Prazsky Podzim 2008
Årets næstvigtigste klassiske festival i Prag, Prazsky Podzim, Prag Efterår finder sted i september. Prags Efterår begynder d.12.september og slutter d.1.oktober i 2008. Alle koncerter finder sted i Rudolfinum i Prag, i Dvoraks sal. Obs: 19/9 i Obecni Dum.
Dvorak statuen ses til højre i bill., Rudolfinum til venstre. Tryk for at åbne VR 360.
I 2008 får festivalen bla. besøg af Konzerthausorchester Berlin, to orkestre fra Spanien og Royal Liverpool Philharmonic. Prags Efterår kendes også for at have atypiske klassiske koncerter. I 2008 er der 3 koncerter i Rudolfinum med Budapest Gipsy Symphony Orchestra også kendt som “Hundrede Sigøjner (Roma) Violiner”.
Prazsky Podzim er i sit 17.år, festivalen blev fra 1991 først kendt som noget kommerciel, men respekten for festivalens programlægning er vokset siden. Sidste år var der megen blæst om direktøren Spirochs aflysning af Helene Grimaud og Staatskapelle Dresden.
Her skrev vi om Prazsky Podzim i 2007. I 2006 gav DR Radiosymfoniorkestret under Thomas Daugsgaard to koncerter til Prags Efterår med stor succes. I 2003 indledte Prazsky Podzim samarbejde med Tjekkisk radio, festivalen har også samarbejde med en hel række udenlandske orkestre, f.eks. BBC orkestre.
Her følger vores bud på en række lovende koncerter. Tøv ikke for længe med at bestille billetter, alle de billigere billetkategorier sælges hurtigt. Der er rabat til handicappede og kørestolsadgang. Studenter og +65 får også nedsat pris.
Åbningskoncerten d.12.september spilles i 2008 af Sinfonieorchester Lepizig, Janacek og Dvorak er på programmet, men også Martinus Koncert for kvartet og orkester – med Skampa Quartet. Konzerthausorchester Berlin blev dirigeret af Michael Schønwandt 1992-98, de spiller i Prag d.22 og 23/9. Violinisten Isabelle Van Keulen er solist ved et Beethoven-program d.23.
Sinfonia Varsovia har bla. Dvoraks Legender på programmet d.25/9, med dirigenten Kryztof Penderecki. Josep Pons dirigerer Orquesta Nacional de Espana d.27 og 28/9. De har russiske komponister på programmet d.28/9, med sopranen Nancy Fabiola Herrera. To orkestre bringer solister fra Brasilien. Orchestre Philharmonique de Strasbourg stammer fra 1855, Marc Albrecht dirigerer Morgan Freire på flyglet til Brahms og Strauss.
Bournemouth Symphony Orchestra spiller med Antonio Meneses d.1/10, de skal bl.a. spille Dvoraks utrolig smukke cello-koncert. Billetterne til Prazsky Podzim koster mellem 190 og 1490czk. De kan reserveres med email til billetkontoret eller via de store billetkontorer online, f.eks Ticketpro.cz.
Dette indlæg er anden del af guide til Prags kulturliv i september 2008. Hos pavel-helge.dk yder vi selvfølgelig hjælp til vores kunder med billetter, transport, restauranter før og efter koncerterne. Prøv os af, vi ses til koncerterne. Send os gerne en mail eller ring +420 608 08 1111,
pavel-helge.dk