Lillesiden i Prag – Slotstur

Lillesiden eller Mala Strana hedder kvarteret direkte på Tjekkisk. Det hed Lillesiden, da kvarteret blev anerkendt som by i 1257 under Otakar II og var mindre vigtig end Prags gamle by (Stare Mesto). Der var ellers bosættelser helt fra det 9.årh. Under Karl IV udvidedes kvarteret med Ujezd gaden og blev omkranset af Hungersmuren, op over Petrin-højen.

På vores slotstur fortsætter vi fra Karlsbroen igennem kvarteret. Vi skal se kvarterets barokke karakter og den smukkeste af de gamle palæhaver, inden vi med sporvognen kommer op ad bakken til slottet. Se hele Prag-programmet eller download i pdf. I April er der slotstur d. 2+4+6+10+12+15+19+22+26+29. Bemærk mødested ved Karlsbroen!

Da katolske hære i 1620 vandt et af 30-års krigens vigtigste slag ved det Hvide Bjerg (Bila Hora) ændrede Mala Strana helt karakter. Småhusene røg til fordel for adelens og gejstlighedens paladser. Herefter fik kvarteret sin tydeligt barokke karakter.

Lillesiden præges af flere af Prags største og mest overdådige barokke kirker. I Skt.Nikolaj kirken er der hele 75meter op til kuplens pragt-malerier. Se øverste billede fra tårnet. Den blev bygget i 1700-tallet og kendes også for at Mozart her spillede på orgel under sine ophold i Prag. Pladsen omkring kirken er utrolig pittoresk i al sin barokke indpakning.

Inge Bro Jørgensen fremhæver i sin bog, ”Prag”, et illustrativt citat af forfatteren Milan Kundera fra bogen Om Latter og Glemsel, som beskriver en Tjekkisk opfattelse af den re-katolicering der fulgte 30års-krigen:

Da jesuitterne efter den tjekkiske reformations nederlag i året 1621 forsøgte at genopdrage folket i den rette katolske tro, oversvømmede de Praha med et væld af vidunderlige barokkirker. De tusinder af stenhelgener, der fra alle sider betragter dem, truer dem, følger dem, hypnotiserer dem, er en afsindig hær af okkupanter, der indvaderede Bøhmen for 350år siden for at rive folkets tro og sprog ud af dets sjæl”.

I nærheden af hoved pladsen i kvarteret (Malostranske Namesti) ligger en af de for os mærkværdigste kirker i Prag, Mariasejrkirken (Chram Panny Marie Vitezne). Her huser man det såkaldte lille pragerjesusbarn (Prazske milostne Jezulatko), det er en 45cm høj voksfigur, skænket af grevinde Polyxena Lobkovic i 1628 med ordene ”Jeg overrækker jer det, der er mig dyrebarest; holde denne skulptur i ære, så vil det gå jer godt”. I Nærheden kører den kendte tandhjulsbane op ad Petrin-højen, hvor man finder Prags lille Eiffel tårn og Hungersmuren, bygget under Karl IV.

Lillesidens og måske Prags smukkeste have hedder Wallenstein-haven ved palæet af samme navn (Valdstejnska). 25 småhuse måtte vige, da Wallenstein i 1624 påbegyndte byggeriet. Der var andagtskapel, ridebane, badegrotte med krystaller og haven med stier og statuer. Haven kendes for de smukke, barokke bronze-skulpturer som svenskerne ranede under 30-års krigens belejring i 1648. I dag huser palæet Senatet, men haven er åben for offentligheden.

I Lillesiden findes også byens smalleste gade, som vi ofte er blevet spurgt om. Se den HER i 36ograders digitalt billede og se den på kortet. Den findes nær Karlsbroen, mod floden, i Lillesiden. I en anden restaurationshave tæt på, finder I et af Prags mest provokerende nye kunstværker, et springvand af David Cerny, der forestiller to mænd, overfor hinanden. De pisser på nationen, da springvandet er formet som et kort over Tjekkiet. David Cerny står også bag den berømte, omvendte Vaclav rytterstatue i Lucerna-passagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her