Vin i Prag

Drik tjekkisk vin i Prag. De fleste danskere kender til det fantastiske bøhmiske øl, få kender til de tjekkiske vine. Groft sagt kan landet deles i to: Bøhmen (Tjekkiet) og Mæhren (Moravien). I Bøhmen, landets vestlige del dyrkes der mest humle og brygges øl.  I den tjekkiske republiks østlige del, Moravien, dyrkes der flere druer og drikkes langt mere vin.

Tjekkiske producenter er begyndt at vinde medaljer i Frankrig og USA. Det er typisk hvidvine der belønnes, rødvine i Tjekkiet lider under for få solskinstimer. Sidste år skrev vi om den særlige Burcak i Prag, druemosten der drikkes mellem 1. september og 1. november. Vi laver gerne individuelle vinture. Læs videre om Burcak, druetyper, vinbyer i Tjekkiet og vinbarer i Prag.

Burcak siges i folkemund at gære færdig i kroppen. Det skulle gøre drikken lumsk fordi alkoholprocenten så skulle stige efter indtagelse. Læger siger det er en skrøne. Sikkert er det at alkoholen normalt er omkring 5-8% og det nok nærmere er gæringsprocessen der kan give heftige tømmermænd.

11.november frigives St. Martins vin, en begivenhed der får større opmærksomhed for hver år. Oprindeligt var St. Martins en servering af ung vin for symbolsk at markere kontrakten mellem vinbonden og hans arbejdere. St. Martin er et beskyttet varenavn, det erkun vine valgt af ekspertene ved det Nationale Vincenter i Tjekkiet.

Tjekkiske vineksperter holdt fornylig årets vigtigste møde “Wine Salon”, hvor de valgte de bedste vine og producenter for 2008. Ikke overraskende gik blot 2 medaljer til vine fra Bøhmen, den ene en Pinot Noir fra Kutna Hora, den anden en Riesling fra Lobkowiczs gårde i Roudnice nad Labem Roudnice ved Elben. Lobkowicz-familien ejer Melnik med de berømte Ludmilla-marker. Billedet kommer derfra, der plantes roser med vinstokkene pga. insekter.

De 98 ud af 100 premierede vine kom fra Mæhren. Vinspecialisterne valgte i år mellem 335 typer vin, fra 83 forskellige producenter. De mest succesfulde druer var Riesling, Chardonnay, Pinot Blanc og Welshriesling. Eksperterne pegede på at små producenter ikke kommer med i konkurrencerne, fordi de ikke når at tappe mindst 150 flasker, før konkurrencerne holdes. Alle vindere får et gyldent segl.

De største vinbyer i Tjekkiet er Valtice (hvor konkurrencen blev holdt), Znojmo og Mikulov. I 2008 arrangerer vi ophold i Melnik for et rejseselskab, i 2007 havde vi en gymnasie-klasse Pavlov, i Mæhren, på studietur i vingårdene. Der er muligheder for at besøge vingårde, deltage i vinfester og samtidig se en del af Tjekkiets rige Unesco-kulturarv i skønne, middelalderlige byer.

U Sudu, Vodickova 10, nævnte vi allerede sidste år. Her vil vi også gerne anbefale Monarch, som både har vinrestaurant i Kolkovna gaden og vinbar på Vaclavske Namesti nr.64. Her er en liste fra nelso.dk over vinsteder i Prag 1.

Vin hedder på tjekkisk Vino. Hvid bile og rød cerveny. En vinbar eller vinrestaurant Vinarna. Køb en deci (-liter) eller to og smag dig frem. En deci koster fra ca.15czk i Prag. Vi anbefaler også den tørre Bohemia Sekt, hvis I kan lide bobler og Svarak (varm vin) om vinteren. Na Zdraví, skål.

Arranger en individuel tur eller rejse. Send os en mail med forespørgsel.

pavel-helge.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.