Vores Prag Jazztur er en aften med middag, livejazz og blues af høj kvalitet. Vores chauffør henter jer på jeres adresse og kører jer hjem igen. Turen går til U Maleho Glena Hos Lille Glenn, et af byens ældste jazzsteder kendt for en intim scene og sikker programlægning. Se 360graders billede nederst!
Turen begynder som sagt på jeres adresse. Her venter chaufføren foran døren kl.20. Vel ankommet til U Maleho Glena er der reserveret bord i restauranten til jer kl.20.30. I skal på forhånd vælge hvad i vil spise, se mulighederne forneden. Udover middagen har vi to drikkevarer inklusive. BESTIL TUR HER>
| TID | 19.30 – 23.30 |
| MØDESTED | Jeres adresse, chaufføren henter |
| DAGE | ALLE DAGE, OGSÅ UDENFOR SÆSON |
| FÆRDSEL | Bil med chauffør |
| MAD-DRIKKE | Inklusive entré, to drikkevarer og middag |
| PRIS/pers | 1200czk |
21.30 er koncerten ved at begynde. Vi har en bordreservation klar til jer i kælderen. Her er eventuelle drikkevarer for egen regning. U Maleho Glena har fast mandag og onsdag med blues. Mandage er det Stan the Man Bohemian Blues Band (New York Times, omtaler ham som ”The Real Stuff”). Onsdag er det Chicago blues guitarist Rene Trossmann. Tirsdag er med bossa nova bandet Zeurita og deres forsanger Vendulka Smoldasova. Torsdag-lørdag skifter programlægningen, en række af de bedste tjekkiske jazzmusikere spiller her jævnligt. Søndag er helliget jamsession, hvor kendte musikere dukker op.
Chaufføren henter jer igen kl.23.30, I vil være hjemme inden midnat, med mindre I ønsker at chaufføren sætter jer af i byen for at fortsætte aftenen andetsteds. BESTIL TUR HER>
Den normale tur inkluderer en enkel menu og to drikkevarer/person: Spareribs med kniv og gaffel eller stor Salat Nicoise. I kan også bestille en luksusmenu, så koster turen 200czk ekstra, altså 1400czk i alt: Suppe, Argentinsk Ribeye steak eller Laksesteak med tilbehør, kage og to drikkevarer.
Drikkevarerne kan være deres gode Bernard øl på fad, sodavand, rødvin eller hvidvin. Hvis I selv bestiller yderligere drikkevarer byder U maleho Glena også på Guiness, Urquell og lækre drinks, prøv f.eks. Margaritas el. Mojitos. Komplementér med en kubansk cigar.






Nye kommentarer