Prag i oktober

Oktober i Prag byder på malerier, ballet i verdensklasse, bilshow, elektronisk festival og en udstilling af den såkaldte ”Devil’s Bible” i Klementinum. Tycho Brahe døde i Prag d.24.oktober 1601 efter to års ophold i Bøhmen, ved Kejser Rudolf d.II’s hof. Vaclav Havel og andre holder d.7-9.oktober 11. Forum 2000 konference, i år under temaet Frihed og ansvar.

28.september er Vaclavs Wenzels dag og den tjekkiske nations dag. 28.oktober 1918 opstod Tjekkoslovakiet. Den nye nation eksisterede indtil 1992. 1.januar 1993 udråbtes Tjekkiet.

Verdens største bog, den herostratisk berømmede Codex Gigas, Devil’s Bible, er for nogle måneder udlånt fra Sveriges Nationalbibliotek. Den kaldes Djævelens Bibel fordi der er en sjælden illustration af satan selv. Modsatte opslag/side i bibelen forestiller den himmelske by.

Bibelen stammer fra et kloster i Bøhmen, omkring 1229. Legenden siger at den blev lavet på en nat af en munk der solgte sin sjæl til djævelen. Satans bibel kom til Prag og herfra ranede svenske soldater bibelen i 1648. Devil’s Bible bliver udstillet i Klementinum, Tjekkiets Nationalbibliotek, lige ved Karlsbroen. Billetterne skal bestilles og pga sikkerhed er der kun adgang for 10 ad gangen, i 10 minutter. 100czk.

Bibelen er 92cm høj, 51cm bred og den vejer omkring 75kg. Den menes at være skrevet af bare en munk, det har nok taget 20år at lave bibelen. Skindene fra 160 æsler blev brugt, anslåes det. Bogen indeholder 11 dele, testamenterne, en vigtig afskrift af de Bøhmiske Krøniker, Chronica Bohemica , lister fra klostret og andet. Udstillingen varer til d.6.januar. Bibelen vil, under glas, være slået op på portrættet af satan og resten af bibelen kan ses på 3 computere.

I Vystaviste er der d.19-22.oktober Autoshow Praha, landets største biludstilling. Mere end 50 bilmærker fra Skoda til Lamborghini og meget andet, fra 9.30, 120czk eller 200czk familiebillet. Om hjørnet i Veletrzni Palac er der 27.oktober Electronic Beats Festival med Underworld som hovednavn.

10.oktober er der Sidi Goma fra Indien, en koncert i rækken Respect Plus – World of world music. Promoteren skriver “a rare opportunity to discover ancient rituals from the African India, joyful and exuberant devotional music and dance of the hidden community of Africans from Gujarat, India”.

Galeria Rudolfinum har en af de væsentligste, nulevende tjekkiske malere, Jiri Sopko (bill i midten), en stor, retrospektiv udstilling. Den er allerede åben og løber til november. 100czk adgang. For første gang i Tjekkiet viser det berømte, russiske Moscow City Ballet to forestillinger i Prag, i Kongrescentret nær Vysehrad. 22.oktober Don Quijote, 23.oktober Romeo og Julie. Billetterne koster 770-1490czk.

Læs mere i arkivet. Læs om vores ture. Kommentér bloggen eller send mail.
pavel-helge.dk

2 Comments on “Prag i oktober

  1. Hej Pavel-Helge! Jeg var ude og få en pivo med Holme (kommunist.dk) igår og han fortalte mig om din side. Jeg bor i Prag og følger med i et par engelsk blogs, men det ser ud til du finder mange andre spændende ting i Prag. Så nu følger jeg også med her :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her