karpe

Du browser i øjeblikket artikler tagget karpe.

trebon_tjekkiet_karperTrebon er en smukt bevaret middelalderlig by i det sydlige Bøhmen. Trebon ligger midt i et sumpområde, byen har især hentet sin velstand fra karper, bryggeri og kurbade. Byen opstod som stop på en vigtig handelsrute, og den havde saltrettigheder.

Da vi besøgte Trebon en novemberweekend var den særdeles fredelig, der er bare lidt over 8000 indbyggere, sjældent store turistgrupper og faktisk en hel række seværdigheder. Trebon er omkranset af frem byporte, slottet er stort og bryggeriet kan besøges. Et besøg er oplagt. Læs resten af dette indlæg »

Læs om december i Prag 2009 >>

December måned i Prag begynder allerede d.29. november. Kl.17 tændes det store juletræ på Prags gamle rådhusplads. Det er også startskuddet til julemarkederne. De vil være åbne helt til d.1. januar 2009. 5. december markeres Mikulas. Det er nationale fridage i Tjekkiet d.24-26. december og 1. januar 2009. Læs videre om både koncerter og udstillinger, julegaver og markeder i Prag. Læs resten af dette indlæg »

I Hluboka i Sydbøhmen tømte de en sø for julekarper denne weekend. Den tjekkiske tradition for karpe-opdræt går i Hluboka 600 år tilbage. Municky-søen er 117ha og det tog tre dage at tømme den for karper. Karperne kom i damme for at blive sultet og få kødet renset, inden de typisk sælges fra tønder i byerne, friske til de tjekkiske juleborde.

Hluboká nad Vltavou betyder “Hluboka ved Moldau”. Hluboka kendes for slottet, et fascinerende, monumentalt og nærmest romantisk slot. Hluboka, et af Tjekkiets bedst besøgte slotte, var residens for den store adelsfamilie Schwarzenberg, de byggede det om til engelsk windsor-gotik i 1800-tallet. Læs resten af dette indlæg »

Jul i Prag

Læs om december 2009 i Prag >>

Jul i Prag er en dejlig tid. I disse dage forberedes, Prag er fuld af julehandlende, karperne bliver solgt på gadehjørner i Prag og resten af Tjekkiet, der er jule- koncerter, midnatsmesser og krybbespil. Gå ikke glip af julemenuen.

Der er åben julemesse på den gamle rådhusplads d.24 kl.21.15. I St.Vitus katedralen er der rigtig midnatsmesse, hvor også den berømte Bøhmiske julemesse kan opleves: “Hej mistře, vstaň bystře (Hej mester, står kvikt op)”. Skal I holde jul her, er det en rigtig god ide at reservere en restaurant. Læs de tidligere blog om Prag i december (og julen) eller Nytår i Prag?

Du kan sende os en mail her. Pavel og jeg arbejder på lavere blus i juledagene, vi tager ikke flere reservationer til ture, transfers og hoteller nu. Apropos har Pavel ofte beskrevet, hvorledes hans forældre greb julen og den rituelle karpe-slagtning an. I Sønderjylland er der som i Tjekkiet karpetradition – endda i julen.

I Teplice, i Tjekkiets nordvestlige hjørne, købte Pavels forældre altid to karper. De skulle i badekarret, sådan opbevarer mange dem stadig. Pavel og hans søskende kaldte altid karperne for Josef og de kom hurtigt til at betragte dem som legekammerater. Derfor var det et vigtigt ritual at mor og børn satte den lille fri, mens Pavels far “ordnede” den store til julebordet.

Tjekkiske børn forestiller sig, at det lille jesusbarn, Jezisek, kommer med gaverne. Lige nu går debatterne i Prag bla. på julemandens invasion, en figur man ikke har kendt til tidligere. Det lille jesusbarn er mere mystisk end julemanden. Det lader sig ikke se, men Jezisek i Tjekkiet modtager gaveønsker. Ganske som vi kender det med julemanden.

En række andre juletraditioner er anderledes end vi kender i Danmark. En god værtinde skal sørge for der er et karpeskæl til hver gæst. Hvis det opbevares i pungen skal man ikke mangle penge i det nye år. En anden Tjekkisk tradition foreskriver at man kan se “den gyldne pattegris” om aftenen, hvis man har fastet hele dagen. Læs om Mikulas her. Der danses og synges ikke om juletræet, men i juledagene bringer det godt held, hvis man får besøg af et kor der synger julesalmer.

Husk at d.24-26. er fridage for mange, ikke alt vil være åbent i Prag. Brug link til Prags information for opdaterede lister med åbningstider. Vi glæder os til at præsentere “Ture i Prag 2008″ i januar. Udover den nye tur til Skoda vil vi kunne byde på flere aftenarrangementer, bla. Folkloreshow. Vi ønsker alle en glædelig jul og et fantastisk nyt år. pavel-helge.dk