Oktober og efterårsferie i Prag

En Prag efterårsferie er oplagt til både voksne og familier. Prag pulserer i oktober med lys-festival Signal, 4x4Days teater-festival, , udstilling i det dansende hus, festivaler for kager, æbler og kaffe, vietnamesisk mad på Prags Marked (det gule), Halloween fester, opera med barok udskejelse, ishockey samt masser af markeder, fotografi og spændende koncerter. Vi tilbyder fuldt program for ture i Prag. Få større udbytte af byen med tip fra din lokale, dansktalende guide, begynd for eksempel med en byrundtur for overblik. Læs om kultur i Prag samt udflugter og ture herunder, vi dækker oktober fra nu – med efterårsferie.

Prag festival 4x4Denne uge begyndte oktobers første store festival i Prag. 4x4days er en international teater-festival som i sit 20.år har flyttet sit hovedkvarter til Desfour palæet, mellem Masaryk banegården og Florenc rutebil station. Lokalerne er en attraktion i sig selv, festivalen overtager forfaldne bygninger og overrasker os. Udstilling dagligt fra kl.16 for blot 50czk, se norsk forestilling 9.10 18.30 i nye Jatka 78 på Prazska trznice, Prags marked.

prag signal festivalDen flotte lys festival Signal, holdes gratis ud over meget af midtbyen mellem 15.-18.oktober. Sidste år kom så mange at de i år foreslår en fast rute. Hvis vejret er godt nyder titusindvis byen i mørke. Signal festival har både lys installationer (kl.19-24), interaktive kunstværker og video-mapping (hver 15.minut). I år har de et telt ved Klarov (Malostranska) med entré, sikker billet i forvejen gennem fundraising (på tjekkisk). De holder to lysende klub-aftener i spændende lokaler, Bubenska 1, Prag 7 16.10 og 17.10.

prag cykel udflugtVores ture i Prag med dansktalende guidekører hele måneden ud. I efterårsferien, uge 42, tilbyder vi fuldt program. Børn under 12år er til halv pris på alle ture – pånær aftenture med chauffør. Kommer du til Prag første eller anden gang og vil have større udbytte af byen, lokale oplevelser og overraskelser, anbefaler vi byrundtur. Vores grundige og hyggelige introduktion i Prag er i to halvdele som kan kombineres d.12.10, 14.10 og 16.10. Kl.9 går turen til fods gennem Nye- og Gamle by med pause på kubistisk café og afslutning foran Karlsbroen.Det koster blot 300czk/ca.86dkk per person. Anden halvdel af Prag byrundtur går fra kl.12.30 over Karlsbroen til frokost i en snedig kælder. Herefter tager sporvognen os til borgen med katedral og udsigter inden vi slutter i en fabelagtig have. Vi har tid til ture med privat guide. Har I særlige ønsker, eller er I blot flere afsted, tilbyder vi ture fra jeres adr. 2500czk i alt, 4 timer. Ture i Prag.

Prag naplavka solnedgangI Prag holdes der en mængde gratis eller billige festivaler. Det er som regel en god måde møde de lokale og få mad og drikke til lokal pris. I oktober er det apropos officiel vin høst (1.9-1.11), svampe- og jagt-sæson! Her kommer en blanding af festivaler de kommende uger. Læg dertil de faste markeder med fingermad og tjekkiske fødevarer. Allerede fredag d.9 og lørdag d.10 holdes Æbledage ved Naplavka (kajstrækning fra det Dansende Hus til Vysehrad borg). 15 producenter med mangle gamle sorter og prøver. Samtidig med farmer-marked. Vietnamesisk mad indtager hal 13 på Prazska Trznice / Prags marked d.10.oktober, kl.10-17, entré bare 50czk. Kage festival 17.oktober lover mange udstillere på Hotel Diplomat, Prag 6. Det koster 150czk entré i forsalg inklusive jetoner til kage køb, børn under 6 gratis, 200czk på stedet. Efterårets kaffe begivenhed holdes i Landbrugsmuseet på Letna, Prag 7. 10.-11.oktober er der plads til 1200 kaffelskere til degustationer, workshops og foredrag.

Lunchmeat Festivalobecni dum prag er trods navnet ikke spiselig, det er elektroniks musik og klubkultur. Det fredag d.23 i den underjordiske biograf under Veletrzni Palac / Nationalgalleriets afdeling for 20-årh. Strings of Autumn har 20.oktober i Musikmuseet, det korsikanske, polyfoniske kor, A Filetta, der møder Libanesisk sanger. Diva Marianne Faithfull gæster Archa teater 29.oktober (690czk). 14.oktober lød det først godt at se filmen Godfather med symfoniorkester, lige til vi så fra prisen 426dkk, det er i nye Forum Karlin. Samme aften vil vi så hellere til skotsk hiphop fest med Young Fathers på David Cernys Meetfactory. I det 3000 mennesker store forum Karlin holdes Bloody Sexy Valentine 31.10 til mere rimelige 350czk. Rytmisk musik boomer på mange scener. Meetfactory i Prag 5 huser også netop 31.10 Son Lux (US) til 290czk eller samme aften i Roxy, Prag 1, Tale of Us med techno-house fra Berlin. Trompetisten Eric Truffaz tager quartet i ny konstellation med til Akropolis i Zizkov 15.oktober (460czk).

I den klassiske afdeling kommer tenor Jonas Kaufmann med Puccini program – og billetter til astronomiske 2-7500czk, 23.oktober i Obecni Dum. Den internationalt berømte mezzo-sopran Magdalena Kozena har sjældent gæstet Prag, men i år er hun fast gæst hos filharmonien. 10.oktober synger hun Dvorak med mere med pianist Uchida (stående billet 250czk, god siddeplads 2000czk) i fine Rudolfinum. Filharmonien har Rachmaninoff og Tchaikovsky program 14.,15.,16.oktober med pianist. Ønsker I opera, er to oplagte bud Mozarts Tryllefløjten i Stænderteatret d.9. og 13.oktober eller Dvoraks flotte Rusalka på Nationalteatrets Gamle scene, 14.oktober.

beroun bryggeri turVil du med ud af Prag og se resten af Tjekkiet, har vi fire faste tilbud i uge 42. Vores ture egner sig til alle aldre. Alle turene er med dansktalende guide og start fra Wenzelpladsen midt i byen. Mandag og torsdag kører vi til Theresienstadt for at besøge de gamle fæstningsanlæg der under 2.verdenskrig blev til henholdsvis Jødisk Ghetto og Gestapofængsel. Vi fokuserer især på jøder fra Prag og Danmark. Tirsdag og fredag besøger vi det skønne, lukningstruede glasværk i Nizbor, familiebryggeri til frokost og Karlstejn borg. Onsdag kører vi først til fabrikshaller og museum hos Skoda, derfra til velfortjent frokost i i klippekælder under Klaster bryggeri. Lørdag kører vi på ugens sidste biltur til forunderligt knoglekapel, den Unesco-fredede sølvby Kutna Hora og lille besøg på bryggeri i Kostelec.

Prag musikmuseet lillesidenFotograf festival i mange gallerier til november, temaet er Documentary Strategies. Se f.eks. Libuna and Other Essays, 30 års billeder af en roma kvinde fra Prag af fotografen Iren Stehli, åbning 12.oktober kl.18. 1.-15.oktober kan du se en auktions-udstilling af usædvanlige glas og krystal arbejder midt i byen. Ziba Museum i Na Prikope, Prag 1. Designblok er en uges fejring af design. 15.udgave 22.-27.oktober finbder sted ved Vystaviste, udstillingsområdet i Prag 7. en sal med det nyeste møbeldesign, lys og tilbehør fra vigtige mærker samt en hal med prototyper, design fra skoler og meget mere. Entré koster 350czk men er så gyldigt hele ugen. I Tancici Dum / det Dansende Hus udstilles glaskunster m.m. Borek Sipek værker, han stod Vaclav havel nær og har også designet den såkaldte Havels sted (stol). Bygningens interiør er mindre bemærkelsesværdigt end facaden, men vi anbefaler at besøge terrassen øverst for udsigten.

prag udsigt manesVores børn, 3-7år, har haft glæde af Noahs Ark, fin udstilling på Nationalmuseet. Tip til større børn i Prag her, bemærk at Tandhjulsbanen på Petrín er lukket indtil marts. En tur med cykel-båd her ved Zofin øen kan være en god erstatning. I indlægget er der link videre til Jernbanekongeriget i Prag 5 med mere. De bedst placerede lokale fodbold hold, Sparta og Slavia, spiller først hjemme 22.10 (Sparta vs Schalke 04) og 24.10 (Slavia vs Olomouc). Ishockey-holdet fra Slavia møder 12.10 Prerov og 14.10 Kladno hjemme i prag 10 (billet 120czk, billetsalg åbent 2timer før kamp).

Hvad har vi glemt? Tøv ikke med spørgsmål, forslag, ris og ros. Del gerne link!

Pavel og Helge info@pavel-helge.dk +420 608 08 1111

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Prag på dansk

prag byrundtur dansk Prøv byrundtur på dansk. Prag guide tirs, lør. Lokale tip. 90dkk /300czk
LÆS MERE >

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 1.4-20.10 2019 Café Tramvaj (Mød guide 8.45). Se KORT MØDESTED >

Prag ture 2019

Program for ture 2019 1.4-20.10 er klar. Se UGEPLAN for 2019. Din PRAG GUIDE? Download Prag bykort (PDF 4,8MB) med 30 lokal tip PRAG BYKORT Udgaven 2019 får alle gæster på ture, trykt

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2019 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvad er firmaet? Garantier og betingelser herprag byrundtur dansk

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk