Bryggeri udflugt fra Prag

unetice bryggeri Prag

I Prag er er der i dag over tyve små bryggerier mod nogle få stykker i halvfemserne. Nogle af de nye, små bryggerier tapper på flaske, men ofte vil de helst kun udskænke deres øl fra fad. Derfor er der god mening i at tage til kilden. Dette indlæg handler om en Prag udflugt med personlig guide. Vi tager med tog fra Prag centrum og spadserer en skøn tur gennem et fredet naturområde, inden vi sætter os til frokost på det herlige Uneticky Pivovar Unetice bryggeri, i landsbyen nord for Prag. Tjekkisk øl når det er bedst.

unetice bryggeri guide

Når vi laver Prag udflugter med personlig guide, er det jeres ønsker og interesser som afgør forløbet. Vi stiller gerne forslag og planlægger så i dialog. Vi beregner prisen i forhold til timer, og om vi bruger firmabilen eller ej. Grundprisen uden bil er 2500czk/4timer. En heldagstur til 4000czk/7timer. Hvis vi bruger bilen koster det fra 3000czk/4timer. Dagens tur til Unetice er netop herlig at lave med lokaltog, til fods og med bus, hvis du vil samle appetit i naturen. Ovenstående priser er for guide fra Prag, dertil skal du regne med udgifter til eventuel transport og forplejning. Vi kan give en samlet pris fra begyndelsen, hvis du ønsker det.

Prag tog guide

Unetice landsby ligger tæt på Prag i nordlig retning. Vi synes det er en fin tur derud med lokal tog. Det har den store fordel at vi kan springe på toget midt i Prag, fra Masaryk banegården. Lokaltoget tager bare 15.minutter til 25czk/person. Du vil se fine udsigter gennem Stromovka parken og ud langs Moldau. En anden mulighed er at se netop Stromovka parken og Prag 6 først, for så at stå på toget ved den lille station Bubenec. Vel ankommet til Roztoky u Prahy, ved vi heldigvis hvilken vandrerute (de har farvekoder), vi skal følge ud af byen. Unetice Å løber igennem Tichy Udoli, den stille dal. Det er fredet område med naturskov, skov, enge og stor dam. Stien er let stigende, højden går fra 195m til 400m over havet på cirka 4km.

unetice bryggeri terrasseEn time senere, cirka, vil vi ankomme til bryggeriet, Uneticky Pivovar. Bryggeriet ligger i gamle bryggeri bygninger og selve restauranten er lækkert indrettet i det fine maltrum fra 17-tallet. Unetice bryggeri åbnede i 2011 efter en stor investering i dårligt vedligeholdte bygninger og nyt udstyr. De brygger normalt to lyse øl af pilsner-typen, en 10-graders og en 12-graders. Siden 2012 brygger de også mørke special øl til jul og påske. Vi synes det er fantastiske øl, så vi savner normalt ikke de mørke. Ejerne kom fra Staropramen. De følger en traditionel brygning med tre gange humle. Efter malt fra Pilsen og Saaz humle tilsættes tjekkisk gær. En 10-graders øl gærer typisk en uge, en 12-graders cirka 10 dage. Resultatet er en fornøjelse, en rig øl med klar bitterhed og mange blomsternuancer i smagen.

bryggeri kacov guide

Læs videre om bryggerier, øl og guide på Prag udflugter. Bemærk priserne har ændret sig ifht ældre indlæg. Vi tager fortsat gerne til både Urquell i Pilsen, Klaster på en klippetop nær Skoda, Kacov ved Sazava floden og mange flere, med og uden rundvisninger. Hver fredag (og ofte tirsdag) tilbyder vi i 2014 en tur til fire værtshuse i Zizkov, Prag 3. Det ene er også bryggeri. Tirsdag og fredag laver vi pause på familiebryggeriet Berouns Bjørn. En udflugt i Prag med personlig guide kan på fire timer også introducere en hel del værtshuse og bryggerier. Dansktalende guide, fra jeres adresse, koster i alt 2500czk/ca.714dkk.

unetice oel zviratkaIntet besøg på bryggeri uden mulighed for en rundvisning. Det er på tjekkisk og vi vil tolke for dig. Så koster det til gengæld bare 50czk/person. Det varer cirka en halv time. I Tjekkiet kaldes øl flydende frokost, vi kunne nok forestlle os at klare dagen med de skønne Unetice øl alene. Det vil dog være en skam at springe over en frokost, for køkkenet på Unetice bryggeri er ualmindelig godt til lokal pris. Hverdage byder de på klassisk, tjekkisk menu med suppe til 15czk/4,3dkk og en hovedret til 90-110czk. Laver vi turen en weekend, har de altid nogle særligt lækre tilbud på menukortet. Billederne her viser i øvrigt alle krus med “Uneticky Pivovar”. Pivovar er et bryggeri. Se Prag kort med Unetice på fad.

guide Prag transportTuren kan slutte med bus til Dejvicka og metro retur til midtbyen. Ruten kan også vendes om. Børn vil nyde åen i dalen og midt i mellem Roztoky og Unetice laer vi gerne et pitstop på værtshus – med dyrehold til børnene. I begge retninger findes desuden gode cafeér for en kage til dessert. En samlet tur både med tog, rundvisning på bryggeriet og tid til frokost vil for 1 til 8 personer koste 6 timers guideløn, 3500czk. Dertil togbillet, frokost, øl og rundvisning for ca.250czk/person. En Prag udflugt til bryggeriet kan oplagt kombineres med længere vandreture, små færger over Moldau, sightseeing i Prag 6 bydelen eller endnu et bryggeri. Vi har desuden været her i Unetice med grupper fra Prag – i kombination med Lidice mindesmærket eller som sidste stop inden hjemrejse fra Prags Vaclav Havel lufthavn. Udflugter med personlig guide i bil koster fra 3000czk for 1-8 personer plus udgifter. Hvad er dine ønsker til en Prag udflugt?

Vi svarer altid på dansk. E-mail her eller tlf +420 608 08 1111 BH Helge og Pavel

One Comment on “Bryggeri udflugt fra Prag

  1. Har lige været på super hyggelig tur ud til Unetice bryggeriet med Helge. Herligt at komme en tur ud af byen med natur, god mad og gode øl. Kan varmt anbefales.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search
facebook-logo

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. 100dkk/350czk
LÆS MERE >

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 1.4-1.11 2017 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se KORT MØDESTED >

Prag ture (PDF) 2017

Vores brochure. Læs online eller print her 11.sæson 2017 15.4-1.11 (PDF 2MB). Herunder også gratis hjælp Prag kort 2017 med 30 lokale tip (PDF 4,8MB)

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2017 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her