Наши партнеры

Klaus eller Svejnar?

Tjekkiet holder præsidentvalg d.8.februar 2008 (billedet viser præsidentens kontor på slottet i Prag). Kandidaterne er Vaclav Klaus og Jan Svejnar. Vaclav Klaus har været præsident siden Vaclav Havel gik af i 2003. Præsidenten i Tjekkiet vælges for 5 år. Jan Svejnar har både amerikansk og tjekkisk statsborgerskab, han var rådgiver for Havel, er økonom som Klaus, og i dag professor på et amerikansk universitet og bestyrelsesformand for en af Tjekkiets største banker, CSOB.

Den tjekkiske præsident vælges af parlamentet som i alt har 281 medlemmer, 81 i senatet og 200 i deputerkammeret. begge kamre har til huse i Lillesiden i Prag. Partierne anbefaler sine medlemmer hvem de skal stemme på, men det er en hemmelig afstemning. Et kandidatur til præsidentposten kræver at man er valgbar til senatet (dvs. over 40 år og tjekkisk statsborger). Præsidenten, der har kontor i Prag, får landets højeste offentlige løn.

Præsidenten har en vigtig rolle som Tjekkiets ansigt udadtil, han er statsoverhovedet . Præsidenten kan udskrive folkeafstemning om forfatningsændringer og dermed tilslutning til eventuelle EU-traktater. (billede af Svejnar) Vaclav Klaus har i EU gjort sig særdeles bemærket som skeptiker og tegnet Tjekkiet som modstræbende. I FN og internationale medier har Klaus til gengæld harceleret over miljødagsordenen, han mener vist, det minder om kommunisme og leder til indgreb i folks frihed.

Præsidenten udnævner statsminister og regeringen i Prag, og han (hidtil kun mænd) skal acceptere, hvis en regering vil træde tilbage. Den tjekkiske præsident udnævner Højesteretscheferne og alle medlemmer af Forfatningsdomstolen) og desuden skal præsidenten godkende alle dommere. Ligeledes vælger han bestyrelsesformanden i Nationalbanken. Præsidenten har kontor på slottet i Prag.

Lige nu vil ODS, det borgerlige, ledende regeringsparti hvor Klaus er æresformand, støtte netop Vaclav Klaus. Det samme gælder tilsyneladende Kristendemokraterne (KDU), men det har været usikkert. Socialdemokratiet og de grønne (SZ), som også er i regering, vil støtte Jan Svejnar. Kommunistpartiet (KSCM) har antydet at de vil støtte Svejnar, men Klaus har også bejlet til dem. Da Klaus blev valgt i 2003 skyldtes det til sidst, i 3.afstemning, kommunistisk støtte.

Vaclav Klaus (billedet) kendes for en nationalistisk holdning, stor skepsis overfor EU og for som statsminister at have arbejdet for et partipolitisk system. Vaclav Klaus var i 1980erne gæst ved Århus Universitet, i 2006 talte han også på Københavns Universitet.

Jan Svejnar er betydeligt mere positiv overfor EU, han ønsker en hurtig euro-tilslutning og han arbejdede, blandt andet som Vaclav Havels rådgiver nærmere for mere direkte NGO og borgerindflydelse. Kommunisterne og Klaus diskuterer gerne Svejnars amerikanske statsborgerskab – og hans amerikanske kone, som siger hun vil lære tjekkisk, hvis hendes mand vælges. Nogle mener han ikke kan være loyal mod Tjekkiet med dobbelt statsborgerskab.

Det er igen et præsidentvalg, hvor kommunisterne har den afgørende stemme. De er i dag Tjekkiets 3.største parti. Et lille flertal af tjekkerne ville støtte Svejnar ved direkte valg, siger de seneste meningsmålinger. Klaus regnes altid som en af landets mest populære politikere.

Læs om vores ture i Prag. Send en mail. pavel-helge.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Prag på dansk

prag byrundtur dansk Prøv byvandring på dansk. Prag guide alle dage. Dit kvarter. Bedste lokale tip!
LÆS MERE >

Prag transfer

prag transfer 2021 Prag transfer 2023. Rolige chauffører, tryghed. Fra blot 43dkk/pers SE BETINGELSER>

Prag bykort

Download Prag bykort (PDF 4,8MB) med 30 lokal tip PRAG BYKORT der hjælper dig igang med mad og drikke! Undervejs på udflugter i Tjekkiet tegner vi nyt på dit kort, hav tip i hånden.

Prag rejser 2023

prag byrundtur dansk Prag rejser 2023 - officielle regler Betingelser for Prag udflugter med de lokale 2023 Hvad er mødested? Hvordan aflyses udflugter? Hvem er vi i firmaet? Vores Garantier og betingelser her

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk