fløjlsrevolutionen

Du browser i øjeblikket artikler tagget fløjlsrevolutionen.

I går, mandag d.17.november, blev Fløjlsrevolutionen markeret for 19.gang i Tjekkiet. Dagen er en national fridag og markeringen er de senere år blevet præget af mange demonstrationer.

Tidligere præsident Vaclav Havel har fornylig udtalt at fløjlsrevolutionen måske var forgæves, nu hvor Kommunisterne har fået del i magten i flere regioner af Tjekkiet. Det er første gang siden 1989.

Nedenunder prøver vi at beskrive nogle af de udtalelser om markeringen af fløjlsrevolutionen som som er sprunget os i øjnene, i de tjekkisk medier. Billederne er fra Prag i går. De kan forstørres. Nedenunder findes også et Prag kort over steder, som forbindes med kommunistregimet. Læs resten af dette indlæg »

Vi nærmer os markeringen af 40-året for invasionen af Tjekkoslovakiet i 1968, det er den 21.august. Vi skrev om Dubcek og 1968 i sidste uge. I den anledning vil vi gerne tilbyde en særlig byrundtur i Prag om kommunisme. Den politiske situation i Tjekkiet i dag er speciel, fordi det kommunistiske parti fortsat eksisterer, som det tredje største parti. Kommunismen faldt ellers som styreform i 1989. Da havde kommunisterne haft magten i 41år, siden kuppet i februar 1948.

Det endnu eksisterende kommunistparti er en oplagt grund til at snakke med udgangspunkt i nutiden på en individuel byrundtur i Prag. Fortsættelsen kan handle om; ..1989 og fløjlsrevolutionen, ..Gorbachovs betydning, ..”normalisering” i 1970erne, ..1968 med invasion og Dubceks “socialisme med et menneskeligt ansigt”, ..Stalinismens endeligt i 1962 og forud Stalins åg i 1950erne, måske kan det ende med Gottwalds kup i 1948 og Tjekkoslovakiets overgang til kommunisme. Se kort over Prag og kommunisme med dette link.

Læs resten af dette indlæg »


I dag er det 18.gang at fløjlsrevolutionen markeres i Tjekkiet, begyndelsen på den tjekkoslovakiske kommunismes fald, d.17 november 1989. Læs mere i de to foregående indlæg (Billederne er i dag fra arkiv, 360). Dagen er stærkt ideologiseret, som det fornemmes af de anmeldte demonstrationer .

Den klart største demonstration i Prag ventes at blive demon- strationen arrangeret af ”No to Bases”, en organisation som er imod en amerikansk radar syd for Prag. Radaren skal være en del af det amerikanske missilforsvar. Læs om tjekkisk radar debat her. ”No to Bases”-organisationens talsmand, Jan Tamas, sagde i går til medierne: ”Det handler ikke bare om radarbasen, det handler om demokrati.”

Arrangørerne håber på 10.000 mennesker på Vaclavske Namesti, Wenzelspladsen i Prag i eftermiddag. ”No to Bases”-talsmanden mener, at regeringen under Topolanek generelt handler udemokratisk. En afstemning er afvist. Undersøgelser viser at op mod 70 procent af tjekkerne er imod en amerikansk base. 18/11: Der kom 1-2000.

I går mødtes støtter af det modsatte initiativ ”Pro” eller på dansk ”For”. En stor del af de markante studenterledere fra november 1989 støtter således en amerikansk radar og ser ingen trussel mod demonkratiet ved den amerikanske indflydelse. En repræsentant fra foreningen ”Pro”, Martin Kotas, udtalte: “Vi mener at en afstemning om radaren er et krav fra folk som ikke respekterer beslutningsprocesserne i et konstitutionelt demokrati, folk som vil udnytte massernes følelser for at få deres mål igennem.”

Nederst på Vaclavske Namesti, ved Mustek, mødes både folk der generelt vil påpege ”manglerne ved fløjlsrevolutionen” og samme sted kommer kl.16 tilhængere af den afgåede minister Cunek, som er under korruptionsanklage. Oven i købet spiller Tjekkiet så kvalifikationskamp i fodbold mod Slovakiet. 18/11: Tjekkiet vandt 3-1.

Den nynazistiske demonstration d.10 november skrev vi om. Debatten efterfølgende har været interessant at følge. En avis brugte overskriften: ”Nynazisternes Waterloo”. Mange i Prag betragter det som helt afgørende, at det for første gang i Tjekkiet var nazisterne som politiet forhindrede i at marchere, i stedet for at beskytte dem. Ligeledes har mange i den forløbne uge sagt ”det er på tide at nynazisterne er bange – i stedet for at de, som altid tidligere, tæsker på alle andre.”

Nynazisterne har annonceret et møde i dag på Palackeho Namesti (360 billedet er taget ca.14.20 i dag. Åben – drej rundt med musen), som er Prags svar på Speakers Corner i London. På Palackeho pladsen kan man demonstrere uden at skulle anmelde det. Den nynazistiske organisation ”Autonome Nationalister”, har annonceret et møde, hvor de opfordrer alle til at møde op i sort og markere ”Ytringsfrihedens død”, bla. fordi de blev forhindret i at marchere sidste lørdag. kl.16: Der kom 100-150 og lige så mange fotografer.

En observatør fra ”Tolerance and Civic Society” påpeger for Radio Prag forbindelser mellem ”Autonome Nationalister” og andre ekstremister, og at de er en nynazistisk gren af de ekstremt højreorienterede med forbindelser til ”National Resistance” og tyske nynazister, f.eks. ”NPD”.

Find mindesmærket til fløjlsrevolutionens begyndelse midt i Narodni Trida, Narodni Boulevard, i en buegang mellem Tesco og Laterna Magika. Her mødes mennesker der vil mindes studenterne, der blev tæsket d.17 november 1989. Se ”Aktuelt i Prag” i højre margen.
Læs mere i arkivet. Send os en mail.
pavel-helge.dk

Om november 1989 af Vitezslav Vesely. Nedenstående er en del af de svar Hr. Vesely gav på Pavels spørgsmål om hvad han husker fra 1989, særligt i Teplice. Hr. Vesely bor i Teplice i dag, vi takker ham. Teksten på billedet hænger om halsen på Stalin, “Intet varer for evigt.” (det er fra Prag).

>> Teplice er en „kilde“ i det nordlige Bøhmen. Engang var det en populær kurby hvor Goethe, Beethoven og endda en Russisk Zar dyppede sig i kurvandet. Det var en smuk og berømt kurby.

I 1980erne var Teplice imidlertid blevet et dystert sted omgivet af miner og forurenet af smog fra kraftværker. Arbejdere her havde ret til et ekstra løntillæg (det såkaldte „begravelsesbidrag“). De der fik muligheden flyttede.

I begyndelsen af november 1989 ramte endnu en af mange smogbølger Teplice. Det kan ikke forståes uden at have været der. En tyk gul tåge fuld af svovl dækkede byen, som et ildelugtende tæppe. Skoler aflyste idrætsundervisningen. Radioen rådgav om ikke at lufte ud og kun at gå ud, hvis det var nødvendigt.

Folk gik alligevel ud. Specielt de unge. De var ikke efter nogen, ingen vinduer blev smadret, ingen biler blev antændt. De unge råbte i stedet „at de ikke ville stille træskoene her“ og “Vi har nøgne hænder”. Statsmagten reagerede tilsvarende – de tæskede de unge. Politi og militser, knipler og hunde. Det blev det psykologiske vendepunkt: „De“ tæskede børn!

Vrede og indignation overalt. Få dage senere, den 17 november, den Internationale Studenterdag, gik universitetsstuderende på gaden i Prag. Endnu engang en fredelig demonstration, omend med politiske slogans. Regeringens reaktion blev – endnu engang – unødvendigt brutal. Mange blev tæsket, nogle kom på hospitalet.

Begiven- hederne der fulgte er velkendte. Studenterne kaldte til strejke. Skuespillerne kaldte til strejke. Der kom demonstrationer på pladser og i Letnaparken i Prag. Udsædvanlige par rejste sammen i disse dage, en berømt skuespiller og en student. De talte til folk på fabrikkerne, de informerede landet om de seneste begivenheder. Min datter, dengang student, drev omkring i Teplice om natten og distribuerede brochurer.

Og kommunisterne? De virkelige, idealisterne, var sjældne i Tjekkiet takket være en demokratisk tradition. Majoriteten var opportunister. Dette politiske parti, hvis ledende rolle var funderet i forfatningen, indkaldte til møde i Centralkomiteen.

De skændtes hele natten i Centralkomiteen i Prag, ringede til deres latterlige leder, Milos Jakes, og ekskom- munikerede ham endda fra partiet. Kommunisterne valgte en ny leder, endog mere ynkelig, Urbanek. Han mumlede på TV om at „problemerne må løses på en fredelig måde, mangler vil gradvist blive udbedret osv. osv.“

Ingen tog ham seriøst mere. Vaclav Havel blev præsident for en overgangs-regering i december, i 1990 blev Tjekkoslovakiet igen en nation med frie valg og demokrati.<<

Læs om 17 november i Prag fra i går. Forleden skrev vi om en kommunistisk fangelejr på Vaclavske Namesti i Prag og Milada Horakova. Læs yderligere – brug arkivet.. Alle billeder er i dag fra Aktualne.cz, som har en fin engelsk del.
Brug højre margen for aktuelt om Prag og tjekkiske nyheder. Mail os. pavel-helge.dk

Den tjekkoslovakiske systemkritiker og forfatter Vaclav Havel blev d. 6 november 1989 interviewet af det tyske ugemagasin ’Der Spiegel’, han udtale bla.: ”…Hvis vi er heldige, må vi vente en biologisk løsning på problemerne. Betonhovederne (den kommunistiske ledelse) dør jo på et eller andet tidspunkt…”

Omvæltningen i Tjekkoslovakiet tog for alvor sin begyndelse med en stor demonstration med 50.000 studenter d. 17 november 1989 i Prag og dagen før i Bratislava. Andre steder i Tjekkiet, som Teplice, var der miljøprotester inden.

Billederne er fra Wikipedia, Radio Prag og Prague360 – hhv. en kommunistisk demonstration og en Czecktek demo i Letnaparken, hvor flere afgørende demonstrationer fandt sted. Teksten er baseret på Pavel og to kilder: Radio Prag og Jens Peter Fage Madsen

Demonstrationen d.17 i Prag var som udgangspunkt lovlig. Det var studenterorganisationen ’Socialistisk ungdom fagforening i Prag’, der havde fået tilladelse til at afholde en demonstration til minde om et drab, den tyske besættelsesmagt havde begået i 1939 på en ung student, Jan Oplatal. Demonstrationen begyndte ved Vysehrad og skulle slutte ved Palackeho Namesti. Bemærk demonstrationer på lørdag.

Demonstranterne krævede frie valg og afskedigelse af generalsekretæren for kommunistpartiet Milos Jakes. I det centrale Prag, i Narodni gaden, blev de mødt af politiet. Trods krav fra politiet om, at de skulle forlade stedet, gennemførte demonstranterne en ’sit-in’. Studenterne delte også blomster ud til Urobetjentene. Politiets svar var en optrapning, idet de anvendte hunde og knipler mod demonstranterne. 143 blev arresteret, og 17 blev bragt sårede på hospitalet. Historier og rygter om at politiet tæskede de unge bredte sig over hele landet.

D. 19 november mødtes ca. 300 ledende oppositionsfolk i Prag for at danne den ny oppositionsbevægelse. Denne fik navnet ’borgerforum’ (OF) i den tjekkiske del af landet og ’offentlighed mod vold’ (VPN) i den slovakiske del af landet. Den mest prominente deltager var Vaclav Havel, men også senere præsident Vaclav Klaus tog del. D.18 og 19 blev der også demonstreret.

D. 20 november var der over 200.000 demonstranter på Vaclavske Namesti, Wenzelspladsen. Vaclav Havel og Alexander Dubcek dukkede op. Dubcek sagde bl.a.: ”…Vi har for lang tid befundet os i mørket. Allerede en gang har vi været i lyset, og det ønsker vi igen…”. Alexander Dubcek var leder i 1968, før og under den Sovjetisk-ledede invasion af Tjekkoslovakiet.

Demonstrationerne spredtes samtidig fra Prag til andre af Tjekkoslovakiets større byer, herunder den slovakiske hovedby Bratislava. Demonstrationerne blev fulgt op af strejker bl.a. ved landets universiteter og teatre. Overalt så man det samme billede. Demonstranterne gjorde brug af en ikke-voldsstrategi, hvilket gav den tjekkiske revolution tilnavnet ’fløjlsrevolutionen’. I Letnaparken i Prag var der over 500.000 mennesker d.25 og 26 november, 27 november blev der generalstrejke.

Netop ikke-voldsstrategien kom til at spille en afgørende rolle for begivenhederne. Tjekkerne mindes det faktisk som ”November-begivenhederne” eller lignende, ikke fløjlsrevolutionen. 10.december 1989 blev der afholdt valg og parlamentet indsatte Vaclav Havel som præsident. Kommunismen sang på sidste vers. Arkiv. Læs i morgen om optakten til fløjlsrevolutionen i Teplice. Mail os. pavel-helge.dk

Det er 18 år siden kommunismen faldt i Tjekkoslovakiet. Officielt begyndte Fløjlsrevolutionen d.17 november 1989, årsdagen nærmer sig. I Prag er der denne uge oprettet en “kommunistisk lejr” til politiske fanger midt på Wenzelspladsen, Vaclavske Namesti under sloganet “Praci ke svobode”, det kan oversættes som “Arbejde mod Frihed”. Over 8000 mennesker døde i kommunistiske lejre mellem 1948 og 1989. Denne lejr kan,så vidt vides, ses til d.12. november

Samtidig er der nylig afsagt dom mod anklageren, Polednova-Brozova, der i 1950 dømte Milada Horakova til døden i en skin-proces i Prag. Milada Horakova blev et modstands-ikon. I de kommende 2 uger vil vi her på siden fokusere på kommunismen i Tjekkoslovakiet – og Tjekkiet i dag.

Vi skrev tidligere om Horakova-sagen(bill). Afgørende i domsafsigelsen var det faktum at anklageren allerede før retssagen stemte for dødsdom ved, blot nyligt afslørede, møder mellem dommer, omtalte anklager og sovjetiske rådgivere. Selv ikke under Stalinismes åg var det lovligt at fælde dom før retssagen. I Politiken d.1/11 skrev Dana Schmidt blandt andet:

”En del tjekker mener, at der ikke er nogen grund til et retsopgør så mange år efter, men andre, blandt dem mange historikere, er af modsat opfattelse. Også de allerfleste eksfanger og ofrenes pårørende går ind for straf til bødlerne.
Tjekkoslovakiets kommunistiske domstole afsagde 248 politisk motiverede dødsdomme og sendte over 200.000 uskyldige mennesker i fængsler og arbejdslejre. Alle rets-forfulgte er rehabiliteret, men Polednova-Brozova (bill) er den første af bødlerne, som bliver straffet, om end med al sandsynlighed kun symbolsk.”

I den forbindelse virker det meget oplagt at landets største NGO, People in Need, har bygget en ”kommunistisk fangelejr”, midt på Wenzelspladsen i Prag. I organisationen er de bekymrede over unge tjekkers uvidenhed om kommunismen.

Lederen af People in Need, Simon Panek, talte 2/11 med Radio Prague. Projektet er dels et forsøg på at vække opmærksomheden hos offentligheden og medierne, dels vil People in Need gøre opmærksom på deres projekt med at vise dokumentarfilm på ungdomsuddannelser, som et middel til ”at komme under huden” på de unge.

Læs mere om kommunismen i Tjekkoslovakiet de næste uger. I forrige blog skrev vi om Prags Museum of Communism. Læs om Palach og 1968 her.
Send os en mail
.
pavel-helge.dk

Nyere indlæg »