Juni måned i Prag

prag aften dansende husPrag, Tjekkiets hovedstad, er dejlig i forsommeren. Den ene festival efter den anden afholdes udendørs, ølhaverne er åbne og borde udendørs på restauranter er populære. Vejret er lunt, i juni er der 21 grader i gennemsnit om dagen og mange solskins- timer. I juni laver vi alle ture i Prag i programmet. Det lune vejr egner sig desuden godt til ture med privat guide >

Den store festival Prags Forår slutter. Samtidig begynder den livlige teaterfestival Fringe og Tanec Praha festival med moderne dans . 9.juni er det Museumsnat, åbne museer  i hele Prag med mere. Vi vil desuden gerne tippe om gode steder at nyde Prag udendørs, vi guider til nogle legepladser og restauranter med skygge. Endelig er vi klar over at mange vil lede efter steder at se VM-fodbold i juni, find også tip om sportsbar i Prag i denne kulturkalender for juni.

prag sporvognVores egen favorit begivenhed i Prag i juni er fesiivalen Respect. 16.-17.juni holdes udendørs koncerter med usædvanlige navne. Det er familievenligt og børn er gratis på den grønne Stvanice ø. Hør indiske, bulgarske og tjekkiske roma bands, etiopisk legende, afropunk og psykedelisk voodoo fra Angola med mere for 550czk. Tanec Praha er en omfattende festival med nye danseforestillinger 4.-29.juni. Det foregår mest på den fine dansescene Ponec. Her kan du f.eks. se danske Oded Graf Dance Theatre d.11.-12.juni. En populær, gratis musikfestival omkring flod og øer i Prag 21.-23. hedder United Islands. Fringe festival er i Prag et  festfyrværkeri af 42 teater foretillinger på 8 scener i kvarteret Mala Strana igennem 9 dage, 1-9.juni.

Museumsnat, i 2012 er det 9.juni, regner med over 100.000 prag nationalteaterbesøgende. De får gratis busser og gratis entré til både de kendte og nogle overraskende museer og udstillingssteder. Se den flotte Vila Trmal i Prag indtil kl.01, oplev tjekkiske og tyske kor synge fra kl.19.-20.30 i den spændende art-nouveau bygning Hlahol nær det Dansende Hus, se den overdådige Spanske Synagoge kl.22.30-01 eller hvad med at tage børnene til skydebane ved Militærmuseet i Zizkov? Prags offentlige transport kører gratis busser den nat, fra 19.30-01.15.

Tjekkiet er netop blevet slået af Slovakiet i semifinale til ishockey VM. Nu håber de på et godt resultat til fodbold EM. I Prag findes masser af sportsbarer og rigtig mange værtshuse har mindst en skærm med fodbold eller ishockey kørende. Nogle af de største er nemme at finde i sidegader til Wenzelpladsen, f.eks. Rocky O´Reillys i Stepanska 32, eller George and Dragon med masser af engelske mænd på Gamle bys plads Staromestske Namesti 11. En hurtig fadøl og seneste resultater kan tankes med hygge hos den lille Pivni Pohoda, Dlouha 27. Belushi´s er et yngre sted i Nye by Nove Mesto uden så mange grupper. 16.juni holdes Aerobatic Freestyle challenge i forstaden Letnany. Syd for centrum i Prag ligger galopbanen Velka Chuchle, der er løb d.3.,10. og 24.juni med direkte tog fra hovedbanegården.

I Prag holdes utroligt mange koncerter på meget forskellige steder. I juni er der en række internationale navne i stadium størrelse, f.eks. Ozzy Osbourne d.6.juni og Duran Duran d.27.juni i O2 Arena, 25.juni er Sting koncerten udsolgt samme sted. Vi synes ofte bedre om mindre steder, så vi tænker Ugly Kid Joe kan blive varmt men godt i Lucerna Music Bar d.26 eller måske DUB FX på den hippe Sasazu d.9.juni. Helt unge synes om det overraskende interiør på Cross Club (bill.), de har både gårdhave og koncerter i Holesovice, Prag 7. Den klassiske musik i Prag lader ikke den rytmiske noget efter i aktivitetsniveau. Vi var selv meget glade for den tjekkiske opera Kata Kabanova på Nationalteatret. Janaceks mesterværk instrueret af Robert Wilson spilles d.14.juni.Prague Proms præsenterer 28.juni mezzo Dagmar Peckova med Ravel og Mahler sange i Borgerhusets imponerende Smetana sal. I Rudolfinum spiller den tjekkiske filharmoni Bernstein d.7.-8.juni.

Lidice massakren fandt sted d.10.juni1942. SS omringede den lille by, skød alle mænd og større drenge, sendte de fleste kvinder og børn til Ravensbrück og jævnede stedet med jorden. Det var en del af hævnen for attentatet på Rigsprotektor Reinhard Heydrich. I år mindes 70-året for Lidice ved monumentet vestligt for Prag, nær lufthavnen. Lidice forbindes med alle børneofre for krig, skulpturgruppen af børn er medfinansieret af Albertlund. Den grønne Petrin høj kan få optimismen frem i enhver, højen er kronet af det lille Eiffeltårn. Læs om en tur med børn i Prag > Hvis vejret driller i juni, kan de fleste børn og barnlige sjæle begrejstres over det enorme jernbanekongerige i Smichov > Besøg også restaurant Vytopna, Vaclavske Namesti 56, hvor modeltog klarer serveringen.

cafe tramvajI denne kulturkalender for Prag, har vi forsømt udstillinger og meget andet. Vi inviterer til daglig træffetid på Vaclavske Namesti Wenzelpladsen hvor vi gerne giver flere tip, ligesom vores byrundtur 3/7timer giver en god baggrund for at udforske på egen hånd. Du er altid velkommen til at sende e-mail eller ringe, vi svarer på dansk. Vi tilstræber at vores ture i Prag er børnevenlige, vores aften på værtshus er dog til voksne. Børn under 12år til halv pris (pånær ture med egen chauffør).

Send  email eller +420 608 08 1111. pavel-helge.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her