Prag byrundtur (lille)

TID 9.00 – 12.00
MØDESTED Café Tramvaj
DAGE MAN+TORS+SØN
FÆRDSEL Til fods
MAD-DRIKKE eksklusiv
PRIS/pers 300czk

Bestil ture i Prag her

Den lille byrundtur i Prag laver vi med dansktalende, lokal guide tre gange om ugen i 2009. Den lille Prag byrundtur er tre timers hyggelig og grundig introduktion til byen, både praktisk og historisk. Vi spadserer igennem den Nye By Nove Mesto og den Gamle By Stare Mesto. Læs om stor byrundtur.

Vores ambition er at give vores gæster nemmere mulighed for at vælge og orientere sig mellem handel, liv og seværdigheder i Prag. Samtidig ønsker vi at vise de lidt mere skjulte sider af Prag, lokale steder som cafeer, specielle huse og små stræder.

franciskanerhaven_frantiskanska_zahrada_pragVi bliver på den lille byrundtur på den højre flodbred af Moldau Vltava og går cirka tre kilometer på de tre timer. Vi holder pause på en af de smukkeste cafeer i Prag, Grand Cafe Orient, i det Kubistiske Museum. Vi guider på dansk og svarer gerne på spørgsmål undervejs. Den lille byrundtur i Prag kører i 2009 man, tors og søn, 9.30-12.30.

Den lille byrundtur i Prag dækker to af de fire historiske bydele i Prag. Den kan forlænges til den store byrundtur (læs), hvor vi fortsætter over Karlsbroen gennem de to andre historiske bydele: Mala Strana og Hradcany.

Bemærk, at vi desuden tilbyder mulighed for at bestille en individuel byrundtur i Prag, egen guide og egen plan. Det koster fra 2000czk/3timer til fods. En byrundtur med chauffør, det er en mini-bus, cirka 4 timer, kan vi tilbyde for 3500czk. Individuelle ture laver vi for 1-8 personer. Se ellers grupperejser. Læs om stor byrundtur her. Bestil ture i Prag herinfo@pavel-helge.dk

Herunder beskriver vi ruten på den lille byrundtur og nederst har vi et kort. pavel-helge.dk

lucernapasaz-byrundtur-pragVi begynder på den næststørste plads i Prag, Wenzelspladsen Vaclavske Namesti. Her står Cafe Tramvaj, sporvognscafeen. Fra vores udgangspunkt har vi udsigt til Nationalmuseet, Vaclav statuen og næsten alle arkitektur-retninger fra det 20. århundrede.

Vi skrår over Vaclavske Namesti og ind gennem den smukke passage Lucerna. Her hænger en berømt omvendt rytterstatue. Vi fortsætter forbi  snedige restauranter og den måske bedste isbar i Prag til en skjult klosterhave. Her får vi udsigt til en af de største gotiske kirker i Prag. Sådan veksler den lille byrundtur mellem praktiske tips og historie, dagligdag og arkitektur.

Videre på den lille byrundtur får vi udsigt til Nationalteatret, vi passerer den tidligere byport Mustek og kommer til Stænderteatret Stavovske Divadlo. Her ved det gamle marked ligger også Karlsuniversitetets ældste del med rektoratet. Karlsuniversitetet blev grundlagt af Karl d. 4., som spillede en rolle flere steder, vi kommer forbi på den lille byrundtur.

raydhuspladsen_prag_starometske_namestiPausen holder vi som sagt på den smukke kubistiske cafe – for jeres egen regning; det er næsten til lokale priser. Et unikt lokale, god kaffe, fadøl og hjemmelavede kager. Her er som regel også tid til at kigge kort og sætte krydser til jeres næste dage. Vi fortsætter forbi den eneste tilbageværende byport Krudttårnet og Folkets Hus Obecni Dum. Palæet regnes for det mest overdådige i Art Nouveau / Jugendstil i Prag.

Vi går igennem snævre middelalderlige gader forbi Skt. Jakob til gården Ungelt. Her får vi udsigt til Týn kirken, i denne enorme gotiske kirke ligger Tycho Brahe begravet. Igennem et stræde når vi den Gamle Bys Rådhusplads Staromestske Namesti med det berømte astronomiske ur Orloj på rådhuset.

jan-palach_monument_pragVi fortsætter gennem den tidligere jødiske ghetto i Prag Josefov og passerer flere synagoger og indgangen til den gamle jødiske kirkegård. Vi kommer til det filosofiske fakultet ved Karlsuniversitetet, hvor studenten Jan Palachs dødsmaske hænger. Vi når så efter cirka 3 timer til Karlsbroen via et af de største tidligere klostre i Prag, Klementinum, og her slutter den lille byrundtur.

Efter en pause fortsætter den store byrundtur i Prag til den venstre flodbred og kvartererne Mala Strana og Hradcany. Bemærk, at den lille byrundtur koster 300czk for 3 timer, den store koster blot 500czk for over 6 timer.
Bestil ture i Prag her


Vis Byrundture i Prag på et større kort

  1. Mette Nørby’s avatar

    Vi er en gruppe på 8 personer der kommer til Prag d. 6.5.11. Er der mulighed for at få planlagt en lille byrundtur for os fredag eftermiddag? Hvis ja, hvad koster det?
    Hvilken svarfrist har vi (jeg skal spørge de øvrige deltager om de accepterer pris, indhold m.v.)?

    Venlig hilsen
    Mette Nørby

  2. Pavel Helge’s avatar

    Hej Mette Nørby. Tak for din kommentar. Vi laver altid gerne en privat/individuel bytur for jer. En kort bytur på 3 timer fra jeres adresse med egen guide koster 2000czk kontant. Vi sender dig en e-mail. M.v.h. Helge

  3. Tobias Larsen’s avatar

    Hej.
    Vi er tre personer der ankommer til Prag d. 19/7 kl 19:00. Vi vil gerne på den lille byrundtur (tre timer). Er er noget i stadig arrangerer?
    Mvh. Tobias skov Larsen.

  4. Pavel Helge’s avatar

    Hej Tobias Larsen, tak for dit spørgsmål. Det gør vi. Du skal få en bekræftelse per e-mail. Du er altid velkommen til at bruge denne side til tur-bestillinger: http://pavel-helge.dk/ture/ture-i-prag-bestillingsformular/ Håber vi ses d.21/7. Hilsner fra Prag, Helge

  5. helle’s avatar

    Hej
    Vi er 3 personer der kommer til prag d. 16.10.11.Er der mulighed for at tilmelde sig til den lille byrundtur d. 17.10.11?
    Vi skal bo på Aramis Hotel ligger det langt fra jeres træffested?
    Hvad er prisen på turen fra evt vores hotel?

    Hilsen Helle

  6. Pavel Helge’s avatar

    Hej Helle, tak for dine spørgsmål. Det er bestemt muligt med tilmelding til byrundtur. Vi vil dog gerne bede om den her: http://pavel-helge.dk/ture/ture-i-prag-bestillingsformular/ Vi begynder altid kl.9.30 ved vores faste mødested café Tramvaj. Her holder vi i øvrigt også træf dagligt (indtil 21.oktober) http://pavel-helge.dk/prag-traeffetid-og-turafgang/ I vil nemmest komme til os hvis I går ca.10.minutter til sporvognsstoppet Lipanska. Her tager I sporvogn 9 til stoppet “Vaclavske Namesti”. Den korte byrundtur koster 300czk/person. Vi laver ture med privat guide, hvor vi begynder på jeres adresse fra 2000czk kontant, så regner vi med 3 timer og lige efter jeres ønsker. I bor i øvrigt nær en flere fantastiske ølsteder: http://pavel-helge.dk/vaertshuse-i-prag-iii/ Hilsner fra Smichov, Helge