Prag i maj

Maj i Prag byder på maraton og festivalen Prazsky Jaro (Prags Forår), der vil være mange koncerter i Rudolfinum (bill) – se udstilling af Crewdsons fotografier. I maj måned får Vaclav Havels nye stykke premiere på Archa-teater og Havel har lige givet et interview.

Opdatering d.21/4: Vi forsømte at gøre opmærksom på at 1.maj og 8.maj (Befrielsen 1945) er statsfridage. OBS.

Se bud på de største koncerter i Prag til sommer her, i maj Kylie Minogue d.12 og Nick Cave d.24. Legendariske Taraf De Haidouks (bill. nedenfor), og som opvarming dagen før Maria Raducanu, gæster Prag fra Rumænien. Læs mere – Respect festival. Begge koncerter erAkropolis, festpalæet i Zizkov, Prag 3, kl.19.30, d.13 og 14. maj. Blot 510 czk for begge.

Prazsky Jaro er den vigtigste begivenhed for klassisk musik i Tjekkiet. Prag vil præges af koncerter fra d.12.maj. I år spiller Brnos filharmoni åbningskoncerten, Bedrich Smetanas Ma Vlast (Mit Land) i Obecni Dum. Sidste koncert er også udsolgt, Budapest festival orkester d.4. juni.

Wayne Shorter Quartet 27. maj er et usædvanligt indslag. Prags Forår byder samme dag på operaen Jenufa af Leos Janacek på Nationalteatret. Vi anbefaler at købe billetter så hurtigt som muligt. Mange koncerter er udsolgt, men lige så mange er endnu tilgængelige. Bestil online. Bemærk også program i Statsoperaen og klostre.

Prags maraton er efterhånden en institution. I weekenden omkring løbet d.11.maj står Prag på den anden ende, indstil jer på tålmodighed med alle afspæringerne. I april løb tusinder allerede Prags halvmaraton (bill).

11.maj 2008 begynder maraton i Prag (kort)den Gamle Rådhusplads og slutter ved Rudolfinum, omdrejningspunktet for Prags Forår. Rekorderne for Prags maraton indehaves for kvinder af italieneren Maura Viceconte 2h26’33” (2001) og for mænd af Elijah Lagat fra Kenya i tiden 2h08’52” (1998). I 2007 var der 4167 deltagere.

Operation Anthropoid, attentatet på den nazistiske rigsprotektor Reinhard Heydrich, fandt sted d.27 maj 1942. Heydrich var på vej mod Prags borg og sit kontor, da han i sin åbne Mercedes blev angrebet af de to tjekkoslovakiske piloter Kubis og Gabcik. Det skete i et sving nær U Bulovky (mikrobryggeri) i Prag 8, hvor vi tager hen. Læs om konsekvenserne i Lidice. Allerede 5.maj fejres Pragopstanden og 8. maj befrielsen 1945.

I kultur- kalenderen for april havde vi billede af Archa, hvor Vaclav Havels nye stykke Odcházení (“Opbrud”) har premiere d.22.maj. Archa teater sætter stykket op på tjekkisk, engelsk premiere bliver senere i London. Her i stedet et billede af Cafe Imperial i hotellet af samme navn, Imperial. Det er lige over gaden fra teatret. Na Porici, nær Florenc.

Vaclav Havel har tidligere forhandlet med både Nationalteatret og sin kones, Dagmar Havlovas, teater om instruktør og rollebesættelse af sit stykke, Politiken oversætter det til “At tage af sted“. Havels krav om Radok som instruktør, samt Dagmar Havelova og Jan Triska i hovedrollerne førte til brud med de to andre teatre. Hør et P1 program om Obcan Havel, den nye dokumentarfilm.

I et interview med Dnes oversat i Prague Daily Monitor taler Havel om at rejse til USA og først der kunne skrive igen. Vaclav Havel fortæller om sin hverdag med mange kaffe-møder på Cafe Louvre og Cafe Slavia. Oversættelsen slutter med at Havel glæder sig til at at trække sig tilbage og få fred, selv om han mener meget endnu skal gøres.

Læs om vores ture i Prag. Ring +420 608 08 1111 eller send os en mail. pavel-helge.dk

2 Comments on “Prag i maj

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her