer på 23.år et flowerpower image. I år er Manic Street Preachers topnavn.

rudolfinum-prag-2Opera og klassisk musik høres bedst i Prag i sæsonen, det vil sige forår og efterår. Kommer du til Prag i sommeren falbydes alskens billetter direkte på gaden. Vi maner til en god portion skepsis. Diverse agenturer lejer kirker og koncertsale for at promovere dyre billetter til mere eller mindre dygtige orkstre. Nationalteatrets scener >> og Statsoperaen >> er de sikre bud for opera, Filharmonien (CF) >> og Prags Symfoni (FOK) er toppen blandt symfoniorkestrene. I august måned holder Statsoperaen festival for italiensk opera, gedigne opsætninger af en række kendte operaer. Dvoraks Prag holdes i Rudolfinum, landets nok bedste sal i forhold til akustik og intimitet. En række fornemme udenlandske orkestre spiller her fra 20.august til 4.september, billetter fra 150-1090czk.

ture2010c Gambrinusliga, fodboldens 1.division begynder allerede første runde i efteråret d.30-31 og 1.august. I Prag kan du se Slavia Prag mod Mlada Boleslav på det nye Eden stadion i Prag 10 d.31.juli. Hestevæddeløb har stolte traditioner i Tjekkiet, det 65. Tattersalls St. Leger holdes d.29.august.

Læs om aktiviteter med børn og unge her (brug link) >>

Vi byder velkommen til daglig træffetid i Prag. Mød en guide, tilmeld dig ture eller stil uformelle spørgsmål over en kaffe eller øl. Hver dag fra kl.17-17.30 ved Cafe Tramvaj, midt på Vaclavske Namesti. Se mere >>

Ring gerne: +420 608 08 1111 eller send en mail her. pavel-helge.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her