Kulinarisk Prag byvandring

kulinarisk prag byvandring

Kulinarisk Prag byvandring er en introduktion til tjekkisk mad kultur på en afslappet spadseretur. Vi skal kort med sporvogn og først på værtshus, der vil I få serveret lys eller mørk fadøl, dagens suppe og tjekkiske forretter. Derefter besøger vi et familiebageri, de bager sprøde peberkager. Vi fortsætter til fods gennem Gamle by til mikrobryggeri, hvor vi byder på middag, vælg blandt flere retter. Vi afrunder på en fantastisk café til kaffe, te og lokal lagkage.

  • Onsdag kl.11-16.00. Til fods
  • 1500czk/person. Alt inkluderet

bestil-ture-gron

 

 

Turen her var en udfordring at planlægge. Vi kunne sagtens komme i tanke om lækker tjekkisk mad, vi synes, I skal smage. Spørgsmålet blev hvordan vi forklarer tjekkisk mad overordnet. Det er cirka så nemt som at opsummere dansk – eller fransk mad i to sætninger. Den lange forklaring må I få som diskussioner på turen. Vi synes det er værd at understrege et par punkter om tjekkisk køkken. Det er Centraleuropæisk og nært beslægtet med nabolande, især Bayern og Østrig.

De kulinariske traditioner både fra landet og byerne blev ensrettet under kommunismen, hvor det gerne skulle være ens og billigt. Samtidig blev små privat producenter og handlende lukket. Prag er dermedfantastisk spændende i disse år, hvor ældre traditioner og opskrifter tages op igen, samtidig med at tjekkerne har fået flere penge til at værdsætte kvalitet. Lokale råvarer kan være vildt kød, foreller, grøntsager, bær og masser af svampe samt naturligvis hvidvine af overraskende høje kvaliteter og nogle af verdens lækreste øl.

Undervejs på turen, vil din lokale guide fortælle mere 0m både råvarer og måltider, vaner og forventninger lokalt. Vi begynder på et velrenommeret værtshus, hvor de især slog sig op på friske råvarer og egen slagter. Vi skal have dagens suppe og smage forskellige forretter, både pølse og ost. Øl er oplagt, upastauristeret fra tank, men undervejs kan du også vælge vand eller dejlig, tjekkisk vin.

kulinarisk prag byvandringFamiliebageriet som er næste stop er berusende. Allerede på gaden bliver man svimmel af duften. De bager peberkager på stedet og udsmykker dem på smukkeste vis. Vi smager en lille, du får måske lyst til at købe en spiselig souvenir med. Vi skal så slentre gennem mindre gader og stræder, så der bliver plads i maven til næste stop. Din guide gør sig på turen umage med at lave dit personlige bykort med endnu flere spisesteder og mad tip.

Den seriøse frokost venter i form af en lækker hovedret på et lille bryggeri. Vi skal side med udsigt til kedlerne. Du kan igen vælge både mørk- og lys fadøl eller god, lokal vin samt vand til. En gulas i brød eller en oksemørbrad i flødesovs er nogle af de oplagte valg. Afhængigt af sæson, vil vi også kunne anbefale at smage vildt. Du vil kunne smage knødel, eller kulinarisk prag byvandringvi undsætter dig med kartofler til i stedet. Her kommer vi til at tale om de helt afgørende saucer og den tradtionelle simremade der er en udfordring i en travl hverdag. Godt mætte går vi roligt en kort tur videre gennem smukke, tidligt middealderlige gader til café.

Caféen minder os om slægtskabet med naboerne. De store caféer i Prag har samme kager som i Wien, tjenerne er også i hvidt med butterfly og kaffen serveres altid med et lille glas vand. Vores café har fortsat notesblok på alle borde, den begyndte nemlig som mødested for intellektuelle, så tankerne skal kunne nedfældes. Forfatteren Franz Kafka og Albert Einstein var blandt de tidlige stamgæster. Her skal vi smage de smækre lagkager og snakke om typerne af kaffe og serveringen.

Turen kan sagtens tilpasses vegetarer og andre med særlige ønsker

Læs Jan Sonnergaard om tjekkisk mad og Prag restauranter

Læs Om tjekkisk mad på officiel turisme hjemmeside

Kulinarisk Prag byvandring

Vores officielle, tjekkiske firma alternatives.cz s.r.o.

Links

Nelso.dk Local Search
facebook-logo

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. 100dkk/350czk
LÆS MERE >

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 1.4-1.11 2017 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se KORT MØDESTED >

Prag ture (PDF) 2017

Vores brochure. Læs online eller print her 11.sæson 2017 15.4-1.11 (PDF 2MB). Herunder også gratis hjælp Prag kort 2017 med 30 lokale tip (PDF 4,8MB)

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2017 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her