Kulturkalender for juni

hustegn prag mala-stranaPrag er en by proppet med seværdigheder. Den mest oplagte er byen selv, den skønne middelalderlige by. Kulturlivet i Prag er også en seværdighed i egen ret, synes vi, og en essentiel del af at opleve Prag med de lokale. Derfor prøver vi her både at beskrive kendte og ukendte tilbud i Prag.

I juni måned går de unge til eksamen og industriferien er ikke begyndt. Derfor er udbuddet stort. Venter du til juli og august, holder de lokale ofte sommerferie. I denne juni beskriver vi flere festivaler, herunder Fringe med teater i Mala Strana, Tanec Praha med dans, United Islands med to dages gratis koncerter og unikke Respect med verdensmusik på Stvanice øen. Den Gyldne gyde på borgen genåbner, der er museumsnat 11.juni, og ….

Zlata Ulicka, den gyldne gyde i Prag, skal genåbne 1.juni. Vi skrev om den tidligere > Se ny kommentar nederst med link til avisartikel. Gyden er renoveret og åbner med værtshus og historisk udstilling, det tyder bedre end tidligere. Prag borg holder fra 31.maj en stor udstilling af sine porcelænssamlinger både fra Prag borg, udgravninger og Lany slot. Udstillingen er i en af tjekkiets vigtigste renaissance-bygninger. Sommerslottet Kralovsky Letohradek (Belvedere) med sine skønne buegange blev bygget til dronning Anne i 1500-tallet. Udstillingen “Abstraction and Atonality” om Kandinsky, Kupka og Schönberg i Kampa Museum stikker i en helt anden retning. Den er forbundet med Prags Forår, som spiller Schönberg.

Det giver netop mening for en kronologi at begynde med festivalerne i Prag i juni. Den verdenskendte klassiske festival Prags Forår slutter først 4.juni. Det gælder også den meget alsidige teaterfestival Fringe, Prague Post døbte den “det uartige barnebarn til Edinburgh”. Den forløber fra 27.maj på 7 scener i Mala Strana Lillesiden, 39 forestillinger fra 15 lande til venlige 150czk entré. Dansefestivalen Tanec Praha (Dans Prag) laves af en forening hvis mål det er at nære og udvikle moderne dans. I 2011 åbner Granhøj Dans med forestillingen “Dance me to the end on/off Love”, på Ponec scenen i Zizkov, d.6.juni kl.20 og fortsætter med “2men2mahler” samme aften. Tanec Praha har flere forestillinger for børn undervejs til d.29.juni og shows i andre tjekkiske byer, billetter til ovenstående show for eksempel til 390czk.

pavel prak drahnoviceSe både sale, bibliotek og soveværelse  på Cesky Sternberk borg hver lørdag. Vi kører til Sazava floden som snor sig sydøst for Prag. Vi begynder med en rundtur på Kacov bryggeri, fra gørkar over kedler til værtshuset for at smage. Herfra tager vi til borgen fra 1241 som endnu beboes af Sternberk familien. Endelig slutter vi på økogården Prak, hvor vi skal spise Pavels, kokkens, lokale frokost, enten foran pejsen eller på terrassen med udsigt over dalen. Tur ud af Prag med de lokale >

respect festival 2011Respect Festival holdes igen i 2011 på den tiltalende, ufriserede Stvanice Ø mellem Prags marked og Hilton. Festivalen formår trods sin liden størrelse af præsentere “worldmusic” af topkvalitet. Hollandske the Ex og etiopiske Getatchew Mekuria sammen, congoleserne Staff Benda Bilili som også gæstede WOMEX i København samt Souad Massi fra Algeriet springer os i øjnene ud af ti bands på to dage – for blot 550czk/person eller 600czk/2voksne med børn. Festivalen er på en rolig ø uden trafik og med børnehjørne, stort øltelt, madboder og intim atmosfære.

Senere på måneden inviterer United Islands til mere populær musik gratis midt i Prag. United Islands begynder med en klubaften, hvor gode klubber i Prag > har gratis koncerter med tjekkiske bands. Dagen efter åbner de udendørs scener på Skarpskytternes Ø og i Kampa park samt klubscenen i Manes kunstforening. Deres afterparty holdes på Meetfactory. meetfactory smichov pragDe rytmiske koncerter i Prag med store navne er præget af gengangere. Vi tygger selv på Jeff Beck i Tesla Arena 23.juni. Vi er ikke begejstrede for O2 Arena, men deres Roxette koncert 5.juni er udsolgt. Bryan Adams 19.juni og Judas Priest 28.juni samme sted er i salg. Vi så selv Tom Waits i Kongrescentret i Prag og bider endnu tænder i ærgelse, det er ikke en god sal. Level 42, 28.juni, og Ringo Starr, 29.juni.

teknisk museum pragMuzejni Noc, Museumsnat i Prag, finder sted 11.juni fra kl.19. Her åbner alle byens store museer og samlinger dørene til sent, der er gratis buslinier fra den ene seværdighed til den anden og samtidig er der et stort sideprogram af arrangementer for børn og voksne. Tjek riflerne på militærmuseet i Zizkov, leg med kemi på Comenius museet i Mala Strana, dyrk fodboldens mange ansigter på Nationalmuseet (ny bygning) eller hør barok musik i universitetets botaniske have i Nove Mesto. Namesti Jana Palacha er det centrale skiftested for alle gratis busser den nat.

Dette indlæg bliver langt takket være det rige udbud af festivaler. Til sidst vil vi blot yderligere nævne tre ting. Prague Proms med koncerter i Obecni Dum Borgerhuset, Agnes klostret og Jazzdock i Smichov med flere steder. Ennio Morricone er et highlight i 2011. Barokfestivalen 1ledeburska zahrada praha martin homola7.juni-24.juli udspiller sig i den smukke Ledeburska Zahrada, en barok have ved et barokt palæ i barokke Mala Strana, for at alt går op i en enhed. Billetter fra 350-1100czk. Vi vil gerne se (den moderne) verdenspremiere på Vivaldis opera L’Unione della Pace, e di Marte 4.juli. Den spilles også fra 5-10. og 18.-24.juli. Prague Biennale er flyttet fra Karlin til Modrany, Prag 4, i 2011. Udstillingen begynder allerede i maj, den er stor med maleri og foto og entré er 150czk, der er åbent alle dage 12-19.

Alt den aktivitet giver tørst og behov for at hvile fødderne. Læs om øl i Prag > og hvor tørsten slukkes godt. Læs også om parkerne i Prag, hvor du nemt finder legepladser, mad og fadøl i skyggen >

Send os e-mail > Telefon +420 608 081 111 pavel-helge.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her