Prag i marts måned

Vi nyder foreløbig vejret i Prag denne marts. Nætterne er endnu kolde, men dagene inviterer til promenader i byen. Kajerne langs Vltava/ Moldau er et godt sted at nyde solen. Billedet er fra weekendens “farmermarked” i Prag 2, næsten under Vysehrad borg. Denne kulturkalender for marts kommer netop som den væsentlige festival for dokumentarfilm, One World, er begyndt. Vi skriver også om marked med modetøj, skørt tivoli, opera og symfonier, fodbold med mere.

One World viser indtil 15.marts væsentlige dokumentatfilm, alle med engelsk tale eller tekst, for 80czk, bl.a. i Kino Svetezor lige ved Wenzelpladsen. Marts i Prag er lig med film. Febiofest er en bredere festival for alskens publikum, den løber af stablen d.22.-30.marts i biografen Cinestar i Prag 5, Smichov. Tyrkiet er et hovedtema, de viser desuden en restaureret version af den hårde “The Battle of Algiers”, Ole Christian Madsens Superclasico og et program med 3D film. Indtil 10.marts kan du søge om at blive jurymedlem til Febio. De har desuden gratis koncerter i klub i kælderen!

Cinestar biograf ligger ved det store shoppingcenter Novy Smichov. I den modsatte ende af byen shopper enormt mange danskere løs på Prags marked, det der kaldes “det gule”. I hal nr.7 holdes der d.16.-17.marts “Fashion Market” fra kl.12-22. I øvrigt blev Prag kåret til den 7.bedste by for shopping i Europa i 2011 af magasinet Economist. Og så til en anden boldgade.

Fodboldklubben Slavia Prag er i kæmpekrise og kæmper mod konkurstrusler. De spiller for livet på det dyre Synot Tip Arena (før Eden) i Prag, de modtager hjemme Jablonec d.11 marts kl.17.30. Billetter kan købes på stedet. Ishockey klubben Sparta Prag spiller kvartfinale i extraliga mod Kometa fra Brno d.10.marts kl.17.30 og igen d.11.marts, derefter følger to kampe i Brno. I området ved Spartas Tipsport Arena (før Tesla) i Prag 7 ligger Vystaviste, et messeområde. Her holdes omrejsende tivoli, Matejska Pout er en gammel forårstradition, med høj diskomusik, radiobiler og rutschebane med mere, i weekenden kl.10-22, tirsdag til fredag kl.14-22.

Vi syntes Prag er rig på koncerter af alle slags. I marts er det pop, jazz og klassisk som springer i øjnene. I dag spiller tjekkiske Toxique pop for fulde gardiner på Lucerna Music Bar, en anden stor, lokal begivenhed er de to kendte bands Monkey Business og PSH i samarbejdet d.16.marts på Meetfactory. Er du dansende vil 3.års jubilæum på klubben Sasazu d.31 sikkert også hitte. Diva Diane Reeves synger i den pompøse Smetana sal i Obecni Dum/Borgerhuset d.14.marts. 22.marts overvejer vi selv at tage til Jazzaften på U Maleho Glena med guitaristerne David Doruzka og Steve Walsh. Bassisten Larry Graham er på Lucerna Music Bar til AghaRTA Jazzfestival d.27, samme dag som vores egen favorit koncert i marts, de fantastiske Konono No.1 fra Kinshasha, Congo på Palac Akropolis.

Den klassiske musik i Prag har på mange måder to scener. De mange større og mindre koncerter i mere eller mindre smukke kirkerum og sale i Gamle by kan være fine, men de koster ofte det dobbelte af en billet til filharmonien eller operaen. Dirigenten Altrichter svinger stokken over filharmonien (CF), Beethoven klaverkoncert og Tjajkovskij i Dvorak salen i Rudolfinum d.22.marts. Prags Symfoni (FOK) har sat Tjajkovskij op mod Schubert d.28.marts. Vi var selv helt benovede overbåde orkester og iscenesættelse, da vi så Händels Rinaldo på Stænderteatrets scene, den opføres nu d.13.marts igen.

Det fine DOX gallery i Prag 7, kan nemt kombineres med Prags marked, holder udstilling om landsbyen Lidice som blev destrueret i 1942. Galleri DOX har adskillige andre fortløbende udstillinger. Den første kommunistiske leder i Tjekkoslovakiet Gottwald blev balsameret og lagt til skue i Vitkov monumentet. Der har Nationalmuseet netop åbnet en ny udstilling om Gottwald, balsamering og de mærkelige rum. Endelig vil vi her gøre opmærksom på at den Unesco-fredede villa Tugendhat i Brno, tegnet af Mies van der Rohe, netop er genåbnet efter en lang og kostbar renovering. Vi anbefaler privat tur til Brno i foråret! Vi gør opmærksom på at påske i Prag indledes med markeder fra d.24.marts.

info@pavel-helge.dk og +420 608 08 1111  pavel-helge.dk

 

2 Comments on “Prag i marts måned

  1. Hej Helge. Var til Holesovice Fashion Market i går og der var mange sjove og fine ting. Tak for fif. I går aftes var der fuld af politi + helikopter i området. Ved du mon hvad der skete? Kh. Lene

  2. Hej Lene, godt at høre markedet var godt. Send os gerne et billede 😉 i fald. I går var der demonstration mod regeringen, men det var på Vaclavak, i Holesovice plejer politiet at være i luften pga. Sparta Prag fodbold eller ishockey…så I også fans i gaderne? B.h. Helge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her