Januar 2016 i Prag

2016_prag_januar_D

Den første Prag kulturkalender i 2016 begynder med statsfridag og byens fyrværkeri, den slutter med ekstrem sport show. I den kolde måned laver vi ture i Prag skræddersyet efter jeres ønsker og vejret. Billige hoteller og lejligheder, forkælelse som gourmet-mad, massage og koncerter, samt muligheder for både alpin ski og langrend, for en dag el flere, giver gode betingelser for en weekend – eller vinterferie til februar. Grand restaurant festival med tilbud på lækre restauranter foregår fra midt januar. Koncerter i Prag i januar inkluderer Imagine Dragons, Slipknot og Magdelena Kozena.

nytaar prag 2016Første januar er en statsfridag. Samme aften fejres nytåret for børn og barnlige sjæle med en ekstra gang fyrværkeri. Prag by skyder nytårsskyts af kl.18, i år for første gang fra Vitkov bakken mellem Zizkov og Karlin. Derfor tipper vi at Parukarka parken i Prag 3, Karlin under bakken samt Holesovice og Letna parken i Prag 7 byder på gode udsigter. Inden vi kommer til hockey turnering, rytmisk musik og restauranter, må første afsnit handle om julens afslutning. De populære julemarkeder slutter mellem 3. og 6.januar. Du behøver ikke gå forgæves for shopping, de herlige lokalt prægede farmermarkeder afvikles også i januar, ligesom vi gerne lave ture med privat guide til 50.000m2 loppemarked ved Kolbenova eller SAPA, den “vietnamesiske by / marked”.

Grand restaurant festivalbrevnov_benedict-ipa_120614 begynder d.15.januar og varer en måned. En lang række af de bedste restauranter i Tjekkiet tager del. Du får mulighed for at bestille 1 ret for 250czk, 2 retter for 500czk og 3 retter for 650czk. Vær opmærksom på at de mest spændende steder bliver udsolgt! Vi kan anbefale dejlige U Emy Destinnove, men overvej også deres egen gourmet-menu til 800czk for fire retter. Til Grand restaurant festival er muligheden for så billigt at besøge V Zatisi i Gamle by, Teresa U Zlate Studne i Mala Strana eller måske den normalt meget dyre Art Nouveau restaurant i Obecni Dum / Borgerhuset speciel. Januar slutter med karneval. Carnevale Praha genskaber maskeballer som adelen festede på Mozarts tid. 30.1 er der procession foran det astronomiske ur.

sylva pavel guiderFå det største udbytte af dine dage i Prag med tur med dansktalende guide. Kommer du for første gang, laver vi en grundig introduktion og sparer dig for at spilde tid og penge på turistfælder. To timer fra jeres adresse 1500czk i alt. Har du besøgt Prag før, vil vi gerne vise dig andre bydele end de middelalderlige. Oplev et lokalt præget beboelseskvarter, find snedige værtshuse og smækre konditorier, lær at omgåes tjekkisk vaner. Fire timers tur 2500czk i alt. Ture i Prag med lokal guide på dansk

Hockey uden is prag 02arena ishockeyer ret stort her. 15.januar og et par dage frem holdes europæisk indendørs turnering, Danmark deltager dog ikke. Ishockey er sammen med fodbold den største publikumssport i Tjekkiet. En vigtig kamp trækker typisk 10-20000 tilskuere. HC Sparta Prag spiller hjemmekampe både 3.,6.,10.,12.,19.,22. og 26.januar i O2 Arena denne sæson. Januar slutter med BMX cykler og anden “ekstrem-sport” til stort anlagt Nitro Circus show, O2 Arena 31.1. Fodboldklubberne holder vinter-pause i januar. Kampe igen i februar. I januar er det oplagt selv at spænde skøjterne. Du kan stå udendørs i Prag 1 på frugttorvet ved Stænderteatret eller på kanten af den jødiske ghetto. Spørg din lokale guide om dagstip.

palac_akropolis_zizkov_prag3Rytmisk musik finder du over hele Prag, men som med meget andet, er de bedste koncerter med lokalt publikum sjældent i Gamle by.  Nyd 1.1. afslappet med vores “Prag jazz tur“, der denne aften er med mundharmonika. Få chauffør, middag og musik, nyd aftenen helt ubekymret. Jazz folk skal bemærke koncert 26.1 med den legendariske basunist Fred Wesley, Palac Akropolis i Prag 3 (250czk). 16.1 indtages den store O2 Arena af Imagine Dragons (990-1390czk). De bemalede Slipknots spiller i samme hal d.27.1 til samme pris. 25.1 vågner klub Roxy igen fra nytår, oplev ukrainsk hardrock til gratis mandag.

prag klassisk koncertOpera billetter er endnu til at få først i januar, de symfoniske koncerter er udsolgt. Klassisk musik har en travl scene i Prag. 1.1 kl.17 vil historien om mytiske prinsesse Libuse med musik af Smetana være festlig. 2.1 er der få billetter til nytårsgalla i Rudolfinum, skynd dig at bestille. Norma af Bellini på Gamle scene garanterer bel canto d.3.1 4.1 kan du fejre nytåret med filmmusik i den overdådige Smetana sal i Obecni Dum. Midt i måneden har vi især kig på dyre billetter til Simon Rattle, kammeorkester og mezzo-sopran Magdelena Kozena. Måneden slutter med tre koncerter, den 26.,27., og 28 med den spektakulære dirigent Valery Gergiev og violinist Spacek, Beethoven og Stravinsky.

hotel slate vahaVinter i Prag byder på mange, meget forskellige udstillinger. Her har vi valgt at gøre opmærksom på nogle særligt spændende. Prædikanten Jan Hus og hussitter blev den vigtigste bevægelse i middelalderens bøhmen, i 2015 blev 700-året for Jan Hus død på bålet som kætter markeret. Se en grundig udstilling om Hus og hussitter i det overdådige, barokke Clam-Gallas palæ. I Nationalgalleriets afdeling for moderne kunst (20.årh) er Alfons Muchas enorme “Slavisk Epos” på permanent udstilling, deres afdeling for tryk udstiller symbolistiske billeder, se Renoir, Mucnh, Klim m.fl. Prag er berettiget kendt som en by forbundet med fotografi. I Huset af Stenklokken udstilles slovakiske Milota Hovrankovas eksperimenterende foto til 17.1. Fotograf Iren Stehli fra Schweiz fulgte en Prag roma familie over tre årtier, se hendes billeder i House of Photography tæt på Republikpladsen til 24.1. Den tjekkiske fotograf Zdenek Pluhar tog billeder i Brno i 1930’erne, udstilling i Josef Sudek gallery i Uzov, Lillesiden til 29.1.

E-mail her eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search
facebook-logo

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. 100dkk/350czk
LÆS MERE >

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 1.4-1.11 2017 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se KORT MØDESTED >

Prag ture (PDF) 2017

Vores brochure. Læs online eller print her 11.sæson 2017 15.4-1.11 (PDF 2MB). Herunder også gratis hjælp Prag kort 2017 med 30 lokale tip (PDF 4,8MB)

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2017 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her