Slotstur – i Prag

Opdatering d.24.august 2008: Her er billeder fra Wallensteins Have, hvor vi som regel slutter slotsturen, efter besøg på Prags borg. Valdstejnska Zahrada Wallensteins have ligger i Mala Strana Lillesiden, lige ved metro- og sporvognsstoppet “Malostranska”, Prag 1. Haven og palæerne bruges af Tjekkiets Senat, lige nu er der udstilling om invasionen 21.august 1968. Billeder, plancher og en tank. Gratis adgang! Tryk på billedet for at se 10 billeder i slideshow. Gå til Slotstur for at bestille.

Slotsturen begynder kl.13 ved Karl d. IV statuen ved Karlsbroen, gamle bys side. Samme sted hvor vi slutter byrundturen en halv time tidligere. Slotsturen er for alle, der har mod på en videre gåtur, alle som har lyst til at forbinde de fire historiske bydele af Prag. Først og fremmest skal vi se slot og katedral. Vi har haft en del børn med på turen, der er meget at se på og prøve, selv om historien måske ikke interesserer hele vejen.

Turens første udsigt er over Karlsbroen og Lillesiden til Prazsky Hrad, slottet på bakkekammen – i sikkerhed for angribere og floden. Vi fortsætter få hundrede meter fra Karlsbroen til Malostranske Namesti, hvor vi skal med sporvogn 22 eller 23, 3 stop. Husk billetter. Vi skal til slottets bagindgang. Vi går forbi indgangen til de royale haver og de oprindelige stalde til en bagvej igennem en lille have.

Få minutter senere kommer vi om hjørnet og der åbner slotspladsen sig med enorme palæer og hovedindgangen til slottet. Til højre for slottet breder udsigten over byen sig ud. Her går vi på cafe – det var oprindeligt kloster, bygget ind i bakken. Maden her er enkel og prisvenlig og så er udsigten fra terrassen helt forrygende. Eventuel mad og drikke for egen regning.

Efter forfriskninger og toiletbesøg fortsætter vi igennem slotsporten og forbi præsidentens livgarde, vi passerer 2. gård med brønd og udgang til haverne, for at komme frem til 3. gård. Den majestætiske, gotiske facade af St.Vitus Katedralen møder os som det første. Katedralen blev påbegyndt i 1344 under Karl d. IV, men den blev først færdig i 1929. I dag er St. Vitus fortsat den katolske kirkes vigtigste i landet. Siden kommunismens fald har kirke og stat ført retssager om retten til katedralen.

I 3. gård er der også indgang til præsidentens kontorer. Bag katedralen står den fine, lyse St.Georgs kirke med barok facade på en ellers romansk bygning. Slottets historie spænder over de sidste 11 århundreder.

Vi går videre langs Lobkowicz palæet til Dalibortårnet og den gamle slotstrappe. Her har vi en nedstigning og yderligere få hundrede meter til slutpunktet. Hvis tiden er til det, går vi ind og ser den berømte barokke have i Wallensteins palæ. Han var general i det 17. årh., og han besatte Jylland i 1620’erne. Fra Wallensteins have er der gode muligheder til fods, med sporvogne og Prags metro-system.

Se alle ture. Læs indlæg fra 2007 om de 2 af 4 historiske bydele, Lillesiden, Hradcany i Prag. Send os en mail. pavel-helge.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Prag på dansk

prag byrundtur dansk Prøv byrundtur på dansk. Prag guide tirs, lør. Lokale tip. 90dkk /300czk
LÆS MERE >

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 1.4-20.10 2019 Café Tramvaj (Mød guide 8.45). Se KORT MØDESTED >

Prag ture 2019

Program for ture 2019 1.4-20.10 er klar. Se UGEPLAN for 2019. Din PRAG GUIDE? Download Prag bykort (PDF 4,8MB) med 30 lokal tip PRAG BYKORT Udgaven 2019 får alle gæster på ture, trykt

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2019 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvad er firmaet? Garantier og betingelser herprag byrundtur dansk

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk