Sejltur – Moldau

pavel-helge sejlturen er en fortsættelse af klassikeren i samarbejdet med Klingenberg. Vi tager 800Czk inkl.buffet for Sejlturen.

I 2007 programmet er det nye at vi sejler med Gladius og Orca (Se alle Ture – eller Programmet i PDF 450kb fra sikker online-server). Turen begynder ved det faste mødested, Cafe Tramvaj på Wenzelspladsen, onsdag og lørdag kl.17.30. Vi sejler cirka fra kl.18-20.
I April er det Sejltur: 3+5+7+11+14+18+21+25+28.

Vi sejler igennem byen, mod strømmen på udturen. Vi passerer den Gamle By, Karlsbroen og Lillesiden (Mala Strana), inden vi sejler ind i Smichov-slusens løb. Der kan strømmen forhindre passage enkelte dage i året. Ud skal vi hæves 3-4meter og tilsvarende sænkes på tilbagevejen. Båden vender normalt omkring Vysehrad.

Der er fri adgang til buffeten under sejlturen og vi byder på en velkomst-drink. Øvrige drikkevarer for egen regning. Buffeten er enkel Tjekkisk, lunt og koldt.

Vi slutter ved samme kaj, hvor vi lagde fra. Albatros ligger ganske nær, sporvogn 17 kører mod Racek ovenfor og Ilf nåes med skift af sporvogn eller metroen.

Sejlturen byder på mange skønne Prag udsigter, der fotograferes bedst fra dækket umiddelbart ud for vores pladser fortil. På dækket kan der ryges. Guiden er hele tiden til rådighed. Som altid på vores ture er guiden dansktalende, dansker eller tjekke. På udturen er der fred til buffeten, på hjemvejen fortæller guiden om floden og historien.

Prag opstod nær Karlsbroen, omkring år 800, mener man. Der var livlig trafik af handelskaravaner (øst-vest). Det gav levebrød for købmænd og dermed opstod byen.

Vltava eller Moldau på tysk er Tjekkiets længste flod. Moldau er 440km lang, den strømmer gennemsnitligt med 150m3 i sekundet og den ender som udløb til Labe (Elben), 40km nord for Prag, ved vinbyen Melnik.
Vltavas bredder rækker 31km gennem Prag, hvor floden er mellem 40-330meter bred. Der er 10 øer indenfor bygrænsen. Den Slaviske Ø med det gule Zofin-palads, Skarpskytternes Ø med udendørs sommer-bio og Børnenes Ø med legepladser og boldbaner er centrale. Parken på Kampa anbefales.

I dag er der 11 broer, heraf 2 jernbanebroer og en lille fodgængerbro ved Zoo og Troja. Sluseløb og niveau-reguleringer er dels bygget for at kontrollere strømmen, dels for at drive møller og producere elektricitet ved Manes. Karlsbroen er den ældste og kun fodgængerbro. Den stammer fra 1357 og afløste Judithbroen.
Vi glæder os til at byde på en hyggelig sejltur med Orca og Gladius.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her