Turens start
Det er en intensiv tur om anden verdenskrig. Overvej gode sko, måske vand og en jakke. Ud over nazistisk forfølgelse kommer vi også til at berøre anlæggenes historie og grundlægger kejser Joseph d.II, attentat på Heydrich i Prag og kommunistisk fortrængning af holocaust efter krigen. Vi perspektiverer og deler kilder med dig. Vi laver åben tur fra Prag til Theresienstadt med dansktalende guide. Små hold, vi kører oftest i en minibus. Der er cirka en time at køre hver vej. Vi går en del korte stræk undervejs. Der bliver en lille frokost pause til suppe eller sandwich, forplejning for egen regning.
Om danske i den jødiske ghetto
5. oktober 1943 ankom den første af fire transporter af danske jøder til Theresienstadt. Børn helt ned til to år gamle, mange unge og få ældre. 83 personer ankom til
nazisternes mønsterghetto i Tjekkoslovakiet efter en rejse fra Ålborg, Randers og Kolding i kreaturvogne. Tre transporter mere forlod banegårde og havne i Danmark frem til 1944. 472 danskere var i Theresienstadt under SS. I april 1945 var over 50 døde i lejren. Røde Kors hentede 423 i de Hvide busser og kørte dem til Sverige. Prags jødiske borgere blev deporteret dertil som de første, allerede fra efteråret 1941 kørte de første af Prags 50.000 deporterede indbyggere fra Bubny station i Prag 7. Et fåtal overlevede.
Gestapo-fængsel og ubegribelige tal
Den store fæstning, selve byen, husede over 140.000 jøder på længere og især kortere ophold, langt de fleste omkom på og efter transporter til Auschwitz-Birkenau og andre udryddelseslejre, i gaskamre,. I Theresienstadts ghetto døde titusindvis samtidig af vold, sult og sygdom. Nazisterne nåede på få år at sende over 32.000 fanger med forskellig baggrund i Gestapo-fængsel i den lille fæstning. Fæstningerne i Theresienstadt blev bygget i slutningen af 17-tallet som militære anlæg, mens landet var under Østrig-Ungarsk herredømme. Allerede under 1.verdenskrig blev Theresienstadts lille fæstning brugt som fængsel. Fra krigen sluttede og gennem 1947 blev lejren brugt under fordrivelsen af Sudeter-tyskere. Det kommer vi til at tale om, ligesom den kommunistiske negligering af den jødiske ghetto.
Stederne, vi besøger
Vi tager forbehold for det følgende. Der kan forekomme ændringer / tilføjelser. Ghettomuseets børnesa. Bygninger der knytter sig til danskernes fangenskab: Aussiger-, Hannover- og så Magdeburg-barakkerne, hvor vi indendøre ser sovesal.
De såkaldte “danske huse “ og Jæger-kasernen, hvor de hvide busser kom
En port med tegninger og beskeder ridset i sandsten af fanger. Krematoriet (ikke om lørdagen pga. sabbat) med begravelsesplads og grave fra andre perioder. I Lille fæstning: Første fangegård, der blev fyldt hurtigt og som var fængsel før nazismen. Begravelsespladsen. Når vi kører fra Prag og retur passerer vi både banegården, hvorfra Prags 50.000 jødiske borgere blev deporteret og
attentatstedet, hvor SS-Heydrich blev angrebet i operation Anthropoid i 1942.
Børn på turen ?
I kender jeres børn bedst. Det er en barsk tur, hvis de tager det hele til sig. Vores erfaring er at yngre børn blandt vores mange familier mest ser fæstning og krig, mens ældre børn interesserer sig, når de frit kan stille spørgsmål og bogstavelig talt går midt i historien. Det kan sætte sig med spørgsmål bagefter, måske også svære spørgsmål til forældrene. Vi hjælper gerne med tips om materialer, I så kan finde hjemme. Vi vil ikke sige, at det ikke er en barsk tur, men vi undgår at udpensle unødigt, uden at udelade noget. Vores yngre gæster hidtil sluttede oftest trætte , men alle ved godt mod.