Kutna Hora tur har været et ønske for os i flere år. Nu er den her i 2010. Kutna Hora ligger lidt over en times
kørsel fra Prag. Vores Kutna Hora tur inkluderer det berømte benkapel/ knoglekirken i forstaden Sedlec, vi skal se den rige gotiske Skt.Barbara domkirke, spise frokost og have tid i byen. Kutna Hora blev rig og berømt for sine sølvminer, derfor var den også i perioder kongelig residens. BESTIL >>
| TID | 8.30 – 16.00 |
| MØDESTED | Albatros, Tramvaj 9.10, Racek 9.30 |
| DAGE | TORSDAG |
| FÆRDSEL | Bus og til fods |
| MAD-DRIKKE | Frokost med en drikkevare |
| PRIS/pers | 1200czk, entréer inklusive |
Vi spiser en god frokost på en lokal restaurant, hvor vi også får anledning til at smage den lokale Dacicky øl. Endelig har vi afsat tid til selv at nyde byens middelalderlige stræder og pladser. Det vil være muligt at besøge den Royale Mønt, Minemuseet eller måske handle i denne billige provinsby.
Find ideer til forskellige seværdigheder nederst sammen med et 360graders billede fra knoglekapellet.
Bestil Kutna Hora tur her >>
Kutna Hora er fredet af Unesco som verdenskulturarv. Unesco begrundede optagelsen af Kutna Hora på den vigtige liste med at: Skt.Barbara domkirken (…) og Jomfru Maria Himmelfarts domkirke (…) påvirkede arkitekturen i Centraleuropa. Disse mesterværker i byen udgør i dag dele af en velbevaret middelalderlig bystruktur med nogle specielt fine private huse.
Vi ankommer fra Prag til Kostnice, som betyder benhus. Benkapellet eller knoglekirken som Kostnice kaldes ligger i Sedlec forstaden til Kutna Hora. Her ligger også Jomfru Maria Himmelfarts kirke, som vi kun får tid til at beundre udefra. De fleste er så fascinerede af knogler og kranier at vi her ikke når mere. Entré til kapellet er selvfølgelig inklusive i turen.
Træskæreren Frantisek Rint udsmykkede i 1870 kapellet med skeletterne fra 40.000 mennesker. Her findes for eksempel Schwarzenberg familiens våbenskjold i knogler, store pyramideformede monstranser og en lysekrone som eftersigende indeholder alle knogler fra et skelet. Det er en forunderlig oplevelse at stå midt imellem de mange knogler. Kostnice som vi her forlader er lille og bizart, Skt.Barbara er modsætningen, kæmpestor og himmelstræbende.
Vi kører en kort tur videre med bussen til netop Skt.Barbara domkirken. Denne enorme gotiske domkirke som troner over Vrchlice-floden blev faktisk bygget for borgernes egne penge. Det var sølvminerne i Kutna Hora som gav rigdommen, derfor blev domkirken opkaldt efter minearbejdernes skytshelgen Barbara. Her er entré også inklusive i turen.
Grundstenen til Barbara blev lagt i 1388 af Parler-familien (Skt.Vitus og Karlsbroen i Prag m.m.). Hussitkrigene standsede byggeriet før hvælvingerne. Den lokale arkitekt Rejsek lavede vinduerne og endelig arbejde en Benedikt Reit her. Loftshvælvingerne blev færdige omkring 1550. Den ene facade og det nuværende smukke tag blev bygget fra 1884-1905, det ses i de nygotiske detaljer.
Vi går fra Skt.Barbara ad en fin balustrade gade langs med et stort Jesuitter-kloster ned i byen, her er fine panoramaudsigter over by og flod. Nu skal vi til frokost. Vi spiser på restaurant og værtshus Dacicky, hvor vi skal smage klassisk tjekkisk frokost og kan nyde gode øl til. En hovedret og en øl er inklusive i turprisen. Når vi er mætte er tiden til at udforske på egen hånd.
Vi sørger for hjælp med at finde de steder, I har lyst at besøge. Vi aftaler mødested og kører til Prag efter tid på egen hånd. BESTIL KUTNA HORA HER >
Der er en hel række seværdigheder at vælge imellem. Kutna Hora er dejlig at spadsere i, idet alt den tunge biltrafik ledes uden om den middelalderlige bykerne. Blandt de fine seværdigheder vil vi nævne:
- Vlassky Dvur, den Vælske Gård: Møntprægning, kongepalads m.m.
- Hradek, Minemuseet, hvor en middelalder sølvminegang kan besøges
- Kammena Kasna, en gotisk stenbrønd fra 1495
- Kammeny Dum, Stenhuset gotisk fra slutningen af 1400-tallet
- Kostel Sv.Jakuba Skt.Jakobskirken påbegyndt i 1310
- Bryggeriet Lorec som laver Dacicky øl
- Pestsøjlen, på grønsagsmarkedet, fra 1713-15
Sedlec Ossuary – Kutna Hora – The Bone Church in Czech Republic






Nye kommentarer