marked

Du browser i øjeblikket artikler tagget marked.

Påsken falder tidligt i år. Prag og omegn byder i marts på mange påske- arrangementer, gamle frugtbarheds- ritualer, æg, lam, harmonika- festival og 2 filmfestivaler. Det er blevet tradition efter 1989 at der er påskemarkeder på både den gamle rådhusplads og Vaclavske Namesti, Wenzelspladsen. Læs mere om traditionerne med piskeris og æg her: Prag påske 2007.

Krivoklat borg med damptog er en helt speciel mulighed d.22-24.marts. Det historiske damptog kører fra Prag Braník kl.9.24. Brug gul metro og sporvogn, eller sporvogn 3, 17 direkte. Det tager knapt en halv time fra centrum til Branik . Toget kører retur fra Krivoklat kl.11.26 og 15.31. Krivoklat borg stammer fra det 12. århundrede, meget er åbent med billet, blandt andet et berømt fængsel med torturinstrumenter.

Pribram er en anden by sydligt for Prag, hvor de holder særlige påskebegivenheder. Minemuseet ligger oven på skakter fra det 16. og 18. århundreder, hvor man oven i købet kan komme ned med et særligt minetog. Pribram er også første stop på pilgrimsruten, kaldet den gyldne rute, ruten går fra Prag til Velehrad i Moravien. Begynd med at besøge det lille jesusbarn i Mala Strana, Lillesiden, i Prag.

Nær Pribram er der i Svata Hora en særlig koncert til påske, d.24.marts. Prag har også specielle påske koncerter, blandt andet d.23-30. marts kl.17 i St.James, på tjekkisk Sv.Jakub. Det er Prags næststørste kirkerum med et fantastisk orgel. De der har været med på byrundtur kender den ved indgangen til Ungelt.

Der er to varierede filmfestivaler i Prag i marts. One World finder sted d.5-13.marts i 2008, i biograferne Svetezor, Lucerna og Atlas. One World er en menneskerettigheds-festival, i år særligt med fokus på diktatorer. Billedet her er Cafe Slavia, overfor Nationalteatret.

Febio-fest er marts måneds 2.filmfestival, det er tjekkiets største uden konkurrence og festivalen ledsages af et omfattende koncert-program. Febio foregår fra d.27.marts til 4.april 2008. Begge festivaler er meget engelsk-venlige.

Vi ønsker jer en glædelig påske og håber I vil nyde sæsonens specialiteter. Find andre muligheder under Aktuelt i Prag i højre margen. Billederne er i dag fra 360cities arkiver. Vinterbaderne er “fanget” i Moldau, ved Nationalteatret i Prag, i januar 2008.

Se alle Prag ture her. Har du set at vi i år kan tilbyde Skoda fabrik og museum (d.17, 24 og 31.marts), med dansk guide. Send os en mail eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk

Jul i Prag

Læs om december 2009 i Prag >>

Jul i Prag er en dejlig tid. I disse dage forberedes, Prag er fuld af julehandlende, karperne bliver solgt på gadehjørner i Prag og resten af Tjekkiet, der er jule- koncerter, midnatsmesser og krybbespil. Gå ikke glip af julemenuen.

Der er åben julemesse på den gamle rådhusplads d.24 kl.21.15. I St.Vitus katedralen er der rigtig midnatsmesse, hvor også den berømte Bøhmiske julemesse kan opleves: “Hej mistře, vstaň bystře (Hej mester, står kvikt op)”. Skal I holde jul her, er det en rigtig god ide at reservere en restaurant. Læs de tidligere blog om Prag i december (og julen) eller Nytår i Prag?

Du kan sende os en mail her. Pavel og jeg arbejder på lavere blus i juledagene, vi tager ikke flere reservationer til ture, transfers og hoteller nu. Apropos har Pavel ofte beskrevet, hvorledes hans forældre greb julen og den rituelle karpe-slagtning an. I Sønderjylland er der som i Tjekkiet karpetradition – endda i julen.

I Teplice, i Tjekkiets nordvestlige hjørne, købte Pavels forældre altid to karper. De skulle i badekarret, sådan opbevarer mange dem stadig. Pavel og hans søskende kaldte altid karperne for Josef og de kom hurtigt til at betragte dem som legekammerater. Derfor var det et vigtigt ritual at mor og børn satte den lille fri, mens Pavels far “ordnede” den store til julebordet.

Tjekkiske børn forestiller sig, at det lille jesusbarn, Jezisek, kommer med gaverne. Lige nu går debatterne i Prag bla. på julemandens invasion, en figur man ikke har kendt til tidligere. Det lille jesusbarn er mere mystisk end julemanden. Det lader sig ikke se, men Jezisek i Tjekkiet modtager gaveønsker. Ganske som vi kender det med julemanden.

En række andre juletraditioner er anderledes end vi kender i Danmark. En god værtinde skal sørge for der er et karpeskæl til hver gæst. Hvis det opbevares i pungen skal man ikke mangle penge i det nye år. En anden Tjekkisk tradition foreskriver at man kan se “den gyldne pattegris” om aftenen, hvis man har fastet hele dagen. Læs om Mikulas her. Der danses og synges ikke om juletræet, men i juledagene bringer det godt held, hvis man får besøg af et kor der synger julesalmer.

Husk at d.24-26. er fridage for mange, ikke alt vil være åbent i Prag. Brug link til Prags information for opdaterede lister med åbningstider. Vi glæder os til at præsentere “Ture i Prag 2008″ i januar. Udover den nye tur til Skoda vil vi kunne byde på flere aftenarrangementer, bla. Folkloreshow. Vi ønsker alle en glædelig jul og et fantastisk nyt år. pavel-helge.dk

Læs om december 2009 i Prag >>

December og julen i Prag byder på mange glæder. Gode varme drikke, snefald og skønne udsigter, koncerter, masser af julehandel på Prags største pladser og Mikulasdagen d.5.december. Den første sne er allerede faldet, i bjergene bliver den liggende, i Prag smelter den igen. Vi har 0-5grader i øjeblikket. Varmt tøj, huer og halstørklæder virker. Vi ønsker i øvrigt alle i Danmark et godt valg i dag.

Julemarkederne begynder d.1.december og slutter d.1.januar. Prags største markeder er på Starometske Namesti, den gamle rådhusplads (billedet øverst er 2006), og på Vaclavske Namesti, Wenzelspladsen. Selv julekynikere risikerer at blive bløde i knæene, når Rådhuspladsen er snekket og julepyntet.

5.december er Skt. Nikoljas dag, på tjekkisk Mikulas. Denne aften vil man møde grupper af tre udklædte skikkelser. Skt. Nikolaj, som ligner en biskop med skæg, en engel og en djævel - I dag ofte to djævle. De skal udspørge børnene om deres opførsel det sidste år, dele slik og gaver ud – eller i uheldige tilfælde kul og andet. Tjek byens største legetøjsforretning, nær Vaclavske Namesti, Sparkys for legetøj, udklædning og slæder, eller sportsforretninger om hjørnet.

Hvis december bliver kold er der mange shoppingcentre at skjule sig i. Vi har flere gange skrevet om en af vores favorit ”pasaz’er”, Lucerna, ved Vaclavske Namesti. Byens største shoppingcenter er nyåbnet, Palladium Mall, ved Namesti Republiky og Krudttårnet, Prasna Brana. Her kan du læse om et andet kendt shopping-område, Andel i Prag 5. Læs tips om juleshopping i Prag her.

Igennem december vil du rundt omkring i Prag og resten af Tjekkiet se tønder på gadehjørnerne med Karper, som traditionelt skal tages med hjem i badekarret indtil den store aften, d.24.december. Julemenuen står nemlig på suppe, Karpe og kartoffelsalat. Tryk på billedet og styr med musen – billedet er fra Narodni Trida – Prague360.com

Vi anbefaler en tur med tandhjulsbanen op ad Petrin til spejlkabinet og Prags Eiffeltårn, der er gode kælkebakker. Loretta klostrets 27 klokker spiller julesalmer. Et besøg hos Prags Lille Jesusbarn i Mala Strana, Lillesiden, er også oplagt i julemåneden. Vær opmærksomme på de mange koncerter i Prag i december. Måske opera eller ballet på en af Prags smukke scener? Læs mere om julen i en senere blog. Læs om vores vinterture eller mail os. pavel-helge.dk

November i Prag byder på mange koncerter. Bemærk f.eks. The Ex d.9 nov. og Skatalites d.21 nov., begge i Akropolis. I efteråret plejer vejret i Tjekkiet at være koldt. Den første sne er faldet.

Prag har mange museer. Priserne er overkommelige og nogle samlinger helt unikke. Det krævede en
amerikansk entrepenør at få et museum over kommunismen. Museum of Communism ligger lidt skjult, mellem McDonalds og et casino. Til gengæld er det helt centralt i strøg-gaden Na Prikope, nær Wenzelspladsen.

Udstillingerne på Museum of Communism er lavet af den tjekkiske historiker Jan Kaplan og viser tematisk opdelt mange genstande forbundet med det kommunistiske Tjekkoslovakiet. Der findes megen baggrunds- information. Oplev både varer, propaganda og indblik i perioden omkring fløjlsrevolutionen i 1989. Adresse Na Prikope 10, 9-21 hver dag.

Staten planlægger et museum over de store omvæltninger i det 20.årh., som vi tidligere har skrevet om. Samtidshistorien og i særdeleshed kommunismen gøres der fortsat op med. I øjeblikket løber en meget omtalt retssag mod den anklager, Ludmila Brozová-Polednová, som i 1950 dømte Milada Horakova til døden.

Følg sagen om Milada Horakova via vores Nyheder i højre margen. Debatten om den amerikanske radar raser videre, senest skriver Economist om de svage amerikanske argumenter og borgmestrene i London og Hiroshima er imod. Det er også blevet en debat om historien kontra fremtiden.

Et af Prags mest spændende huse, Müller Villa, ligger i Prag 6. Villaen blev bygget af den indflydelsesrige Adolf Loos. Villaen blev bygget til industrimanden Müller i 1930 og Adolf Loos tegnede ikke bare den revolutionerende rumdeling med forskudte planer, Loos designede også farver og møbler i hele villaen. Den pegede på mange måder imod fremtiden. Tag sporvogn 1 eller 18 til Orechovka.

Danskere i Prag er mere på marked end nogen andre. Tryk på sidste billede for et indtryk af Prags allerstørste vietnamesiske marked. Skriv kommentarer og forslag nedenunder. Læs videre i kommende blogs, brug Emner, f.eks. Familie, eller arkivet. Læs om vores muligheder for ture i vinteren eller send os en mail. pavel-helge.dk

Nyere indlæg »