Prag – Offentlig transport 2010

skoda_T15_030410bOffentlig transport i Prag i 2010 er emnet for dette indlæg. Indlægget er en opfølgning på tidligere indlæg. Læs hvad vi skrev om Prag transport i 2009 >>

Både turister og vi fastboende glæder os ofte over den fint fungerende og godt dækkende offentlige transport i Prag. Hvis du er opmærksom på enkle praktiske ting, er det nemt og bekvemt. Vi bruger sporvogn på ture i Prag >>

I 2010 er der foreløbigt uændrede priser. Vi vil selvfølgelig opdatere, hvis der kommer ændringer i 2010. En ny type sporvogn i Prag, Skoda T-15 (billedet) er på vej og der er store anlægsarbejder i byen. Her henviser vi til priser, rutekort og nyheder.

prag_metro_mustekPriserne er foreløbig uændrede i 2010. Det betyder at enkeltbilletter koster 18czk (20min i sporvogn/5metrostop uden skift) og 26czk (75.min og ubegrænsede skift). 72timers kort koster 330czk og 120timers 500czk. Husk at billetter ikke kan købes i sporvognene. Hvis du er ude efter et hurtigt overblik over priser og muligheder med offentlig transport i Prag, henviser vi til Prag – Offentlig transport >>

mhd_ticket_330Vi har flere gange undersøgt rabatmuligheder for pensionister. I princippet skal det være muligt at få pensionistkort, som er halv pris, hvis man har bevis for sin alder/status og et pasbillede. Hvis man er over 70år og kan bevise det, er det helt gratis. I praksis siger erfaringen at det kommer an på ekspedienten, om de kan forholde sig til en udlænding med en anden type dokumenter end de er vant til.

i007253Der er flere ændringer på vej i den offentlige transport i Prag. Skraldespandene som blev fjernet fra metrostationerne pga. terrortrusler er tilbage i en bombesikker version. Større betydning har det nok at DPP vil indføre tælleapparater for at forhindre gratister i metroen. Kontrollørerne i civil står oftest på de store metrostationer som Muzeum ved Vaclavske Namesti Wenzelspladsen. Se flere billeder af den nye sporvogn i Prag T-15 >> To er allerede prøvekørt i Prag, den ene kørte af sporet. Nu venter vi på de sættes ind i trafikken.

praha_strizkov_stanice_metroHvert år driller sommermånederne, hvor tjekkerne holder sommerferie, fordi DPP på den tid laver de store renoveringer. Hvis du oplever ændringer, vil køreplanen på skiltet ved hvert stop være gul, det gælder også ruteplanen som hænger i sporvognens vindue. Tandhjulsbanen på Petrín renoveres hvert år i oktober! I 2010 vil der fortsat være omlægninger på Letna, i Prag 7, hvor den 5 kilometer lange Blanka-tunnel bygges. Se vores tidligere indlæg om netop Letna (med Sparta Prags fodboldstadion) >>

766px-Prague_metro_plan_2008Danskere som vil shoppe i Prag skal være opmærksomme på at den nye endestation i den nordlige ende af den røde linie, Letnany, giver adgang til at af de største shoppingcentre i landet med Tesco Hypermarket. Her er også et vandland. Læs også om shoppingcentre centralt i Prag >>

DPP, det offentlige transportselskab har vældige økonomiske problemer. Der har været nylige fyringer i ledelsen af DPP, selskabet skændes med Prag by om gæld og som alt andet er de store nye anlægsarbejder sat på standby som følge af den økonomiske krise. Der blev varslet strejker for transportarbejderne, som i sidste øjeblik blev afblæst. Find avisartikler om DPP og offentlig transport i Prag >>

Send os en email her eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk

skoda_T15_030410c

Relaterede indlæg

Tags: , , ,

  1. Pavel Helge’s avatar

    Diskussioner om mulige nedskæringer af den offentlige transport service diskuteres af DPP og Prag by, skriver City Beat. Endnu foreligger der ikke endelige forslag: http://prague.tv/city-beat/?p=1293

  2. Pavel Helge’s avatar

    En mulig afskaffelse af sidste metro og sporvogn – de plejer at køre fra endestationerne til midnat – gør borgerne i Prag hidsige. To nye avisoverskrifter om finansproblemer i den offentlige transport i Prag: http://www.radio.cz/en/article/124277
    http://praguepost.com/business/3372-prague-plans-transit-cuts.html

  3. Pavel Helge’s avatar

    Den offentlige transport i Prag er kåret som den 4.bedste i EU af automobil-organisation: http://praguemonitor.com/2010/02/19/pragues-public-transit-fourth-best-eu