Prag i juni 2008

Prag bobler af liv i juni. I sidste indlæg om kultur i Prag (Prag i maj og juni) skrev vi om festivaler og udendørs biograf. I dette indlæg handler det videre om haver i Prag, museumsnat, planetariet og flere Prag koncerter. Vi anbefaler den historiske sporvogn 91 for en tur gennem byen. Se billede nedenunder og køreplanen her.

Juni vil sandsynligvis præges af den tjekkiske aftale med USA om en radar, der skal være en del af missilskjoldet. Condelezza Rice ventes til Prag i juni. Læs videre i et interview med Statsminister Topolanek eller læs om de sultestrejkende mod radar-basen. Deres hjemmeside.

Fornylig er endnu en stor barok have Velka Fürstenberska Zahrada under Prags borg genåbnet. Nu er der adskillige smukke haver forbundet med hinanden. Adgang fra den gamle slotstrappe, under Prags borg. Til højre er det sommerpalæet Belvedere i den Royale Have.

Vi anbefaler også Vrtba haven der strækker sig op ad Petrin-højen i Lillesiden kvarteret. I Kampa-park nærved viser Muzeum Kampa udstillinger forbundet med Roma-festivalen Khamoro. En anden grøn mulighed er de store kirkegårde (se billedet nederst) øst for centrum, nær vores Prag-lejlighed.

Om aftenen d.14. juni er det museumsnat i Prag. Her vil alle de store museer holde åbent og der vil være gratis buslinier mellem museerne. Sidste år var flere steder, som ikke normalt kan besøges, åbne. For eksempel det spektakulære gravmausoleum på bakken i Zizkov.

Planetarium ved Vystaviste viser igen denne sommer også forestillinger på engelsk, se bla. film om nattehimlen hver onsdag og lørdag. Læs videre om museer i Prag.

Der er flere koncerter i Prag i juni, vi ikke nævnte i indlægget om maj og juni. Celine Dion spiller i 02 arena 23. juni. Den lille fortløbende festival STIMUL har som målsætning at præsentere eksperimenterende musik i Prag. De byder på Mike Patton (forsanger i Faith No More) d.17. juni og d.18 Matmos. Læs videre om kommende Prag koncerter hos prague.tv.

United Islands finder sted for 5.år på øerne i Moldau og er gratis. 21. juni er der de store udendørs- koncerter og hver aften er der afterparty på kunst- galleriet Meetfactory i Smichov, Prag 5. United Islands løber fra d.19-21. juni.

Tanec Praha eller Prag Dans er byens største dansefestival. Den løber allerede fra d.26/5 og slutter først d.16.juni. Vi anbefaler den schweiziske gruppe Off-off der skal optræde ved O2-arena d.1-3/6 på en 5 meter høj scene (150-700czk) eller den enestående israelske gruppe Kibbutz Contemporary Dance Company, d.9. 0g 10. juni (110-1090czk).

Billederne er i dag som oftest fra prague360, åben billederne og styr 360 grader med mus. Øverste billede er et Gigapixel fra Eiffel-tårnet på Petrin. Her kan du læse om alle vores ture i Prag. Vi planlægger gerne individuelle muligheder før I kommer til Prag. Ring på +420 608 08 1111 eller send os en mail.
pavel-helge.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her