Prag juni 2017 på dansk med de lokale

prag lillesiden ture

Prag juni måned er lig med gode, lokale øl festivaler. Åbne kirker er en hel nat med gratis adgang, ligesom Museums nat. Prag huser tre musikfestivaler i juni, den største United Islands er gratis. Metronome festival er ny, vi synes især om verdensmusik på Respect Festival, den fejrer 20.års jubilæum. Måneden slutter med starten på den vigtige filmfestival KVIFF, det er dog i Karlovy Vary vest for Prag. Vores ture kører dagligt med lokal guide der taler dansk.

Vores Prag ture kører hver dag, du kan se ugeplan her. Nu fra juni er vores tur til glashytte, glasværk og Karlstejn med en fantastisk, lokal frokost på togvognsrestaurant. Et charmerende sted, også med prag juni 2017god plads på udeservering. Her vil vi gerne slå et slag for vores Lokal byrundtur hver onsdag. Når antallet af gæster i byen stiger, synes vi det bliver desto mere oplagt at søge væk fra Gamle by. Se guidernes egen kvarterer og få lokal viden. Bemærk desuden at vi altid gerne laver private udflugter. Det kan både være nye mål og samme ture som de faste, men kun for jer. En idé hvis I er mindst fire og dagene i vores uge program ikke passer jeres rejsedage. Private Prag udflugter koster fra bare 430dkk/1500czk.

prag juni 2017Prag juni. En måned med øl. Vi holder utrolig meget af den gamle arbejderbydel Zizkov. Derfor går vores øl rundtur hver fredag også gennem Zizkov kendt for sine mange værtshuse. Først-kommende weekend holdes Pivobrani, “ølhøst”, på Parukarka bakken, det er lige ovenfor Olsanske Namesti (sporvogns stop). Fredag og lørdag kl.14-21. Ingen entré, lokale priser på øl, afslappet stemning.

prag juni 2017Weekenden d.16. og 17.juni holdes to øl festivaler. Begge er godt besøgt! I de royale haver ved Prags borg holder foreningen af minibryggerier festival med entré på 400czk. Hvert bryggeri donorer to fade a 50liter, du får glas og katalog med. Kapaciteten er maks 1000 gæster per dag, kun 300 sælges på stedet, resten i forsalg. Den kendte Naplavka kajstrækning besøges af rigtig mange til farmermarked hver lørdag. De udvider med øl festival samme weekend som ovenstående. Her er ikke entré, tidligere år skulle man købe et glas. Ellers lokale priser. Vi havde før god erfaring med at komme sent.

Museum nat og kirkernes nat er to gratis arrangementer, hvor du gratis kan få adgang til en masse spændende Prag seværdigheder. Kirkernes nat d.9.juni er gratis. Tiderne og arrangementerne er forskellige fra kirke til kirke. Spørg din lokal guide om tips. Vi glæder os selv til en rundvisning hos vores naboer til kontoret, Skt.Castulus kirke er åben kl.17-22, normalt lukket uden for gudstjenester.

Prag juni 2017 med de lokale på dansk

Weekenden d.17.-18.juni begynder med lidt drilsk vejr denne lørdag. Fortvivl ikke, vejret bliver bedre i morgen. Her kommer som alternativ til øl-festivaler nogle spændende events, markeder og udstillinger:

  • Minidyyajn marked holdes i Skt.Agnes klostrets fine, nyindrettede skulpturhave. Over 40 lokale designere, DJ og god kaffe. Gratis adgang. Kl.12-19 lørdag.
  • Mint Design market, hal 13 på Prags marked. Kl.9-18 med gode, uafhængige designere med flere. Gratis adgang
  • Loppmarked i kunstcenter Meet Factory, Prag 5. Gratis. Søndag d.18 kl.12-19. Mange udstillere, hipster alarm. Fint sted
  • Operation Anthropoid. Attentatet på Heydrich 1942 mindes. Udstilling og aktiviteter på Karlspladsen (Karlovo namesti), Prag 2. Lørdag og søndag d.18 kl.9-18
  • Vegetar parade. Kl.13.30 fra Wenzelspladsen, via Gamle by til Vystaviste
  • Jazz og vin fest lørdag d.17 på Skarpskytternes Ø (med gode U Emy Destinnove og andre). Kl.12-22. Gratis adgang. Mæhriske og internationale vine, jazz musik
  • Cocktail fest på Gamle bys plads. Masser af aktiviteter, cocktails med og uden alkohol. Professionelle konkurrencer. Gratis adgang
  • Sculpture line er en udstilling af skulpturer i offentlig rum på en rute, du kan følge i Prag midtby. Gratis

prag marked mintDenne første weekend er vi ikke færdige med månedens kalender, derfor kommer herunder et afsnit med tre gratis tip til lørdag d.3.juni og søndag d.4.juni, et billigt og en dyr koncert. Resten af måneden opdateres de næste par dage.

Vi vender som sagt tilbage med endnu mere kalender de næste dage. Pavel og Helge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search
facebook-logo

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. 100dkk/350czk
LÆS MERE >

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 1.4-1.11 2017 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se KORT MØDESTED >

Prag ture (PDF) 2017

Vores brochure. Læs online eller print her 11.sæson 2017 15.4-1.11 (PDF 2MB). Herunder også gratis hjælp Prag kort 2017 med 30 lokale tip (PDF 4,8MB)

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2017 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her