Juni måned i Prag

prag_udsigt_letna

Sommeren har fat i Prag. Byen bobler med udendørs liv og mange festivaler. Juni er en god måned at besøge Prag. Byen har færre turister end maj og de lokale er endnu ikke taget på sommerferie, så Prag er fuld af aktiviteter. 13.juni er gratis entré til Museumsnat, 10.juni spiller Prags symfoni gratis og 17.juni spiller Tjekkiets filharmoni foran Prag borg. De næste to weekender holdes to øl-festivaler. Her er verdensmusik festival Respect og United Islands, gratis musik festival langs Moldau, 18.-20.juni. Endelig får vi danske gæster i byen til UEFA under-21 championships fra 17.juni. Her kommer vi også omkring markeder i Prag, udstillinger, dans, koncerter og andre lokale tip såsom åbne haver.

IMG_3938Denne kulturkalender for Prag er vores forsøg på en god oversigt. Vi anbefaler altid en byrundtur første dag på et Prag ophold, så kan vi hjælpe med de bedste aktuelle tip og krydser på kort. Vi kan lave ture med privat guide fra jeres adresse her, det koster kun 2500czk /ca.715dkk i alt for fire timer. Vi tilbyder fast byrundtur tre gange ugentligt i to dele til blot . Vi er altid en lokal vidende og dansktalende guide i Prag. Ture i Prag med de lokale!
wallensteins have Prag

Vi åbner første afsnit om juni med gratis oplevelser i Prag. 10.juni spiller Czech National Orchestra gratis på Vaclavske Namesti / Wenzelpladsen kl.20 (Prague Proms). Forvent mange tilskuere og filmmusik. 17.juni stiller orkestret fra filharmonien op på Hradcanske Namesti foran Prags borg for at slutte sin sæson. I år deltager børnekoret Čhavorenge med roma-sange. 6. og 27.juni kan du høre gratis koncerter med gardens orkester, kl.10.15 i Na Valech haverne under borgens facader. 13.-14.juni holder en del haver i Tjekkiet gratis åbent. Vi anbefaler haven ved statsministeriet i Mala Strana / Lillesiden, den er åben lørdag-søndag kl.10-17, orkestre fra konservatoriet spiller. Indgang fra Kosárkova nábřeží, mod floden og Manes broen. Vores yndlingshave er næsten altid åben og gratis, vi slutter på vores anden del af Prag byrundtur i Valdstejnska / Wallensteins have, det meget smukke barokke anlæg.

respect_festival_2013Gratis i Prag er også legendariske Free Mondays på Klub Roxy, i Gamle by. DJ´s hver gang. Din lokale guide deler selvsagt dagens tip på ture. Kukui trio for eksempel er en israelsk-tjekkisk klavertrio, sikker jazz gratis 14.6 på café Lajka i Prag 7, søndagsjazz kl.19.30 med fadøl fra Brevnov kloster. Openair gratis koncert i Parukarka, Zizkov på torsdag d.11 fra kl.16 bliver garanteret lidt punket og skægt. Vi ser selv frem til Respect festival den kommende weekend med afslappet atmosfære og store navne som Amadou & Miriam, Susheela Raman, The Pyramids med flere. Billige to-dages billetter og familie-venlig plads.vinohradsky pivovar 2015

United Islands er en kæmpe, gratis musik-festival midt i Prag med flere og flere ekstra scener. United Islands festival begynder med klubaften d.18.juni, listen går fra Prag Bubny banegård i Prag 7 via kendte klubber i centrum over godsbanegården i Prag 3 til Vinohrady bryggeri i Prag 10. 19. og 20. juni er det koncerter i det fri. Hovedscenen er i Kinskeho Zahrada / Kinsky haven, på Petrín højen, Prag 5. Find også scener på Skarpskytternes ø, børnenes ø og på Kampa. Detsky Ostrov får besøg af danske Alo Wala 19.6 kl.20.15. Sepultura brødrerne Cavalera spiller tungt på Meetfactory 16.juni, 590czk.

Prag_Villa_AmerikaJazzklubben Jazzdock er blandt Prags bedste. Vi synes om deres program, 14.juni vokal med Marianne Solivan Quartet, 24.juni mere funk med Steve Walsh band. Vi er meget glade for “vores” jazzklub U Maleho Glena, oplev blandt andet lokal jazz og hver mandag suveræn blues. I en helt anden genre indtager Bodycount og Ice-T (US) Klub Roxy 17.juni, 450czk entré. Sheppard (AUS) spiller på Lucerna Music Bar 29.juni (350czk/ca.100dkk). Musikken spiller som sædvanlig både klassiske og rytmiske toner i Prag. 14.juni vil v gerne til dirigent Hrusa og Prague Phiharmonia, Haydn og Dvorak i Rudolfinum. Prague Summer Nights festival frister, udover to koncerter i Stænderteatret, med to koncerter i Dvorak museet, den Pivo Na Hradbarokke Vila Amerika i Prag 2. Det er 17. og 24.juni

Øl er et uomgængeligt emne i Tjekkiet. I Prag undgik vi i maj Czech Beer Festival, sidste weekend var Zizkov Ølfest igen en fornøjelse. De to kommende weekender byder på hver sine meget besøgte Prag øl fester med fantastiske beliggenheder. Først kommende weekend går det igen løs i de royale haver ved Prags borg, 12.juni fra 14-20 og 13. fra 12-20. Ølfestival ved Prags Borg(Pivo Na Hrad) har indgang 400czk (øl hele dagen, glas, katalog). Smukke udsigter og mange gæster i godt vejr. Fredag 19.juni kl.14-prag_oel-rundtur_221 og lørdag 20. kl.10-21 holdes Øl på Naplavka (Pivo Na Naplavce). Indgang koster enten 100czk (krus, katalog) eller 200czk (krus med logo, katalog). Ligeledes med kolossalt smukke udsigter og mange mennesker i godt vejr. Sidste år havde vi held med at komme efter nitten en kølig aften. 13.juni holder Unetice bryggeri fødselsdag, 20.juni er der ølfest i Beroun. Vi anbefaler vores øl (pivo) rundtur i Prag, hvis du både vil smage spændende øl og opleve værtshus kultur. Vi besøger fire, et af dem mikrobryggeri.

Prag er skueplads for flere større sports begivenheder i juni måned. Mestmarkant er UEFA-under21 mesterskab. Danmark skal spille tre kampe i Prag. 17.juni på Eden Stadion mod værterne Tjekkiet, 20.juni mod Tyskland på samme stadion og 23.juni mod Serbien på Sparta Prags stadion i Prag 7, Letna. Billetterne koster 100czk/ca.29dkk. Finalen spilles 30.juni. 19.-21.juni spiller 410meter af Vltava (Moldau) med 16m3/sek hovedrolle til 2015 ICF Kano Slalom World Cup. Entré er bare 70czk ved det flotte område ved Troja, Prag 8. Nabo til Zoo og botanisk have. Er dans sport? Måske ikke helt, når det er moderne dans. Tanec Praha er en stor, international danse-festival 11.-25.juni, forestillinger dagligt kl.18, 20. 14.6 viser de gratis forestilling på føromtalte godsbanegård i Zizkov, 23.6 gratis tango på Namesti Miru, Prag 2. Er fly show sport? Endnu en tvivlsom. Spændingen skulle til gengæld være garanteret lørdag d.13 kl.12.30-16.30 til Prague Air Show. Entré 200czk. Metro C til Letnany og bus til gaden/stoppet Polaneckého.

cerny kafka Prag13.juni kl.19 går det løs med Prag Museumsnat. Find åbne, gratis museer og udstillinger og gratis transport i byen. Se for eksempel den berømte “røvhuls-skulptur” af David Cerny, kaldet Brown noses, på Galleri Futura i Prag 5. Spørg også din guide om tip. Forvent mange mennesker ved de store, berømte museer i Prag. David Cerny møder vi et par gange på byrundture i Prag, vores aften byvandring har specifikt Cernys værker som et af sine omdrejningspunkter. Billedet er hans nye Kafka-skulptur. 13.-14.juni er det Legendy, stor bil udstilling i de nordlige forstæder. Tag metro C til Kobylisy og bus. Se web. Entré 150czk/barn og 450czk/voksen. Her vil vi endelig nævne Prague Quadrennial, verdens største scenografi-festival, 18-28.juni. En billetkoster 300czk for en dag.

Markeder findes i mængder i Prag, fra det gamle slagteri-område, Prazska Trznice / Prags marked i Prag 7 som danskere kalder “det gule”, over Centraleuropas største loppemarked, Kolbenova, til lokale fødevarer. Vi tilbyder en tur – i år med privat guide – til SAPA vietnamsisk by/marked, Kolbenova og et tredie:  Denne måned er vi 13.6 fristede af Lokale restauranter på Namesti Miru, fra barbecue til øl og limonader. 14.6 holder Containall (gård nær Karlsbroen, Lillesiden) loppemarked. 20.6 er der loppemarked på båden Avoid ved Naplavka, dagen efter over 80 boder til Prag loppemarked ved kunstcentret prag lufthavnMeetfactory.

Har vi overset en vigtig begivenhed i Prag? Har du ris eller ros? Skriv gerne en kommentar herunder. Giv indlægget et like på Facebook. Vi svarer altid på dansk på mail og TLF. Vores kunder får fuld service, de kan bestille Prag transfer for en nem start. Få din information på dansk! Vitame vas, velkommen til Prag. Pavel og Helge

Pavel og Helge info@pavel-helge.dk +420608081111

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search
facebook-logo

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. 2 x uge. Lokale tip. 100dkk/350czk
LÆS MERE >

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 24.3-28.10 2018 Café Tramvaj (Mød guide 8.45). Se KORT MØDESTED >

Prag ture 2018

Vi printer ikke brochure i 2018, men du kan se alle vores faste Prag ture på dansk: UGEPLAN Download Prag bykort (PDF 4,8MB) med 30 lokal tip PRAG BYKORT

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2017 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her