Marts i Prag
Prag bugner af kultur i alle former i marts måned 2010. To filmfestivaler, fodbold, tivoli, udstillinger, koncerter og opera er blandt vores tip til denne måned. Vi beskriver også åbningen af de kendte påskemarkeder.
Vi begynder sæsonen med Prag ture d.28.marts med daglig træffetid og ture i fast program. I marts har vi endnu lavsæsonpriser på lejligheder og hoteller i Prag >>
Vejret i Prag kan i marts måned både overraske med forårsfornemmelser og sene hilsner fra vinteren. Pak med lidt af hvert, overvej en paraply og husk i øvrigt altid gode vandresko til Prag. Find mange ideer til kulturlivet i Prag i marts.
Vi begynder med omtale af de to filmfestivaler som foregår i marts, længere nede kommer vi til påskemarked og tipper videre om musik, tivoli og andet.
One World er en filmfestival om menneskerettigheder, den opstod i Prag og foregår nu i 12.udgave flere steder. I 2010 vises f.eks. fim i Bruxelles i april. I Prag viser One World festivalen 101 dokumentar- film fra 30 lande fra 10-18.marts.
Filmene vises i den smukke Lucerna biograf og seks andre steder i Prag 1. Billetterne koster som sidste år beskedne 70czk, de er tilsvarende populære. Filmen “Green Days” om Iran åbner One World og slår dermed et hovedtema an.
Månedens anden filmfestival Febiofest favner bredere med spillefilm, den begynder 25.marts og har Village Cinema i Prag 5 som omdrejningspunkt. Det er i 2010 17. Febiofest og festivalen er enormt populær med regionale gentagelser i andre byer i Tjekkiet i april. Forsalget begynder 10.april og de store produktioner ryger hurtigt. Der kommer stjernegæster som Bruno Ganz og Fanny Ardant og så har festivalen gratis koncerter i kældrene ved komplekset i Smichov.
I marts har vi særlig bidt mærke i rockveteraner, som giver koncert i Prag. 9.marts spiller Young Gods deres akoustiske projekt på Archa ved Florenc. Læs mere om netop Archa teater >> Scorpions skal spille stadion-rock i O2 Arena 15.marts. I en helt anden genre kommer 50 cent til Tesla Arena 5.marts.
Hvis du vil høre live-musik i Prag anbefaler vi vores nye Jazztur, en aften med middag, øl og noget af byens bedste Jazz på U Maleho Glena. Oven i købet med egen chauffør. Jazztur i Prag >> I Prag kan der høres opera på tre faste scener. I marts 2010 synes vi særligt Don Giovanni af Mozart på Stænderteatret og Janaceks opera Makropulos Case på Nationalteatrets Gamle Scene er tiltrækkende.
Påskemarkederne åbner i Prag 20.marts og løber frem til 11.marts. I 2010 vil der være påskesjov og markeder i Prag både på de to tidligere kendte pladser Staromestske Namesti Gamle Bys plads og Vaclavske Namesti Wenzelspladsen, men også på Namesti Republiky Republikpladsen.
De flotteste påskeæg, piskeris og hvad der ellers hører til tjekkisk påske købes ofte af ældre damer på gadehjørner eller ved metrostationer.
Børn og barnlige sjæle vil også synes om Matejska Pout, Tivoli som markerer foråret. Det er opstillet ved Vystaviste i Prag 7. Sportsinteresserede vil måske deltage i Prag Halvmarathon d.28.marts, løb igennem de skønne Unesco-fredede områder. Befinder du dig bedre som tilskuer er der fodboldkampe i Gambrinus-liga hver weekend. 14.marts er der f.eks. topkamp mellem Slavia Prag og Teplice. Læs videre om den mindre, tiltalende klub Bohemians 1905 >>
Prag har fine udstillinger i marts måned. Nationalmuseet har en stor udstilling “Story of the Planet Earth” til alle generationer. “Be Free” er en udstilling om Fløjlsrevolutionen i Nationalmuseets nye bygning, den tidligere parlamentsbygning >> Prag borg har dels stor udstilling om den Bøhmiske Reformation (1380-1620), dels om en moderne tjekkisk maler Dokoupil.
Send os en email. telefon +420 608 08 1111. pavel-helge.dk
Jena Codex er et ekstrem værdifuldt middelalderligt bogmanuskript, nu en del af udstilling på Prag borg. Ceske Noviny skriver:
“The rare late-15th-century Jena Codex, part of the Czech National Museum´s collections that is put on display very rarely, can be seen at the Art of the Czech Reformation exhibition at Prague Castle from today until March 30.” http://tinyurl.com/yzjt2as