Sene efterårsdage i Prag

I dag har været en smuk, klar efterårsdag i Prag. Her kommer omsider en kultur- kalender med nogle indled- ende overvejelser om lavsæson. Vejret er ikke så forskelligt fra det danske vejr i efteråret. Den tjekkiske koruna er til gengæld faldet i kurs, så prisen på al forkælelse fra opera til øl er endnu lavere.

Inden, under og efter julen kan vi meget anbefale at besøge os for at nyde byen med korte gåture, koncerter fra Nick Cave til Cecilia Bartoli, juleindkøb, udstillinger, massage og kur, gourmetmiddage og selvfølgelig caféer og værtshuse. Her kommer det oplagt også til at handle om jule- markeder, både i Prag og Dresden, samt ture. Her følger tip fra de lokale om efterår og kultur over en bred kam.

I slutningen af oktober lukkede vi den faste sæson for ture i Prag. I vores lavsæson er vi stadig aktive, vi har senest været på byrundture og på mikro- bryggeri. Vi tilbyder 6.december en særlig tur til Dresden med Tysklands ældste og kæmpestore julemarked. To stamgæster vil gerne dele udgiften. Vi har i alt otte pladser i vores minibus, prisen vil være 5000czk/ca.1430dkk divideret med antal deltagere. I Prag kommer vi som guide og begynder ture på jeres adresse, vi er altid dansktalende og vi planlægger udfra jeres interesser. Grundprisen er 2500czk /ca.714dkk i alt for fire timer og op til otte personer. Bestil tilbud her >

Prag er næsten altid rig på spændende koncerter. I de kommende uger har vi især bidt mærke i følgende, først ryktmisk musik, så følger klassisk og opera. Britiske Suede spiller i Lucernas store sal d.16.11 til 990czk stående. Det er en akustisk vanskelig, men smuk sal. Dagen efter vil vi også gerne høre den libanesiske stjerne på vej, Yasmine Hamdan, på Akropolis i Zizkov, Prag 3 til 350czk. 22.11 spiller Nick Cave i Prag – efter to roste koncerter fornylig i København. Hallen i Holesovice, Prag 7, hedder nu Tipssport Arena, der er kun siddepladser til 1550czk og VIP til 2500czk til Cave. En af Tjekkiets største Dance begivenheder hedder Transmission, det er i 02 Arena 28.11, sidste år trykkede 12.000 mennesker den af med 1000m2 lysshow og fyrværkeri. Elton John varmer op til jul 18.21, billetter til 02 Arena fra 1390czk. Hver mandag i november spiller den seje Blues-guitarist Stan the Man Bohemian Blues Band på jazz-stedet U Maleho Glena. Bestil Jazz (eller Blues) aften med os for 1300czk/person inklusive chauffør fra og til jeres adresse, to drikkevarer, tre-retters middag og live musik.

Prag er berømt for sine operascener. Det faste repertoir tekstes altid på engelsk og scenerne er smukke. Stænderteatret står næsten som da Mozart selv dirigerede dér, Nationalteatret blev dekoreret af snart sagt alle datidens kunstnere i en national rus og Statsoperaen blev til gengæld bygget som tysk teater med det klare formål at overgå det tjekkiske som blev færdigt ti år tidligere. 1.12 kan du opleve Don Giovanni netop i Stænderteatret, hvor Mozart stod med urpremieren i 1787. 27.11 og 13.12 lægger Nationalteatrets Gamle scene brædder til en af Verdis mindre kendte operaer Simon Boccanegra i en ny, rost produktion. Divaen Cecilia Bartoli synger Mozart og Wiener-klassisk i Rudolfinum 12.11 til en uhørt billetpris. 20.-22.11 vil vi selv gerne høre den tjekkiske filharmoni med kor og dirigenten Metzmacher spille Shostakovich 13.symfoni. Er du på udkig efter en juelkoncert, kan vi på det varmeste anbefale det dygtige og unge tjekkiske orkester Collegium 1704, de opfører Händels Messiah 17.12 i Rudolfinum.

Prag er fuld af udstillinger for tiden. I weekenden var vi på det nationale tekniske museum, som endelig er færdig ombygget. Hvis du er til fly, biler og teknik er det en oplevelse, men vi var skuffede over at der ikke er så meget for yngre børn. Det fandt vi til gengæld fornylig med udstillingen Play på Malostranske Beseda mellem borgen og Karlsbroen. Vi tror også at den opmærk- somhedssøgende David Cernys udstilling Überego kan fascinere voksne, men hans referencer til køn og våben er nok ikke for børn flest. De vilde englændere Jake og Dinos Chapman udstiller på Galerie Rudolfinum indtil januar 2014. Vi må indrømme at teksten med advarsel til forældre og følsomme personer om stærke billeder, trækker i os. Ind i mellem bliver vi spurgt om antikviteter i Prag. I Nye bys rådhus holdes den måske vigtigste antik-messe i Tjekkiet d.21.-24.11, kl.10-19 med entré på 90czk. Vi synes de køligere dage gør det oplagt at bruge os med bilen til en lørdag på markeder: Først tjekkiets største loppemarked Kolbenova, så SAPA vietnamesisk by – måske med en varmende Pho-suppe – så til slut til Prags marked eller et outlet-center?

Vi ved af erfaring at mange gæster synes det er mægtig hyggeligt at komme til Prag til julemarkeder. I år begynder alle de store d.30.november og slutter d.6/12.januar. Oplagt kan din rejse til Prags skønne julemarkeder kombineres med ture på andre markeder, som nævnt ovenfor. Vi beder dig også bemærke den særlige tur til Dresdens julemarked 6.december. Dagen før, 5.december, hvor Mikulas fejres i hele Tjekkiet planlægger vi en fælles tur (spørg!) til glasværk og mikrobryggeri, måske også med julemarked i Plzen by. Tilføjelse 21.11: I går 20.11 åbnede det første julemarked dette år på den flotte plads, Namesti Miru, i Prag 2. Markedet på Namesti Republiky åbner 25.11 og 27.11 åbnes også på Palackeho Namesti ved Moldau. Allerede i denne weekend kan du lør 23.11 også tage til fashionswap for 100czk og gratis marked med modetøj og mad på kunstcentret Meetfactory, Prag 5. Søndag 24.11 holdes Internationalt julemarked – også med stand fra Danmarks ambassade – på Hotel Hilton, Prag 8, entré 100czk til godgørende formål.

Har du tilmeldt dig vores nyhedsbrev? (få gange årligt, ingen spam, ingen adresse-deling). Få program 2014 i mail, tilmeld >

Send os en e-mail her eller ring +420 608 08 1111, Pavel og Helge

 

One Comment on “Sene efterårsdage i Prag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her