Vi var heldige at have besøg af Jan Sonnergaard i vinter. Her beskriver Jan sin oplevelse af tjekkisk vin og restauranter i Prag, det er værd at besøge. Artiklen kommer i tre dele, de følgende torsdage.
Af Jan Sonnergaard: At Prag er en vidunderligt smuk by er der ingen ved deres fulde fem, der vil betvivle, ligesom enhver efter blot nogle få dage vil blive bjergtaget af den musik, der strømmer ud fra nær og fjern og det umådelige udbud der er af billedkunst, arkitektur og plastik (i forståelsen “den plastiske kunst”, skulpturer), som er så umiddelbart tilgængeligt. Sjovt nok ikke som noget finkulturelt eller klassemæssigt distingverende som i Danmark. I Prag er det almindelige mennesker, der går i operaen. Hvad man imidlertid sjældent hører så meget om, er den mere forfinede gastronomi i byen.
Prag forbindes jo – blandt danskere – mest med billigt øl og dejlig, tung mad, som måske til tider er lige i overkanten hvad denne umådelige tyngde angår. Og forkert er det jo heller ikke, at der normalt bliver budt på et godt og solidt køkken, hvor mikroovn er et fremmedord og alt er lavet fra grunden, og sandt er det også at verdens bedste pilsner øl får man i Prag.
Imidlertid er der også en anden dimension, fandt jeg ud af da jeg boede i byen i tre måneder fra ´08 til ´09, nemlig den lidt lettere form for mad og vinen. Misforstå mig nu ikke: Der er intet galt i de lidt lettere tjekkiske retter (f.eks. er de sande suppe-mestre, kun måske overgået af tyskerne; prøv f.eks. en god gang hvidløgssuppe, det er uforligneligt) og der er heller intet galt med øl (sjovt nok er det øl, tjekkerne holder sig til normalt, det er sjældent at se den almindelige tjekke blive fuld af de hårdere sager, som herhjemme). Lidt lettere sager kan man imidlertid godt få lyst til under alle omstændigheder.
Her er det, at jeg gerne vil slå et slag for den tjekkiske hvidvin. Umiddelbart ville man forvente nogle alt for tunge, (ege)træede fadbamser, sådan som vi efterhånden er vant til i Danmark. Masser af alkohol og en lidt tung smag. Men stik imod ens forventninger synes jeg tjekkerne skaber en meget let og luftig og tør vin, der egentlig står i paradoksal modsætning til den tyngde, der er i madretterne med de panerede schnitzler og fisk, de tunge gryderetter, de overdådige grillfade osv. Det er rene, til tider lidt frugtagtige, til tider lidt askeagtigt smagende hvidvine. Høvlspåner er der intet af, hvis man skal sige det på en anden måde. Det er absolut værd at prøve, blot må man gå efter de vine, der er produceret i den moraviske provins (ved den østrigske grænse) og så iøvrigt sørge for at købe sin vin hos en rigtig vinhandler.
Forskellen mellem konsumvin og rigtig vin er meget stor, og min erfaring da jeg boede i byen var, at supermarkederne kun forhandler konsumvinen. Som en vintjener forklarede mig på en af de mondæne restauranter (dem vender vi tilbage til): Der er jo ikke tale om nye vinstokke eller nye sorter, der er kun tale om en ny håndtering af dem; under kommunismen handlede det kun om mængder. Nu handler det også om kvalitet.
Så sandt. En af de små familiedrevede vinhandlere, som solgte hvidvin af meget høj kvalitet, lå i Zizkov, lige rundt om hjørnet af hvor jeg boede. “Vinoteka pod Vitkovem“, Konevova 2a – Prag 3. Her fandt jeg en Riesling, som hedder “Mopr” fra en producent som såvidt jeg kan forstå hedder “Žernosecké vinařství”. Fantastisk, frugtagtig tingest.
Men pointen er ikke at det lige er dén, pointen er, at der i modsætning til i Danmark faktisk ér et frit næringsliv i Prag, hvor der er forskel på de produkter, der udbydes. De små vinhandlere har gerne en direkte kontakt til vingårde, som endnu ikke er tvunget ind under en eller anden indkøbskæde. En anden ting, man bør prøve, er de tjekkiske dessertvine: Eiswein, Beerenauslese og “Stråvin”. Det produceres i meget små mængder og sælges gerne i 20 cl.flasker (dvs. to glas…) til en pris, der kan forekomme meget høj, men som dog er latterligt lav hvis man sammenligner med de tyske, hvide dessertvine, som de tjekkiske kan minde en del om, og i mange tilfælde godt kan konkurrere med. © Jan Sonnergaard, 2009
Læs anden del af Jan Sonnergaard – om tjekkisk vin og restauranter i Prag torsdag d.2.april, sidste del om mondæne restauranter i Prag torsdag d.9.april. Send os en email. pavel-helge.dk
Leave a Reply