Om os uden os

Münchenaftalen i 1938 blev indgået uden Tjekkoslovakiet om Tjekkoslovakiet. Derfra stammer det tjekkiske udtryk “O nás bez nás”, på dansk Om os uden os.

Aftalen i München blev indgået natten til d.30 september 1938 af regeríngscheferne fra Storbritanien (Chamberlain), Frankrig (Daladier), Italien (Mussolini) og Nazi-tyskland (Hitler).

München-aftalen indgået for 70år siden gav Hitler og Nazi-tyskland de Sudetertyske områder af Tjekkoslovakiet. I 2008 har Tjekkiet også markeret 40-året for 1968 invasionen.

München var katastrofal for Tjekkoslovakiet på to måder. Hitler og Nazi-tyskland overtog med de Sudetertyske grænseområder 38% af de Bøhmiske landområder og 34% af befolkningen. I de Sudetertyske områder var cirka 20% tjekkisktalende. Afgivelsen af de store grænseområder betød samtidig en enorm forsvarsmæssig svækkelse for Tjekkoslovakiet, grænserne blev flyttet og Tjekkoslovakiet stod uden naturlige bjerggrænser og forsvarsværker.

Den tjekkoslovakiske rømning af Sudetenland skete med Münchenaftalen allerede fra d. 1-10. oktober 1938. I et tillæg til Münchenaftalen søgte Storbritanien og Frankrig at stille en international garanti for Tjekkoslovakiets nye grænser mod Nazi-tyskland. Det nyttede ikke noget, allerede d.15 marts 1939 invaderede Tyskland hele Tjekkiet og Slovakiet fik støtte til at oprette en nazistisk vasalstat. Senere viste det sig at Wehrmacht allerede i 1937 havde forberedt en invasion af Tjekkoslovakiet som “Operation Grøn”.

Siden 2.verdenskrig stod München-aftalen for tjekker som et bevis på det utroværdige Europa. Det har givetvis spillet en rolle, da tjekkerne efter krigen orienterede sig mod Moskva. I Tjekkiet hører man ofte folk lave paralleller mellem München 1938 og Prag 1968, da Vesteuropa igen vendte det blinde øje til, mens Tjekkoslovakiet blev besat af en fremmed magt.

I kølvandet på 2.verdenskrig og fredsslutningerne i Europa fik Tjekkoslovakiet med Potsdam-aftalen af 1945 støtte til, som andre steder med tyske befolkninger, at “overføre” hele den tysktalende befolkning, Sudetertyskerne, til Tyskland.

I Tjekkoslovakiet betød det at præsident Benes underskrev et dekret i 1947, hvor man fratog Sudeterne deres statsborgerskab, al ejendom og “udrensede” dem fra landet i en meget brutal proces over et par måneder. Det er endnu i dag kontroversielle spørgsmål. Det gælder både selve München-aftalen, Hitlers besættelse af hele Tjekkiet, Slovakiets rolle og det Sudetertyske spørgsmål.

I Tjekkiet er der oftest ingen tvivl om at det var berettiget at “udvise” tyskerne. Tjekkoslovakiet mente efter krigen at have beviser for at mere end 80% af Sudeterne var i Nazistiske foreninger og Hitlers indmarch i Sudetenland i Oktober 1938 blev fejret.

Heldigvis er der skred i bevidstheden, der er sket noget siden statsminister Zeman i 90erne sagde at Sudetertyskere skulle bøje nakken ved Theresienstadt. I dag erkender man åbenlyst i tjekkiske medier at en del tyskere faktisk var aktive mod nazismen. Alligevel vil et flertal af tjekkerne ikke fravige Benes-dekreterne fra 1947 det mindste.

München-aftalen fik konsekvenser der rækker til nutiden. I 1997 underskrev Tyskland og Tjekkiet endelig en forsoningsaftale. Emnet var så følsomt at man efter 2 års forberedelse alligevel måtte lave forskellig ordlyd på henholdsvis tjekkisk og tysk. I den tyske udgave hed det om 1947 og Sudeterne “Vertreibung/fordrivelse”, i det tjekkiske dokument hed det “Odsun/udvisning”, ikke “Vyhnani/fordrivelse”.

Tjekkiske medier debaterer Münchenaftalen, selve 2.verdenskrig og om man burde have forsvaret sig aktivt og det Sudetertyske spørgsmål livligt. Brug alle links ovenover eller søg efter artikler i vores nyhedsarkiv. Læs andre historiske indlæg. pavel-helge.dk