Nytår i Prag 2009-2010
Nytår i Prag er en stor begivenhed. Restauranter og hoteller i Prag hæver priserne og bliver endda ofte fuldt reserveret. Vi gennemgår her en række gode tilbud med middage og fest nytårsaften, som vi gerne bestiller. Vi kan også tilbyde Teplice.
Vi gennemgår også kort nogle af de bedste klubber og diskoteker i byen for de sene fester.
Familier med mindre børn og alle andre kan genopleve nytårsfyrværkeri d.1.januar, hvor Prag by kl.18 skyder sit traditionelle fyrværkeri af midt i byen. Find samtidig link til sidste års indllæg, hvor vi gennemgik nogle af de bedste udsigter til at se fyrværkeri til midnat.
Det gælder generelt i Prag – som vel andre steder – at det kan betale sig på forhånd at vælge hvor i byen der skal holdes nytår. En aften uden reservation bliver nemt en ørkenvandring mellem spændende fyldte steder og de triste og dyre uden gæster. Sidste år gav vi tip til de bedste udsigter til nytår i Prag >>
En lille advarsel mod Vaclavske Namesti Wenzelspladsen, her har turister tidligere år klage over uansvarligt mange skød fyrværkeriet af til midnat. Herunder et 360graders digitalt billede fra Letna bakken, som du kan styre og zoome med musen. Under billedet beskriver vi de restauranter, vi kan bestille.
Hvis du ikke vil til Prag, kan vi tilbyde 3nætter på det hyggelige Hotel Thermal i Teplice, i det nordlige Tjekkiet. Vi har her et særtilbud til kør-selv gæster. Opholdet er mindst 3 nætter, prisen er blot 1000czk/dobbelt/nat. Bestil samtidig en buffet middag til 500czk/person. Nytår i kurbyen Teplice >>
Kontakt os for nytårsarrangementer her >> Telefon +420 608 08 1111
Prag 1 dækker de centrale historiske kvarterer. I Mala Strana Lillesiden ligger jazzklubben U Maleho Glena, Hos Lille Glenn. De fejrer nytår med Stan the Man Bluesband og længe åbent. Nytår hos U Maleho Glena koster 800czk, det inkluderer velkomstdrink, rig buffet, natmad og live musik.
Prag 2 strækker sig over Nove Mesto Nye By og Vinohrady kvarteret. Blot 10.minutter fra Vaclavske Namesti Wenzelspladsen ligger den fine restaurant U Emy Destinnove. Det er hyggeligt sted med live piano musik og en helt fantastisk kok der laver a la carte til lave priser i betragtning af kvaliteten.
Prag 3 er det gamle arbejderkvarter Zizkov. Det er kendt for usædvanligt mange værthuse, barer og restauranter. Vores gode kollega Vedran holder enkelt nytår i Mon Ami. Deres anden filial, i Prag 10, har større arrangement for 1190czk, der er 3 menuer at vælge i mellem, tombola, musik og dans.
Syd for det centrale Prag ligger Folkloregarden. I Prag bliver mange nytårsaften plaget af dyre taxaer, som det er svært at få fat på. Spring ventetid og køer over med en aften på Folkloregarden, hvor transport er inkluderet. Her er et stort arrangement fra kl.20 til efter kl.01. Stor middag, drikkevarer ad libitum og transport frem og tilbage. Live musik til dans og en kabaret er aftenens underholdning. Hele aftenen med alt inkluderet for 2570czk/person.
Alle de større klubber og diskoteker i Prag har særarrangementer til nytår. En del har dyrere priser jo senere man bestiller. Det gælder f.eks. fashionable Mecca i Prag 7. Akropolis i Prag 3 holder “cirkus-nytår” og Klub Roxy i Prag 1 fejrer “Fifth Element” på flere scener med en stjerneparade af DJ´s.
Nytår i Prag kan også fejres med klassisk musik. Statsoperaen har f.eks. Strauss Flagermusen med champagne til midnat og dans på scenen til 03. Der er traditionelle koncerter med Filharmonien i Rudolfinum og Prags Symfoni i Obecni Dum. Læs videre: prague.tv for en restaurantguide til jul og nytår.
Vi laver gerne individuelle ture over vinteren. Se Prag vinterprogram >>
På gensyn til 4.sæson i 2010. Nyt program for ture i Prag offentliggør vi 1.januar 2010. Vi ønsker alle et godt og sikkert nytår, Stastni novy rok.
Send os en email her eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk
Vi fik i går e-mail om endnu et spændende Nytårsshow: Prague Burlesque på SAS Radisson. Læs mere her: http://www.pragueburlesque.com/
og bestil her: alcron@radissonblu.com