Zizkov værtshuse

øl-slentretur pragØl-slentretur Prag eller Zizkov værtshuse. Få lokale vinkler med din guide . Oplev fire Prag værtshuse på en hyggelig tur i Zizkov. Forskellig øl hvert sted og tjekkisk mad. 

I 2022 koncentrerer vi vores Prag øltur i Zizkov, Prag 3. Arbejderkvarter rummer de fleste værtshuse per indbygger i Prag. Tjekkiske forretter undervejs og middag med god hovedret er inklusive. Alle øl, eller vand, vin, er med i prisen. Sporvognsbillet separat.

  • kl.17-21 (ca). Datoer: 8.4, 15.4, 3.6, 8.7, 15.7, 22,7, 29.7, 5.8, 21.10.
  • Czk 1500 / Dkk 460 per person

bestil-ture-gron

 

Øl-slentretur PragØl-slentretur Prag. Vi har i år valgt en ny rute for vores torsdags tur om øl. Pub-crawl laver vi ikke. Vi lægger vægt på at respektere omgivelserne, så vi kan nyde de lokale steder. Vi starter som sædvanlig fra Café Tramvaj. Vi tager sporvogn eller metro op ad bakke til en smuk kirkeplads i Vinohrady. Guiden kan være behjælpelig med at købe en billet. Her venter et skønt værtshus, et sandt øl-paradis med mange haner og et sikkert udvalg. Det giver os anledning til at tale om tjekkiske øltyper mens I når at smage de første slags. Gradsangivelserne 10, 12 med flere er ikke alkoholindhold! Vi skal tale om den nye tjekkiske brygge-lovgivning med skelnen mellem under- og overgærede øl, hvorfor vi gerne drikker u-pasteuriseret øl og meget andet.

Vores øl vandring er med ændret rute i 2022, kun i Zizkov med fokus på traditionelle værtshus kultur. Hver fredag guider vi til gengæld til Vinohrady, på bryggeribesøg. De tre værtshuse vi besøger på torsdagens Prag øl slentretur er ret klassiske, det fjerde sted er til gengæld en boghandel, hvor vi sniger os ind i baglokalet. Hvert sted har sine bryggerier på fad og forskellige øl-typer. Oftere lyse end mørke. I skal gerne nå at smage både lyse-, mørke- og specialøl. De første steder smager vi desuden på nogle kendte, tjekkiske forretter. Pølser eller snylte, måske en øl-ost og lignende. Den nye rute gør i øvrigt spadsere turene kortere fra sted til sted. Middagen venter i en hyggelig kælder, hvor vi skal have dagens suppe og en klassisk, tjekkisk hovedret.

Øl-slentretur Prag. Zizkov, endnu arbejderbydel?

Øl-slentretur PragUndervejs får vi også et godt indtryk af kvarteret Zizkov og udsigt til det dominerende TV-tårn. Zizkov i dalen mellem to af Prags syv bakkekamme voksede som arbejder-bydel i slutningen af det 19.århundrede. Først i 1960erne havde det kommunistiske regime en gal plan, de ville bygge hele kvarteret om med nye betonblokke, til de ærede kammerater arbejdere. TV-tårnet skulle stråle som kvarterets dominant. En sjælden folkelig protest forpurrede det. Zizkov blev efter Fløjlsrevolutionen kendt som lidt af et rabarber kvarter. En berømt gade har mere end femten værtshuse og hele bydelen er stolt af at der i dag findes flere værtshuse end under den første republik, før anden verdenskrig. Alligevel mærker du også i Zizkov sagtens den gentrificering, fornyelse og fordyrelse som Prag er blevet påvirket af de sidste årtier.

Øl-slentretur Prag her handler netop om værtshuse og værthus-kultur. Den diskussion er spidset til i Tjekkiet, måske lidt forsinket så at sige i forhold til Danmark og mange steder i Vesteuropa. Stigende pres på arbejdet, bekymringer om sundhed, rygeforbud inden døre, elektronisk kasse og udlignet moms på restaurationer har altsammen en del af skylden for at værtshuse i Tjekkiet er under pres. Vi slår et slag for den forlængede dagligstue, værtshuset, hvor vi møder naboen.bestil-ture-gron

Det slår sjældent fejl, når gæster og guider diskuterer tjekkisk øl, at vi kommer til at drille lidt. Vi oplever at danske kvinder, og i endnu grad højere mænd, er glade for mørke øl. Her tror tjekkerne, de er til dessert elleregner sig bedst til for ammende. De lyse øl dominerer. Tjekker er traditionelt også mest til meget lette øl af pilsner-typen. De deklareres gerne på værtshuset med gradsangivelser, klassisk 10 og 12 grader, som nævnt først. Hvad betyder det så og hvor fåes de mørke og special-øllene? Guiden hjælper dig på turen gerne med undervejs at lave et bykort med oplagte øl stop af både den ene og den anden slags. med fjerde og sidste prag oelturstop. Nogle er til bitre øl og andre til mere sødlige, guiden fortæller undervejs selvsagt også lidt om forskellige bryggeri-traditioner i Tjekkiet.

Vi, Prag guider, er ikke øl-specialister, vi er i den grad generalister. Vi tør til gengæld love at vi er passionerede, nysgerrige øldrikkere selv. Vi plejer selv gode forhold til vores lokale værtshuse. Du skal også lære; hvorfor mænd skal gå først ind ad døren på værtshuse, hvordan man hilser på en tjekkisk tjener, hvornår du kan tillade dig at gå igen, hvorfor der ikke er låse på toiletterne og meget mere. Kvarteret Zizkov, hvor vi færdes, har sit navn fra den enøjede Hussitter-general, Jan Zizka, han troner på bakkekammen modsat TV-tårnet. Hussitterne dukker nok op igen i samtale om kvarterets identitet, ligesom vi ofte kommer til at tale om nutid. Priser på lejligheder, løn-niveau, indkøb, skole og anden hverdag.

Øl-slentretur Prag er altid med sporvogn fra Wenzelspladsen og retur til sidst. Korte spadsereture i Zizkov. Fire forskellige værthuse, øl. Alle  drikkevarer undervejs inklusive. Prøver på tjekkiske forretter. Klassisk middag. Bemærk kun at sporvognsbillet er for egen regning (á 24czk). Turen er ikke til børn eller meget dårligt gående. Vegetarer vil finde mad alternativer. Ikke øl-drikkende ledsagere kan få vin, limonader og vand.bestil-ture-gron Prisen er steget for første gang i nogle år. Vi er som alle i Tjekkiet også ramt af stigende priser på mad og drikke. 

Oplever du Prag selv, har vi sat værtshuse og restauranter m gode fadøl på bykort. Download nederst på forsiden, i footer.

Øl-slentretur Prag

Betingelser for Prag ture 2022 Karlstejn og glasværks tur er med frokost på Berouns Bjørn bryggeri. Skoda turen afrundes på Klaster bryggeri Alle Prag ture >

alternatives.cz s.r.o. er vores engelske side

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.