Den store festival for øl i Prag løber af stablen for 3.gang i 2010. Festivalen nød stor succes de to tidligere år og vores gæster der nåede at besøge den meldte tilbage med begejstring. Den hedder berettiget Tjekkisk Øl Festival fordi arrangøren lykkeligvis satser på at tilbyde et stort udvalg af tjekkisk øl, fra de mindste mikrobryggerier til de helt store kommercielle som Urquell og Staropramen.
Tjekkisk Øl Festival foregår over 17 dage, fra 14.maj til og med 30.maj, i Letnany. Samtidig præges byen af årets vigtigste festival for klassisk musik, Prags Forår >> Ølfestivalen udspiller sig i store telte med servering ved bordene og en øl koster rimelige 40czk/ca.12.dkk. Her beskriver vi festivalen og tipper om øl i Prag. Læs resten af dette indlæg »

Prag holder påske i begyndelsen af april 2010. Påskedag og påskemandag er officielle fridage, der er påskemarkeder med piskeris pomlázka og håndmalede æg på 3 store pladser i år.
Klassisk musik i Prag er en fornøjelse. Det er muligt at høre tre symfoniorkestre og se opera på hele tre faste scener i hele sæsonen. Prag byder på særlig meget klassisk musik i maj måned.
I går spillede Sparta Prag første semifinale mod Karlovy Vary og vandt 5-2. De spiller igen i aften kl.17, i Tesla Arena i Prag 7. Tjekkiets extraliga, mesterskaberne i ishockey, har nået semifinalerne.










