Prag i februar (vinterferie)

Prag borg med sneFebruar i Prag er en lavsæson måned, men da det også er vinterferie i Danmark, plejer vi endda at få en del besøg. Denne kulturkalender for Prag i årets anden måned forsøger at beskrive et udvalg af det bedste i Prag. Det Nationale Tekniske Museum genåbner endelig, Sparta Prag spiller fodboldkamp mod Liverpool og der er restaurant festival blandt de store begivenheder.

I lavsæsonen i Prag tilbyder vi private ture med egen guide fra 1500czk i alt. Det kan være en bytur til fods eller andet. Uanset hvad vil vi skræddersy turen efter dine ønsker.

Denne Prag kalender beskriver også massagetur med middag, skøjtebaner, karneval og badeland – for varmens skyld.

Prag sporvogn Billedet til venstre er den nye sporvogn i Prag. Den kører allerede på nogle linier. Her kan du læse mere om offentlig transport i Prag >>

Februar 2011 begynder i Prag med Operabal på Statsoperaen og Mozart operaer på Stænderteatret. 5.februar holdes det stort opsatte operabal, de sidste ledige billetter er på 2.række på balkon for 2500czk med bl.a. service, cigarer og whiskey. Hvis du vil høre opera til lavere priser, anbefaler vi at begynde måneden i den usædvanligt smukke, blå sal i Stænderteatret.

I selv samme sal dirigerede Mozart urpremieren på sin Don Giovanni i 1787, så hvad kan være mere passende end at se enten hans Cosi fan tutte, 3.februar, eller Idomeneo d.4.februar. Prag staenderteatretBilletter kan købes online fra 350czk til 1000czk for gode sæder på gulvet. 26.februar begynder en opera festival som præsenterer det bedste fra alle scener i Tjekkiet. Se for eksempel Martinu opera på Nationalteatrets Gamle Scene netop 26/2.

Den rytmiske musik scene blomstrer også i Prag i februar. Hvis du vil til koncerter i Prag, kan det altid betale sig at se den opdaterede liste hos prague.tv (upcoming concerts). Vi har særligt bidt mærke i 3 fede navne på Palac Akropolis: Østigske Sofa Surfers 5/2, Young Gods fra Schweiz både 18 og 19/2 samt de helt fantastiske Konono no.1 fra Congo 23/2.

U Maleho GlenaGuitaristen Steve Lukather (TOTO) er nok mest kendt af Rock fans. Han åbner dog 2011 for AghaRTA jazzfestival med koncert i Lucerna 23/2. To dage senere spiller grundlæggerne af Electro Tango, Gotan Project fra Frankrig, på Archa teater, 25/2. Lørdag 12/2 kan danseglade finde rytmen med den kendte DJ Markus Schulz på Klub Sasazu i Prag 7. Allerede 1/2 spiller tjekkiske Eggnoise punk/jazz/pop fra sit nyudgivne album Yolk på den fine klub Jazzdock i Prag 5. Apropos gør vi opmærksom på at klubben Roxy er forløbig lukket!

Musikinteresserede kan tage med os til Jazzaften stort set hver aften i året. I bliver hentet af vores chauffør som også følger til bords. I restauranten venter de med Spareribs eller Stor salat. Efter middagen står jeres bord klar til koncert i kælderen. Chaufføren henter jer igen til midnat. 1200czk/person med kørsel, middag og 2 drikkevarer.

prag teknisk musemBørn og forældre vil alle finde noget spændende på Prags Nationale Tekniske Museum. Museet har været lukket længe for renoveringer, men de holdte åben dag i januar og åbner nu endelig officielt 16.februar. Det tekniske museum ligger ved Letna parken, Prag 7, det er bakkekarmen nordligt for Stare Mesto / Gamle by. Kom nemt derop med sporvogn 8 eller 26 til Letenske Namesti.

I samme kvarter, Prag 7, finder du Sparta Prags fodboldstadion. Her skal de spille kamp mod Liverpool 17/2, billetterne frigives 4/2 til ikke-abonnenter, oplyser de. Læs mere om fodbold i Prag her >> Udstillingen Beatlesmania på Musikmuseet, en afdeling af Nationalmuseet, appellerer også til flere generationer. Få børn vil til gengæld nok syntes om barokmaleren Karel Skreta, men det er en spændende udstilling i Wallensteins Ridehal, lige ved metro Malostranska – en del af Nationalgalleriet.

OBS: Play udstillingen i Manes, et hit med børn, er forlænget til 20/2

prag wellness tur

Vil du have varmen og en middag med fuld komfort, tilbyder vi som noget nyt fra efteråret 2010 en Wellness tur i Prag. Chauffør på turen ud, en lækker massage og en gourmetmiddag er alt sammen inklusive for 2150czk/person, det er cirka 650dkk. Læs mere om massage og middag, samt bestil her >>

Vil I bade hele familien sammen, kan du med linket finde information om badelande og svømning i Prag her >> Du får lige så sikkert varmen ved at spænde skøjterne. Prag bys server har en liste over skøjtebaner via linket. Bemærk at den fine skøjtebane bag Stænderteatret blev taget ned 6.januar.

Masopust er den folkelige karnevals fest i alle byens dele. Zizkov er tradtionelt et godt sted at søge hen. Masopust fejres i år de fleste steder 19.februar. Carnevale Praha er en overdådig affære, de fleste arrangementer foregår i det smukke, barokke Clam-Gallas palæ midt i Stare Mesto / Den prag ture med privat guideGamle By. 26/2 samles maskeklædte kl.16-16.30 foran rådhuset, siden går de til Krudttårnet og Karlsbroens tårn, portene til byen. Læs mere om tårne og Prag seværdigheder >>

27/2 holder Prag karneval maskefest for børn og en forestilling for voksne med karnevalsdanse fra europæiske hof kan ses fra 16/2-7/3.

I kulturkalenderen for Prag i januar finder du link til trakfikonformation. Vi omtalte også den tiltalende Restaurant festival som løber til 15/2. En række af byens bedste spisersteder har billige menuer via festivalen, blandt andet La Rotunde på Radisson Blu og en af vores egne favoritter V Zatisi. Læs mere om bedre restauranter i Prag >>

Send os en email eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her