Inkaguld på Prags borg

Dagens blog handler om udstillinger i Prag. Efterårets mest omtalte Prag-udstilling åbner 1.november på Prags borg. En unik samling af Inka-guld og kunstgenstande fra Peru. De 90 uvurdelige guld-genstande fra Peru vil blive udstillet i Borgherrens Hus på borgen i Prag.

Her vil 2.halvdel af indlægget handle om et nyt, stort galleri i Prag 7, Holesovice, det hedder DOX. DOX er åbnet i en gammel industribygning og det ambitiøse galleri symboliserer fint den forandring, som Holesovice i Prag 7 er gået igennem.

Udstillingen af inkaguld i Prag har undertitlen “1000 år med Inkaguld – Guldets forbandelse”. Den stort anlagte udstilling med 90 objekter vil vare helt til maj 2009. Arrangørerne regner med store besøgstal, både tjekker og udlændinge. I Tyskland blev udstillingen tidligere i år en kæmpesucces med 160.000 besøgende.

Inkaer regerede i Peru og regionen i Sydamerika, emperiet strakte sig over 5000 kilometer langs stillehavet og Andesbjergene. Det anslåes at omkring 200.000 mennesker levede i hovedbyen Cuzco, da spanierne ankom i 1532. Spanierne tillagde guldet stor materiel værdi, hvad inkaerne ikke havde gjort. De regnede guldet som guddommeligt, eller symbol for solen, guldet var adlens.

De 90 guldgenstande der udstilles i Prag viser både Inkaernes avancerede kultur, tro og deres fantastiske håndværk, de kunne smelte, forme og støbe guldet. Udstillingen er på den måde nærmest en grundbog i guldsmede arbejde. Quetchua var sproget brugt i Inka-riget. Det tales fortsat af millioner i Peru og Ecuador. Samlingen der udstilles i Prag er fra Perus Museum for guld.

Udstillingen er forsikret for 15millioner dollars, det giver en fornemmelse af de 90 genstandes værdi. Inkaguldet udstilles i pansrede montre, men lyssætningen skulle give god mulighed for at studere detaljer. Den 4,5 meter store obelisk på billedet er en replika, som er med på udstillingen på Prags borg, ligesom der vil være video, fotografi, 3D og interaktive muligheder. “1000 år med Inkaguld” udstillingen vil være åben fra kl.10-18 i Nejvyšší purkrabství.

I den nordlige bydel Holesovice, Prag 7, har ildsjæle åbnet det største private galleri for moderne kunst i Prag. Galleri DOX har til huse i smukt restaurerede og moderniserede fabriks- bygninger. Galleri DOX har 8 udstillingslokaler, cafe og designbutik på i alt 3000kvm. Galleriet ligger på Osadní 34, 170 00 Prag 7.

En af de 4 investorer i Galleri DOX, Leos Valka, fortalte i et interview med Prague Post at han egentlig var på udkig efter en gammel industribygning til lejligheder. Da Leos Valka fandt denne bygning og opdagede skønheden i bygningerne, gik det op for ham at det var ideelt til moderne kunst. Det har taget 200 millioner Koruna og 7 år at åbne galleriet.

DOX’ kunstneriske chef, Jaroslav Andel, fortæller om 3 hovedmål for galleriet: De vil gerne udstille tjekkiske kunstnere i en international kontekst, de vil gerne udnersøge og støtte dialog mellem forskellige kunstformer og medier, og endelig vil de gerne skabe social interaktion, i form af et miljø hvor forskellige holdninger og erfaringer kan inspirere hinanden.

DOX holder lukket om tirsdagen, ellers er der åbent fra 10-18 hver dag (til 19 på hverdage). I umiddelbar nærhed er der Ølgalleriet, klubberne Mecca og Cross club samt kort afstand til Prags marked, det danskere kender som det “Gule Marked”. Tag sporvogn 14 eller rød metro til Nadrazi Holesovice. Læs vores kulturkalender for Prag i november, eller se en liste over udstillinger i Prag lige nu. Send os en email eller ring til +420 608 08 1111. pavel-helge.dk

2 Comments on “Inkaguld på Prags borg

  1. Prag udstillingen af inka-guld fra Peru “Guldets forbandelse” er forlænget til 17.oktober 2009

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her