Prag december 2010

Prag er festlig til jul. Pynt til den store guldmedalje og traditionelle markeder på en pladser i forskellige bydele i Prag giver stemning. Det første julemarked åbner allerede d.20. i Prag 2. 27.november åbner de to største markeder, henholdsvis på Staromestske Namesti Gamle bys plads og Vaclavske Namesti Wenzelspladsen.

Vi kan tilbyde hoteller og lejligheder til lave priser nu. Det roste 5* luksushotel Buddha Bar Hotel fra 290euro/nat/dobbelt til og med marts 2011. Hotel Kampa Garden 3*, Prag 1, fra 45euro/nat. Hoteller i Prag, prøv os af!

Svarak varm vin og Grogg te med rom sørger for varmen i tæerne og hygge. I dette indlæg skriver vi videre om juleshopping, Mikulas 5.december, oplagte restauranter og månedens kultur i Prag.

Jul fejres intenst i Tjekkiet. Tjekker er Europas mindst troende, men som vi kender i Danmark fylder gaver og det kommercielle fræs mest. Alle tjekkiske børn møder Mikulas 5.december (anbefalet kl.17-20) og skal du fejre rigtig jul i Tjekkiet er der ingen vej uden om karpe til julemiddagen >> Mindre kan nok gøre det for de fleste, prøv måske en trdelnik (som på billedet) på markeder i Prag, et sødt brød lavet siden middelalderen.

Der er som sagt julemarked allerede fra 20.november og de store fra 27.november. Bemærk også mindre, mere lokale markeder på Namesti Jiriho z Podebrad (Prag 3, grøn metro) nær TV-tårnet og Palackeho Namesti (Prag 2, sporvogn 3, 14, 17 og gul metro) ved floden. Vystaviste, det store udstillingsområde i Prag 7, holder julemarked med keramik og kunsthåndværk 10.-19.december. Læs videre om shopping i Prag >>

Uden for Prag findes julemarkeder og Betlehem krybbespil i de fleste byer og på flere borge og slotte. Vi laver for eksempel gerne en tur til julemarked på Krivoklat borg, hvor vi også kan besøge glasværket i landsbyen Nizbor. Læs om (vinter) ture i Prag >> Prag er heldigvis mere end jul i december måned. Vi skrev om en hel række store kunstudstillinger i sidste måneds kulturkalender >> Børn i Prag kan vi i den grad anbefale udstillingen Play i Manes kunstforening >>

Koncerter med juleprogram dominerer mange kirker. Filharmonien og Prag bys symfoni byder dog også på henholdsvis Brahms 3.symfoni, Dvoraks 6., Beethovens 9. og flere fine programmer for klaver.

Dvoraks smukke opera Rusalka spilles på Nationalteatrets gamle scene 5.december, særligt vil vi anbefale den overbevisende opsætning af Händels Rinaldo på Stænderteatret d.10.december.

Den rytmiske musik glemmes ikke i Prag. Heftige Laibach fyrer den af på Archa teater 9.december, mens bandet Attwenger spiller Alpunk dagen efter, 10.december på Akropolis. Samme aften spiller den virtuose jazz-guitarist Kurt Rosenwinkel med Berlin bandet Inner Shape på Jazzdock. Adventskoncerter, messer og festkoncerter 1.juledag præger fridagene omkring juleaften.

En guide til nytår i Prag 2010-2011 kommer her i løbet af den kommende uge.

Send en mail +420 608 08 1111 pavel-helge.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her