Hradcany i Prag – Slotstur

Prags slot huser i dag Præsidentens kontor og stab, præsidentens livgarde, landets vigtigste helligdom, St. Vitus kateralen, og flere af Nationalgalleriets samlinger. Hele området er et af verdens største slotskomplekser, det strækker sig over 45ha på den naturligt befæstede bakkekam. De royale haver er på den anden side af en slugt. Du kan se en plan over slottet/borgen her.

SLOTSTUR 2008 – Se beskrivelsen her

Vores slotstur er fast i TURPROGRAM samme dag som byrundturen. Download brochuren i PDF her. Mail os. I april har vi slotstur d. 2+4+6+10+12+15+19+22+26+29. Bemærk mødested ved Karlsbroen!

Slottets historie spænder over de sidste 11årh. Alle perioder siden slottets grundlæggelse kan spores i arkitekturen. Den smukke St.Georgs basillica er romansk, bygget af Italienske arkitekter i 1142. St.Vitus katedralen (billedet) blev bygget fra 1344 i højgotisk stil. Den rige sengotiske stil imponerer i Vladislav-salens loft, salen er 63meter lang og 18meter høj. Belvedere, sommerslottet i parken, er et af landets smukketste eksempler på Renaissance. Mathias-porten og facaden på St.Georg er barokke, ligesom toppen af det højeste tårn på katedralen. Flagstængerne skyldes Plescnik i 1921.

Det royale palæ rummer den enorme Vladislav-sal og en bygning med en række vinduer, hvorfra Prags anden meget berømte vinduesudsmidning (defenestration) fandt sted. I 1618 gik en vred gruppe fra de Bøhmiske stænder til slottet for at få statsholderne i tale. Mængden blev afvist og reagerede ved at smide Martinic, Slavata og deres sekretær Fabritius ud af vinduet. Martinic og Fabritius landede efter de 16meters fald heldigt i en affaldsdynge, mens Slavata ramte en gesims. Han blev siden adlet med titlen von Hohenfall.

Vinduesudsmidningen blev afgørende for begyndelsen på 30års-krigen. 3 år senere sejrede Katolske hære ved det Hvide Bjerg og 27 embedsmænd og borgere blev dømt til døden som hævn for defenestrationen. De blev halshugget på den Gamle Rådhusplads i 1621.

Den berømte Gyldne gyde er et lille piktoresk stræde, som oprindeligt var håndværker-værksteder. Siden boede slottets skytter der. Forfatteren Franz Kafkas søster boede i det ene, lille blå hus, han arbejdede der i 1916-17. Der kan med fordel købes en billet hos slotsadministrationen til den lille tur (250Czk), inkl. Det royale palæ, St.Georgs kirken og den Gyldne Gyde, hvis I vil indenfor. Det er en oplagt afslutning på vores Slotstur, hvor vi er ude.

I Slotskvarteret (Hradcany) findes flere store attraktioner. Loretta klostret med barok overdådighed og en samling der bla. inkluderer en diamantmonstrans med flere tusinde sten. Overfor ligger et af byens ældste værtshuse, den Sorte Okse, med virkelig velskænkede sorte øl. Ganske tæt på ligger det endnu større kloster, Strahov, med de vigtige bogsamlinger og to berømte biblioteks-sale, den Filosofiske og den Teologiske (billedet). Der er stort vagtskifte ved Mathias-porten kl.12. Læs mere om slotsturen og Mala Strana.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her