Prag i maj

prag_2014_maj

Maj måned i Prag er en eksplosion af festivaler, lige fra den vigtige klassiske musikfestival Prags forår i sin 69.udgave over mange mindre til den store øl-festival Czech Beer Festival som i år rykker til Letna bakken. I maj er der to statsfridage med offentlige kontorer og banker lukkede samt færre afgange i offentlig transport. Husk også kirkernes nat, Prag marathon og Prague Speedway Grandprix med dansk deltagelse. I vores månedlige guide til Prag og byens kulturliv, forsøger vi at dele lokal viden om både stort og småt med dig.

prag_malostranske-namestiMaj er herlig i Prag, fordi byen springer ud, vejret er oftest til at sidde ude og så foregår der kolossalt meget. Før vi fortaber os i alskens kultur i koncertsale og på festivaler, er det derfor på sin plads at minde om at byen er mægtig grøn alle andre steder end i den middelalderlige bykerne. Vi vil også gerne minde om at byen sagtens kan opleves uden gåsegang, så snart du udvider radius væk fra de bedste kendte seværdigheder i Prag.

Prag guide byrundturVi kan give de bedste aktuelle tip på byrundtur. Vi går den faste tur mandag, onsdag og fredag for blot 300czk/ca.86dkk per person. Vi kan bestilles som personlige Prag guide til udflugter alle ugens dage, en byrundtur fra jeres adresse koster for fire timer, 1-8pers, 2500czk/ca.714dkk i alt: http://pavel-helge.dk/ture/

prag_oel-festival_2013

Her begynder vi ellers med afsnit om øl. Ikke at vi mangler værtshuse i Prag, men maj præges af den store Czech Beer Festival. Den rykker i år til Letna bakken 15.-31.maj. Teltene vil ligge lige bag indenrigsmini- steriet. Nærmeste sporvognsstop er Korunovacni fra øst (sporvogn 1, 25 fra metro Vltavska eller 8, 26 fra Namesti Republiky) og Sparta fra vest (sporvogn 1, 8, 25, 26 fra metro Hradcanska eller 12 fra Malostranska).  Tjekkisk ølfestival lover igen i år over 70 tjekkiske bryggerier/øl repræsenteret. Det deles op i et hovedtelt færre fadøl i udvalget, men med musik, mad og servering og så mindre telte med hele udvalget af små bryggerier. Betalingssystemet er igen med kort, som tidligere år gav ventetid. Adgang til 90czk fra kl.14 (inkl. en Øl Thaler = prisen for øl 45czk).

prag naplavka oelVi tror ikke beliggenheden vil ændre på vores oplevelse af Czech Beer Festival fra tidligere år. Det er en god anledning til at smage mange sjældne typer et livligt sted. Det er ikke fadøl skænket af en kender som på et klassisk værtshus, det mangler også noget af charmen og så får du sagtens udvalg nok til en god aften på en hel række værtshuse og bryggerier i Prag året rundt. Ølfestival på kajen / Pivo Na Naplavce har charmen, men sidste år også mange mennesker op ad dagen. Pivo Na Naplavce byder på øl fra cirka 30 små bryggerier. Ingen entré, men du skal købe et glaskrus til 50czk, der kun kan returneres for 20czk. 30.maj kl.14-22 og lørdag 31.maj kl.10-22 ved Naplavka, det er langs floden fra Dansende Hus (bill) syd mod Vysehrad borgen. Vi anbefaler vores nyhed, ølrundtur i Zizkov, Prag 3 til tre værtshuse og mikro- bryggeri. Lokal temning, middag samt både mørke og lyse fadøl – Ølrundtur i Prag.

Wallensteins palae

Nu på torsdag er det 1.maj og statsfridag, arbejdernes dag. Vi kører fra Prag til Theresienstadt i minibussen. I hele Tjekkiet er det demonstrationernes dag, og så skal de romantiske par til Petrin højen for at kysse under æbletræerne og recitere digte. Kl.13 begynder anarkisterne på Namesti Kinskych i Smichov, Prag 5 “Partisan-gardening, animal rights” m.m. Nazisterne ser ud til at tage til Usti Nad Labem i år, kommunisterne plejer at holde til ved Vystaviste. Du kan finde opdateret information om demonstrationer i Prag m.m. på vores Facebook. 8.maj markeres freden og 2.verdenskrigs afslutning mange steder i Tjekkiet. Den dag kan du i øvrigt gratis – forvent kø – besøge både parlamentet og senatet, hver bygning er en seværdighed i egen ret. Parlamentet finder du via Malostranske Namesti nr.19 kl.9-16, senatet i barokke Wallensteins palæ, besøger du via Valdstejnske Namesti 17 kl.10-17. Rundvisninger af 45.minutter hver 15.minut. Allerede 3.maj kan du gratis besøge Prags borg, se sale og andet som normalt ikke er åbent. Adgang via Mathias porten eller 2.gård kl.9-16.

guide vin pragPrags borgs haver huser en eksplosion af lækkerier for madglade til den store Prague Food Festival 23.-25.maj. Overvej at bestille og betale med det samme, hvis du vil være sikker på billet. Det koster 450czk entré med 10stk “Grand” a værdi 50czk som bruges til betaling. Oplev lækre måltider fra Michelin kokke og det bedste af tjekkiske råvarer i den smukke have med udsigt til Skt.Vitus katedralen. Vi synes også den internationale Restaurant Dag 17.maj er tiltalende. Amatører opfordres til at åbne restaurant for en dag. Besøg f.eks. en Hussiter-menighed i Brevnov, Prag 6 eller hved med Boeuf bourguignon og patéer fra Alsace i Karlin, Prag 8? Vi vil desuden opfordre til at besøge markeder for nye ting. Vi er selv glade for Pho suppe på tur til Prag markeder hver søndag. Hver onsdag og lørdag smager vi et overdådigt udvalg af spændende tjekkiske vine med Hr.Novotny for bare 350czk/100dkk per person.

Prag marathon maj

11.maj står hele det centrale Prag på den anden ende, når der løbes maraton. De cirka 10.000 løbere begynder detudsolgte Prague Marathon kl.9 fra Staromestske Namesti / Gamle bys plads. Løbet lukkes samme sted syv timer senere. Rekorderne i Prag er hurtige, så forvent den kvindelige vinder i mål cirka .2.20 efter start og mændenes vinder cirka kl.11.05 samme sted. Ruten går langs Vltava / Moldau de fleste steder, så fra Prags marked / Liben i nord til Smichov / Vysehrad i syd må der forventes trafikale omlægninger og hårknuder fra kl.9-17. Et af Prags mest spektakulære sportsarrangementer, Prazske Schody / Prag trapper foregår 20.maj. Et cykelløb på slotstrappen i Lillesiden, 128 trin. Det begynder kl.18 fra Hradcanske Namesti med både amatører og professionelle. Vi hjælper altid gerne vores kunder til lokale oplevelser, i maj er der f.eks. også fodboldkampe i Gambrinus-liga og galop hver søndag. Måneden slutter med Prague Speedway Grandprix, race i den prestigiøse World Cup med flere danske deltagere. Nicki Pedersen vandt tidligere, i år også med Bjerre, Iversen og Jepsen Jensen. Indtil 30.maj billetter fra 750czk. Tag 22, 25 til Vypich el 1, 2 og 18 til Petriny.

cerny Prag uteroI en helt anden boldgade holder mange af Prags kirker åbent 23.maj, Noc Kostelu. Nogle åbner kl.13, mange lidt senere. Nogle har også åbent aften og aktiviteter, mens andre kirker kun er åbent en time for rundvisninger. Det gælder for eksempel Sv.Hastal / Skt.Castulus kirken ved vores kontor, den er åben kl.16-17. Eller hvad med et besøg hos det lille Prager Jesusbarn i Lillesidens Maria Sejr kirke. Museet med jesusbarnets klædedragter er åbent fra kl.19. Hvis du ikke er til salmer, byder Prag på musik i de fleste tænkelige genrer. Maj måned præges massivt af den vigtige klassiske musik festival Prazske jaro / Prags forår i sin 69.inkarnation. Det begynder altid på komponisten Smetanas dødsdag 12.maj i Smetana salen i Obecni Dum. Vi nævner i flæng Andreas Scholl, Gideon Kremer, Leif Ove Andsnes, Micha Maisky, Julia Fischer, Les Arts Florissants, Lang Lang og Wiener Philharmonikerne med flere. Afslutning 3.juni med Paavo Järvi og Hilary Hahn.

obecni-dum_smetana-hall_2Opera indgår i Prags Forår, ligesom byens tre scener tilbyder en spændende opsætning stort set dagligt i sæsonen. Don Giovanni i Stænderteatret, hvor Mozart selv dirigerede urpremieren, er et oplagt valg 10.maj. Komponisten Janaceks stærke Jenufa på Nationalteatrets Gamle scene 22.maj et andet oplagt valg. Husk at 2014 er et år for tjekkisk musik! Netop i det smukke Stænderteater opfører Nationalteatrets bedste kræfter med Robert Wilson den helt nye teater-produktion 1914. Teksten er tjekkisk, men der vil være engelske undertekster. Robert Wilson 1914 i Prag d.2,11,30 og 31.maj. Den rytmiske musik er ikke så præget af store navne i maj måned. Vi vil selv gerne til elektronisk musik til Komikz i Mikrona kontorbygningen i Prag 4 .7.maj. Er du langhåret og blød i knæene, vil du måske synes om Pretty Maids 16.maj på Retro i Vinohrady. Vi tror også lokale, funkede Monkey Business ude på Vysehrad borg 22.maj kan blive sjovt. Dagen efter 23.maj er islandske Ben Frost en god anledning til at opleve Meetfactory i Prag 5. Vi glæder os også selv til tauregerne Etran Finatawa fra Niger, det er 26.maj på Palac Akropolis. Hvis du er i tvivl, fortælller vi gerne om live spillesteder, gratis tip med mere på byrundtur. En grå mandag som i dag, er der altid Free Monday på Roxy. Mandag d.12.maj med østrigske Giantree og DJ.

pavel-helge guider prag

I denne omgang overser vi helt billedkunst og gallerier. Der foregår selvsagt en masse. Vi vil gerne lave ture og vise nogle af byens alternative gallerier frem, ligesom du altid er velkommen til at få lavet et bykort med gode Prag gallerier, når vi er undervejs på en tur. Har du generelle spørgsmål, kan det altid være værd at stille dem til både os og de mange stamgæster på Facebook siden. Husk den store omlægning af sporvogne som er trådt i kraft. Indtil slut juni kører ingen sporvogne over Wenzeslpladsen. Tag metro A og B til Mustek (udgang Jindrisska/Vodickova) eller C til Muzeum for at komme til café Tramvaj og ture i Prag. Vi ønsker dig en festlig, grøn og solrig maj.

Send os en email eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk

One Comment on “Prag i maj

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Prag på dansk

prag byrundtur dansk Prøv byrundtur på dansk. Prag guide tirs, lør. Lokale tip. 90dkk /300czk
LÆS MERE >

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 1.4-20.10 2019 Café Tramvaj (Mød guide 8.45). Se KORT MØDESTED >

Prag ture 2019

Program for ture 2019 1.4-20.10 er klar. Se UGEPLAN for 2019. Din PRAG GUIDE? Download Prag bykort (PDF 4,8MB) med 30 lokal tip PRAG BYKORT Udgaven 2019 får alle gæster på ture, trykt

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2019 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvad er firmaet? Garantier og betingelser herprag byrundtur dansk

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk