Наши партнеры

Valg i Tjekkiet 17-18.oktober

I weekenden havde Tjekkiet to typer af valg samtidig. De regionale valg i 13 regioner er afgjort.

Opdatering d.27.oktober: Det tjekkiske senatsvalg er afgjort efter 2.runde. Socialdemokraterne vandt igen en knusende sejr, lige som ved reginalvalgene i Tjekkiet for en uge siden. Socialdemokratiet vandt 23 ud af 27 sæder der var på valg i det 81-sæder store senat. Læs videre her.

Regionerne (lignende de danske amter med budgetter for bla. hospitaler og universiteter) gik fra sejr til det borgerlige ODS ved sidste regionalvalg til sejr til Socialdemokraterne denne gang. CSSD (Soc.Dem.) vandt alle 13 regioner. Lige over 40% af vælgerne stemte, det er rekordhøjt til regionale valg i Tjekkiet.

I Tjekkiets regionale råd er der i alt 675 pladser. Efter valget d.17-18.oktober 2008 har CSSD i alt 280 af dem. ODS vil efter dette valg have 180 sæder. CSSD (ledet af tidligere statsminister Paroubek) fik samlet over 35% af stemmerne, ODS (ledet af statsminister Topolanek fik 23,57%, KSCM (Kommu- nisterne) fik 15% og endelig fik regeringspartiet KDU-CSL (Kristen- demokraterne) 6,65%. SZ (De Grønne) som også er i regering skuffede med bare 3,15%, altså under spærregrænsen på 5%. 58 af de 675 sæder blev vundet af små og uafhængige kandidatlister.

Tjekkiske medier peger på at CSSD klogt gik til valg på et enkelt tema: Stop regeringen. Det handler om brugerbetaling, der er fornylig indført brugerbetaling i sundhedssystemet (ved læge-, hospitals- og apoteksbesøg). Hør et indslag fra Orientering på P1 “Tjekkerne skal betale for skrantende helbred” om brugerbetaling i Tjekkiet. ODS forlod sig på deres sejr ved sidste regionalvalg, uden at investere i en salgkraftig kampagne. CSSD fik tilsyneladende, modsat sidste valg, alle proteststemmerne op af sofaerne.

Valget til senatet (det ene kammer i parlamentet) afgøres de fleste steder først næste weekend, hvor de to kandidater med flest stemmer i hver kreds skal til afstemning igen. I en enkelt kreds fik en yngre socialdemokrat (CSSD) Susil så mange stemmer (53%), at han blev valgt direkte.

Her vil vi lave en opdatering om senatsvalget efter næste weekend, hvor alle afstemninger er afgjort. ODS (det Borgerligt Demokratiske Parti), kan med sejr i 16 ud af 25 kredse (ODS har i 2.runde kandidater i 19), opnå et afgørende flertal i senatet og derfor kunne blokere alt, de ikke er enige med. CSSD (25 kandidater fra CSSD er i 2.runde) mobiliserer markant for at undgå det.

Daglige overskrifter med nyheder om og fra Tjekkiet her. Vores Aktuelt i Prag opdateres ugentligt. Læs her om præsidentvalget i Tjekkiet i februar 2008. Tag på en individuel byrundtur i Prag, se Prags borg (præsidents kontorer), Cerninpalæet (udenrigsministeriet) i Hradcany og Wallensteins have (senatet) i Mala Strana. Indviduelle vinterture med jeres lokale kontakt i Prag, fra 1500czk.

Send os en mail, ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Prag på dansk

prag byrundtur dansk Prøv byvandring på dansk. Prag guide alle dage. Dit kvarter. Bedste lokale tip!
LÆS MERE >

Prag transfer

prag transfer 2021 Prag transfer 2023. Rolige chauffører, tryghed. Fra blot 43dkk/pers SE BETINGELSER>

Prag bykort

Download Prag bykort (PDF 4,8MB) med 30 lokal tip PRAG BYKORT der hjælper dig igang med mad og drikke! Undervejs på udflugter i Tjekkiet tegner vi nyt på dit kort, hav tip i hånden.

Prag rejser 2023

prag byrundtur dansk Prag rejser 2023 - officielle regler Betingelser for Prag udflugter med de lokale 2023 Hvad er mødested? Hvordan aflyses udflugter? Hvem er vi i firmaet? Vores Garantier og betingelser her

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk