Præsidentvalg i Tjekkiet – del II

Prags slot var ramme om usædvanlige begivenheder fredag og lørdag. Tjekkiets parlaments- og senats- medlemmer stemte i Prag om præsidenten for de kommende 5 år. Den siddende præsident Vaclav Klaus fik 139 stemmer, mod udfordreren Jan Svejnars 113 i den 3. afgørende afstemning. 140 stemmer ville udgøre et flertal. En ny afstemning er planlagt fredag d. 15. februar.

I fredags gik de første 9 af 10 timers møde med at parlamentarikerne skændtes om procedure, hvor vidt det skulle være offentlige afstemninger eller hemmelige. De blev offentlige. Siden gik diskussionen på om man kunne stemme efter kl.21. Til mødet lørdag morgen, hvor 3. afstemning skulle finde sted, manglede pludselig 3 medlemmer. Senator Snítilý led ifølge medierne et psykisk sammenbrud, som resultat af det intense pres fredag.

Forleden bragte tjekkiske medier billeder af en aktivistgruppe som i Prag lavede en happening med en Klaus statue, øverste billede. Vaclav Klaus har udtalt at snowboarding og plastikflasker er venstrefløjens symboler. Svejnar er til gengæld blevet hængt ud for sit amerikanske statsborgerskab og sin tilnærmelse til socialister og kommunister. Billedet ved siden af er fra en højreorienteret webside. Det politiske indhold kan være svært at få øje på i både medier og politikernes udsagn.

Aktualne.cz rapporterer løbende fra afstemningerne på engelsk. Baggrundsreportager på DR , ligesom Radio Prag har gode, grundige artikler.

Vi håber at bringe valgresultatet næste weekend. Læs tidligere blob: Klaus eller Svejnar? og Nationalbiblioteket i Prag og Tjekkiets præsident. Mail os. pavel-helge.dk

One Comment

  1. Prag Bloggeren

    ja, præsident valget her er sgu lidt af af en farce…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.