Genbegravelsen af Tycho Brahe i Prag i går d.19. november blev en højtidelig affære der strakte sig over næsten to timer. Den store Týn kirke midt i Prags Gamle By blev i går fyldt til briste- punktet med både ministre, ambassadører og masser af nysgerrige turister, tjekker og danskere.
Vi skrev tidligere om Tycho Brahes grav i Prag >>
Birthe Rønn Hornbech, den tjekkiske kulturminister Jiri Besser, danske præster og den tjekkiske ærkebiskop Duka var til stede med langt over 1000 mennesker. Dette blogindlæg har blot en kort tekst og så et billedgalleri fra ceremonien, genbegravelsen af Tycho Brahe i Prag.
Týn kirken ved Staromestske Namesti stammer helt fra Karl d.4s regeringstid. Det var oprindeligt en protestantisk kirke, derfor blev Tycho Brahe stedt til hvile her ved sin død i 1601. Efter den brutale 30-års krig blev kirken katolsk. Birthe Rønn Hornbech var inde på dette i sin tale, at protestanten Tycho Brahe hviler i en katolsk kirke. Hornbech mente også at der ikke er en modsætning mellem videnskab og religion!
[nggallery id=42]
Vi tør her ikke kloge os på de videnskabelige resultater – som vel også først er på vej. Vi har dog bemærket nogle åbne spørgsmål: Tycho Brahe var alene i sin tinkiste i graven, hans kone fandt man ikke (Hun blev fundet under gulvet! Fra Politiken: Rester af Tycho Brahes hustru menes nu fundet red.), hans næse var tilsyneladende gået i opløsning og Jens Vellev, den danske leder af forskningen, mener at de vil kunne genskabe hans ansigt. Om der kommer endelige svar på det såkaldte “mordmysterie” står vist endnu hen i det uvisse.
Her vil vi slutte med et citat fra Tycho Brahes mindeplade i kirken: “Hverken magt eller rigdom, men kun kunstens og videnskabens vælde består.”
Send os en email > +420 608 08 1111 – pavel-helge.dk
Leave a Reply