Prags vilde maj

DSC_0783

Prags vilde maj måned er fuld af store- og små begivenheder. Traditionelt er maj måned en årets bedste måneder i byen som gæst, Prag springer ud ikke bare i det grønne, men fejrer også foråret med maraton, den klassiske festival Prazske Jaro samt store festivaler med mad og øl udendørs. Vi guider dagligt på dansk, du får andre vinkler både inde og ude med en lokal guide. Herunder begynder vi med Heksenes nat og slutter med indiske søstre på mandolin.

prags vilde majMaj måned har to statsfridage, 1.maj er arbejdernes dag og 8.maj befrielsesdag, de falder begge en mandag. Det meste vil være åbent i midtbyen, men banker og offentlige institutioner holder lukket. 5.maj markeres i øvrigt folkeopstanden 1945. Den kendte helgen Jan af Nepomuk fejres med barok fest omkring Karlsbroen 15.maj. Du skal helt oplagt besøge Petrin højen, hvor de romantiske kysser under æbletræer 1.maj fremfor at fejre med kommunister. Det passer til en gennemsnitlig Prag dagstemperatur på 18 i maj. Udsigterne til hele byen og grønne bakker får du perfekt på vores hyggelige sejltur onsdag og lørdag.

Hvor er Prag ellers skønnest i foråret? De store parker er oplagte. Hver onsdag guider vi gennem lokale kvarterer og netop parker, hver anden uge gennem Vinohrady og hver anden uge gennem Bubenec og Letna. De fine, barok haver i Lillesiden står smukt nu og både botanisk have i nord ved Troja samt Pruhonice slotspark mod syd eksploderer i farver gennem maj. Måneden blev skudt igang med hekse fejring i nat, d.30.april.

Indlægget mangler endnu afsnit og foto, bl.a. om markeder. De tilføjes 2.maj

1.-6.maj indledes måneden med Tennis turnering for kvinder. De største tjekkiske stjerner og danske Caroline Wozniacki med flere konkurrerer om titlen. Det er gratis hver dag på nær finalen. Hovedkampe fra kl.11 dagligt ved tennisbanerne bag Stromovka-parken. Prag maraton 7.maj er i år endnu ikke udsolgt, tilskuere kan nyde en livlig dag med masser af folkeligt leben. Vil du undgå de store folkemængder, skal du den dag undgå Gamle bys plads, Wenzelpladsen og Moldaus bredder fra Vysehrad borgen i syd til Prags marked og Karlin kvarteret i nord. Pas på trafikken omkring midtbyen mellem 8-17. Galopbanen trækker i forårsweekender syd for centrum. De lokale fodboldhold dyster også i bedste lige, se Sparta Prag hjemme d.7 og d.20.maj, eller måske lokalopgør mellem Bohemians 1905 og Slavia Prag d.6.

Mad og drikke mangler ikke efter de sportslige udfoldelser. Drikker du rosé vin er 1.maj dagen ved Villa Richter lige under Prags borg og med Skt.Wenzel vinmarkerne som er de ældste i Prag. Entreé 150czk med fem små glas. Vi holder to gange ugentligt hyggelig vinsmagning, hvor vi for bare 600czk/170dkk hver smager mere end fem vine og tjekkiske små retter mad. Vi synes egentlig ikke den store Prag Øl Festival på Letna er så charmerende. Vi vil meget hellere anbefale jer at besøge nogle af de gode, lokale værtshuse på egen hånd eller med guide. Vi har til deling her et bykort med fem, små bryggerier i Gamle by. Find dem på en kilometers rute. Hver fredag guider vi på øl tur, der når vi omkring fire værtshuse og mange typer øl. Du vil få et helt anderledes indtryk af tjekkisk øl kultur. I juni holdes i øvrigt et par mere tiltalende øl festivaler for mindre bryggerier. Se her Prag 2017 begivenheder. Den kendte Prague Food Festival flytter i år til Vysehrad borgen. Her er kvaliteten høj, men det bliver også tæt af mennesker og billet bør købes på forhånd. Entré er 450czk med 10 tokens til betaling.

Musik livet blomstrer heldigvis også, endda vildtvoksende i maj. Den fantastiske, danske violinist Nikolaj Znaider gæster den tjekkiske filharmoni d.3.maj med Mozart og Mahlers 5.symfoni på programmet. I en helt anden boldgade synger Agnes Obel på Zizkovs kendte Palac Akropolis d.26.maj. Vi er selv især opmærksomme på usædvanlige australske The Necks d.10.maj, Depeche Mode d.24.maj er desværre forlængst udsolgt. 12.maj er det et DJ show med Kalkbrenner i en industriel hal, vi tror måske kunne være noget anderledes. Heftige Rammstein ser ud til at have udsolgt stadion d.28.maj. Måneden slutter med Khamoro festival, en årlig fejring af roma kultur. Afslutningsaften på den hippe klub Sasazu d.3.juni. Det begynder allerede d.28.maj fra kl.19.30 på Skarpskytternes Ø ud for Nationalteatret, så følger to aftener med muisk på Jazzdock og to aftener på Akropolis i Zizkov. 1.juni er den fine Jazzdock ved floden scene for de usædvanlige indiske Mandolin Sisters på forstærkede mandoliner.

Teaterfestival Prague Fringe er værd at besøge i Lillesiden. Mange internationale stykker, varierede scener, billige billetter fra 26.maj. Vi skrev sidst om flere nye udstillinger. Vi manglede at tilføje flere, som sædvanlig. Den berømte maler Gerhard Richter udstilles lige ved Gamle bys plads, i Kinsky palæet. Det varer helt til 3.september.

Prags vilde maj. Kulturkalender.

Oplev mere med lokal guide på dansk.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search
facebook-logo

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. 100dkk/350czk
LÆS MERE >

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 1.4-1.11 2017 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se KORT MØDESTED >

Prag ture (PDF) 2017

Vores brochure. Læs online eller print her 11.sæson 2017 15.4-1.11 (PDF 2MB). Herunder også gratis hjælp Prag kort 2017 med 30 lokale tip (PDF 4,8MB)

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2017 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her