Prag vinter 2012

Velkommen til det første indlæg i 2012. I år er vi lidt sene med det hele. Dette er årets første blogindlæg og vores program for Ture i Prag er endnu på vej. Vi bliver klar til 1.februar 2012. Private ture i Prag med egen guide, tilbyder vi året rundt.

Dette indlæg er en dobbelt kulturkalender for både januar og februar med vinterferien, vi skriver om alskens begivenheder; Masopust/karneval både i Zizkov og i saloner, DR Big Band og andre koncerter, restaurant festival med nogle af byens bedste steder, udstillinger om Lidice, Rudolf d,II og fotografi. Nyd Prags seværdigheder med færre turister, lave priser og fuldt blus på kulturlivet i Prag – husk bare varmt tøj og gode støvler til gåturene. Sne og minus kommer denne weekend, spåes det.

I dette indlæg begynder vi med musikken. Vi syntes selv at det er en stor vinter kvalitet, at der er masser af koncerter i alle genre, filharmonien og symfonien spiller og alle tre opera-scener er i vigør. Allerede 24.januar spiller DR Big Band med Sinne Eg kl.20 Jazz i den pompøse Spanske sal på Prags borg, 25.januar i Rudolfinum i anledning af det danske EU-formandsskab. Den lille jazzklub U Maleho Glena/Hos Lille Glenn i Mala Strana har blues på scenen de sidste tre dage i januar. 29. Jamsession ledet af Rene Trossmann, mandag d.30 Stan the Man guitar blues og tirsdag d.31.januar Roman Pokorny og Blues Box Heroes. Vi syntes også godt om Jazzdock, som ligger ved en sluse. 10.februar spiller Ivan Gutierrez original musik med latinamerikanske rødder, entré 120czk. Porno Graszt fra Ungarn ligeledes 10.februar, Samba Sunda Quintet fra Java 7.februar samt marokanske The Master Musicians of Jajouka d.31.januar bringer alle sineudsædvanlige rytmer ttil Akropolis i Prag 3. Læs om klubber i Prag > LMFAO koncert d.24februar er flyttet fra SaSaZu til Tipssport Arena (tidl, Tesla) i Prag 7. Sting d.18.februar er udsolgt.

Musik og fest vil der også være til karneval. I Stare Mesto / Gamle by holdes det renaissance inspirerede, fine bal 18.februar, maskerade bal og maling for børn 12.februar m.m. Der er også en parade d.11.februar fra kl.15.30 på Staromestske Namesti / Gamle bys plads, omkring det astronomiske ur og alle de andre seværdigheder. I det overdådige, barokke Clam-Gallas palæ afholder de 12-21.februar Opera Baroque, en soiree med opera og dansere. Masopust / karneval i Zizkov, andre bydele af Prag og i Tjekkiet i det hele taget er en mere folkelig affære. Afskeden med kødet inden fasten betyder masser af gris, pølser og pattegris på spid, udklædninger og parade d.21.februar på Namesti Jiriho Z Podebrad (metro af samme navn, (A) grøn linie.

Prag har en rig scene for klassisk musik med flere symfoniorkestre og tre operascener. 9. og 10.februar har den tjekkiske filharmoni bl.a. komponisten Schostakovich på programmet. 16. og 17.februar er det bl.a. tjekkiske Janacek og Britten klaverkoncert. Gode pladser koster 600czk. Komponisterne Janacek og Shostakovich spilles også af Prags symfoni d.8. og 9.februar. Begge orkestre og begge sale kan varmt anbefales. Nationalteatret har på Gamle scene lige nu ofte den nyfortolkede opera Enchantia, som er ment som en familieforestilling. Den har fået fine anmeldelser – også for sin scenografi af brødrene Forman. Weber/Mahler operaen The Three Pintos på Statsoperaen d.7 februar har fået fin omtale, den er på tysk med engelsk tekstning.

Det 20.århundrede betød en række voldsomme omvæltninger i dagens Tjekkiet. 10.juni 2012 er det 70år siden at SS-tropper skød alle større drenge og mænd, sendte mindre børn og kvinder i koncentrationslejr og bogstaveligt jævnede landsbyen Lidice med jorden. Det var et led i hævnkampagnen for attentatet på Rigsprotektor SS Reinhard Heydrich. Mange danske kender monumentet for børnene, det er medsponseret af Albertslund kommune. Besøgscentret er nyt med en fin udstilling og godt filmrum. Vi laver gerne ture fra Prag dertil, køreturen er ikke lang mod vest, så det kan kombineres med andre steder. Kunstgalleriet DOX i Holesovice, Prag 7 (nær Prags “det gule” marked) holder indtil 9.april udstilling i anledningen af Lidice. DOX udstillingen er baseret på den britiske film The Silent Village. Sidste år kom en ny, tjekkisk film om tragedien, link til trailer > Vi forsømte tidligere at nævne den danske filmfestival, fra 1. til 5.februar i hovedbiblioteket, Marianske Namesti i Prag 1. Billetter til 40czk, d.4 er det dobbelt-Trier med Europa og Antichrist. Endnu vildere bliver det i Kino Aero, hvor festivalen Shockproof for 8.år byder på gys, splat og exploitation. Det er 14.-19.februar.

Fotografen LaChapelles udstilling på det store Galerie Rudolfinum byder på en farveeksplosion, til den 26.februar. Vil du se mere? Tag børnene med til det nyrenoverede Teknisk Museum på Letna bakken > eller se provokerende, nyere tjekkisk kunst ved Karlsbroen > Endelig er det værd at nævne, at Prag altid rummer mange gratis glæder, som din guide vil kunne fortælle videre om. 9.februar opstillles et 2,4m x 2,4m hjerte af smeltet voks til ære for Vaclav Havel. Kunstneren Lukas Gavlovsky smelter vokslys som folk stillede efter Havels død om til vokshjertet, det bliver stående til april ved Nationalteatret i Prag.

I vores lavsæson, fra november til og med marts, tilbyder vi kun private ture i Prag med egen guide. Vi har laver ture til fods og med offentlig transport, så beregner vi fra 1500czk i alt/3timer for op til 8 personer. Altså fra 188czk/person som svarer til blot ca.57dkk. Vi er altid dansktalende guider. Da vi også råder over to mini- busser, laver vi ligeledes gerne ture ud af byen. Her er prisen også for op til 8 personer, som vi har plads til. I vinter har vi været et smut i Lidice for 3000czk med tid til frokost, ellers er udgangspunktet 5000czk i alt/7-8timer. Endelig kan vi tilbyde en aftenture med enten guide eller chauffør. Kontakt os med dit ønske, vi synes om dialog – og vi har endnu tid i vinterferien.

info@pavel-helge.dk og +420 608 08 1111  pavel-helge.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her