Foråret under Dubcek – Prag 1968

I denne første del, vil vi prøve at indkredse hvad der foregik i Tjekkoslovakiet i årene op til 1968. Tjekkoslovakiet blev et kommunistisk diktatur efter kuppet i Prag, i februar 1948. I 1950erne foregik en ekstrem Stalinisering i Tjekkoslovakiet. Skueprocessen mod Milada Horakova og andre huskes som et af de værste eksempler.

I 1960erne begyndte man efter sovjetisk eksempel at rehabilitere de mange ofre for 1950ernes politiske udrensninger. Omfattende økonomiske reformer blev nødvendige i 1965 under den modstræbende Antonin Novotny, den tidligere femårs-plan var kollapset i 1963. Det bidrog til fornemmelsen af fornyelse og kontakt med vesten. Samtidig var der et boom i journalistik og kulturlivet.

I sommeren 1967, ved den 4.tjekkoslovakiske forfatterkongres, kritiserede kendte forfattere som Pavel Kohout, Ivan Klima og Milan Kundera styret meget direkte. Forfatterne anklagede regimet for moralsk og materiel ødelæggelse af staten. Studenter blev tæsket ved de såkaldte Strahov-møder 31.oktober 1967. De banede vejen for reform-kommunisterne.

I Januar 1968 blev Alexander Dubcek valgt til partileder (1.sekretær) i Prag. Novotny havde spillet fallit og blev som præsident erstattet af Svoboda. Selvom Brezhnev citeres for den berømte sætning: “It´s your business” om valget af leder i Tjekkoslovakiet, huskes han nærmere for Brezhnev Doktrinen, fra 25.september 1968, hvor han begrundede invasionen og den skrækkelige “normalisering” der fulgte.

Alexander Dubcek og reformkommunisterne ønskede “socialisme med et menneskeligt ansigt”. Dubcek udtalte at målet var: “to build an advanced socialist society on sound economic foundations … a socialism that corresponds to the historical democratic traditions of Czechoslovakia, in accordance with the experience of other communist parties ...” (kilde).

I April 1968 kom Dubceks “Aktionsplan” der gav pressefrihed og yderligere reformer. 27.juni kom det berømte 2000-ords dokument, hvor forfatteren Ludvik Vaculik krævede at reformprocessen skulle fortsætte, med eller uden det kommunistiske parti.

Samtidig rørte Warsava-pagt landene på sig. Der var troppebevægelser på grænserne og direkte øvelser i Tjekkoslovakiet. Udlandet opfattede dem som slet skjulte tilløb til en invasion, men i Tjekkoslovakiet kunne man ikke tro det.

Midt i juli, ved et møde i Warsava, underskrev lederne af Sovjet, Østtyskland, Polen, Ungarn og Bulgarien et dokument, hvor kommunistpartierne forpligtede sig til at forsvare kommunismen i hele blokken, derved gav de sig selv retten til at intervenere i andre lande. To møder mellem Dubcek og Brezhnev i juli og tidlig august udskød invasionen, men løste ingenting.

Læs videre hos Radio Prag: http://archiv.radio.cz/1968/ og Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Prague_Spring plus http://en.wikipedia.org/wiki/Warsaw_Pact_invasion_of_Czechoslovakia

Læs videre i de næste indlæg – om de tjekkoslovakiske forrædere, om systemskiftet og selve invasionen og om konsekvenserne. Læs om de mere end 100.000 som forlod landet og den såkaldte “normalisering” op gennem 1970erne. Josef Koudelkas billeder fra Prag 1968 er udkommet.

Send os en mail eller ring: +420 608 08 1111 pavel-helge.dk