borg

Du browser i øjeblikket artikler tagget borg.

hustegn prag mala-stranaPrag er en by proppet med seværdigheder. Den mest oplagte er byen selv, den skønne middelalderlige by. Kulturlivet i Prag er også en seværdighed i egen ret, synes vi, og en essentiel del af at opleve Prag med de lokale. Derfor prøver vi her både at beskrive kendte og ukendte tilbud i Prag.

I juni måned går de unge til eksamen og industriferien er ikke begyndt. Derfor er udbuddet stort. Venter du til juli og august, holder de lokale ofte sommerferie. I denne juni beskriver vi flere festivaler, herunder Fringe med teater i Mala Strana, Tanec Praha med dans, United Islands med to dages gratis koncerter og unikke Respect med verdensmusik på Stvanice øen. Den Gyldne gyde på borgen genåbner, der er museumsnat 11.juni, og …. Læs resten af dette indlæg »

Mucha i Prag

mucha_obecni-dum_pragAlfons Mucha, den kendte tjekkiske Art Nouveau kunstner, fejres i år for 150-året for hans fødsel. Alfons Mucha blev født i Moravien, fik sit kunstneriske gennembrud i Paris med Sarah Bernhardt og satte endda sit præg på Prag.

Hans sidste enorme arbejde, den Slaviske Cyklus, gav han som en gave til Prag by, malerierne hænger dog endnu i Moravien.

I dette jubilæumsår holder Obecni Dum, Borgerhuset i Prag, en særudstilling frem til september. I samme bygning er den vigtigste sal, Borgmestersalen, egenhændigt udsmykket af Alfons Mucha. I dette indlæg beskriver vi også Mucha museet, et vindue i Skt.Vitus katedralen og tip til andre Art Nouveau oplevelser i Prag. Læs resten af dette indlæg »

kacov_bryggeri_tjekkiet_bForleden lavede vi udflugt fra Prag for at nyde solen og komme bort fra al snak om flyaflysninger. Det endte med en slags omvendt udgave af vores tur til Cesky Sternberk.

Den økologiske gård Prak var første stop. Terrassen ved deres Hostinec giver udsigt over en god bid af dalene langs en del af Sazava floden – og de laver maden af egne råvarer.

De næste tre stop på udflugten var præcis ved bredderne af Sazava, både borgen Cesky Sternberk, en spejderlejr nær Sobesin og bryggeriet Kácov 15 kilometer væk. Slutmålet var bryggeriet fordi vi først kom afsted mod frokost. Vi begynder med de forrygende overgærede Hubertus øl og slutter med frokost på turen hver onsdag. Se billeder. Læs resten af dette indlæg »

Prague_-_Zlata_ulickaDen Gyldne gyde i Prag ligger i det østlige hjørne af det enorme kompleks som udgør borgen. Den Gyldne gyde Zlata Ulicka er et populært besøg for turister i Prag. Den er genåbnet juni 2011 med værtshus (tilføjet 6/6).

Vi har på vores Lange byrundtur bevidst valgt ikke at gå i Zlata Ulicka, vi synes det er diskutabelt om gyden hører til blandt de vigtige seværdigheder i Prag. Dette indlæg handler alligevel kort om netop den Gyldne gyde, dels fordi den nu skal sættes i stand, dels fordi historien om gydens oprindelse fortaber sig i myter og endelig fordi den fylder markant i alle guider om Prag. Læs resten af dette indlæg »

vaclav_smichov_pragVaclav er skytshelgen i Tjekkiet. Han kaldes ofte den gode konge men var en fyrste. Vaclav blev slået ihjel i disputser med sin familie i 929 eller 935.

Vaclav-kapellet er det smukkeste rum i Sankt Vitus katedralen. Find Vaclav på statuer og helgen-billeder. Billedet er fra Vaclav-kirken i Smichov, Prag 5.

Vi skrev fornylig om Pave Benedicts besøg i Tjekkiet, 28.september besøger paven Stara Boleslav, hvor Vaclav blev myrdet. 28.september er Vaclav-dag i Tjekkiet. Det er nationens dag. Dette indlæg handler om Vaclav den hellige, Tjekkiets nationale skytshelgen, hans status og statuer. Vi linker også til andre berømte Vaclav’er i Prag. Læs resten af dette indlæg »

Vi begynder på hotellerne, hvor vi henter jer i bus. Vi kører 39km mod sydvest fra Prag på motorvejen (D5) mod Beroun og Nizbor. Videre til Karlstejn kører vi i naturreservatet Cesky Kras, kendt for fugle, blomster og sommerfugle. Læs om alle ture i Prag 2008.

I Karlstejn er frokost og handel med krystal manges ønske, landsbyen er fyldt med krystal til priser langt under Prag niveau. En tur med hestevogn op igennem landsbyen, 12 procent stigning, er også populært. Rundvisninger på borgen er på engelsk eller tysk, på egen hånd. Turen koster i 2008 900czk-250dkk, hver tirsdag og fredag.

Glasværk Rückl krystal i Nizbor. Vi begynder ved landsbyen Nizbor, her ligger en af Tjekkiets ældste glasvirksomheder, hvor traditionen for krystal-produktion strækker sig 300 år tilbage. Bøhmisk krystal fra Tjekkiet er blandt verdens fineste, og håndværkets århundreder lange tradition holdes stolt i hævd. Både i forbindelse med forarbejdning og forædling.

Vi skal på 45 minutters rundvisning, hvor vi både vil se, hvorledes man puster og sliber glas i dag. Rückl har i dag en moderne produktion, hvor de både vægter traditonerne og har udviklet nye metoder omkring forgyldning, sandblæsning og håndmaling. Vi har til sidst mulighed for selv at prøve at slibe glas og besøge fabriksbutikken.

Karlstejn borg og landsby. Karlstejns historie strækker sig tilbage til 1348, hvor selveste Karl d. IV, bøhmisk konge og tysk-romersk kejser, sammen med ærkebiskop Arnost af Pardubice lagde grundstenen.til Karlstejn. Borgen er den næstvigtigste i landet, efter Prag.

Karlstejn borg blev bygget som et sted til at opbevare de kongelige skatte, bl. a. det hellige romerske imperiums kroningsjuveler. Karl d. IV havde en stor samling af relikvier, som han også ønskede beskyttet. Finansieringen skyldte Karl d. IV landets sølvminer, hvoraf han ejede 25%. Borgen skulle også udtrykke det Bøhmiske folks uafhængighed.

Det er i den grad værd at bemærke hele konstruktionen på bakkekammen. Borgen har gennemgået flere ombygninger, senest i slutningen af det 19.årh., hvor der blev renoveret i puritansk, nygotisk stil af Josef Mocker. En stor del står som bygget i højgotikken. OBS: 1.juni til 1.oktober 2008 kan man også se det berømte Helligkorskapel (det gyldne) på rundvisning 2.

Karlstejn landsby forandrer sig i sæsonen og bliver til Tjekkiets største strøg for Krystal-glas. Adskillige tjekkiske krystalvirksomheder har udsalg her, der er mange butikker og lavere udgifter end i Prag, og de mange mennesker giver livlig handel. Der er også antikvitetsbutikker, et lille voks-museum og den skønne Nationalpark. Der er utrolig mange restauranter i Karlstejn.

Vi er i Prag inden kl.16. Send os en mail. pavel-helge.dk