Prag design og krystal varer er emnet for dette indllæg. I to tidligere indlæg om Prag shopping skrev vi om shoppingcentre >> og varehuse og gallerier >>
Prag er fuld af smukke ting og smarte butikker i dag, der findes meget smukt design i Prag, kunsthåndværk og krystalglas fra tjekkiske producenter.
Her handler det om anbefalinger af spændende tjekkisk design: Kubisme, Art Nouveau , krystal og nye tjekkiske designere, bemærk desuden 3. Prag kort over shopping nederst.
Vi følger her en rute igennem Stare Mesto den gamle by i Prag. Turen begynder ved det overdådige Art Nouveau palæ Obecni Dum Folkets Hus.
I informationen i Obecni Dum findes en række smukke (secession) smykker og glas. I siden af bygningen findes en butik der udelukkende handler med præcis Art Nouveau. I Prag gik orienteringen ved sidste århundredeskifte mod Paris og Frankrig, derfor kalder tjekkerne det altid hellere Art Nouveau end Jugendstil, som tyskerne.
Traditionelle tjekkiske krystal glas og varer handles billigt i Karlstejn, syd for Prag. Læs mere om vores faste tur til Nizbor glasværk og Karlstejn landsby >>
I den anledning kan vi også anbefale den lille butik Art Deco, nær nationalteatret. Art Deco butikken fører et kæmpe udvalg af både Art Deco og Art Nouveau lamper, porcelæn og krystal. Læs mere om Art Nouveau i Prag >>
Artel er opkaldt efter en bøhmisk kunstnergruppe fra begyndelsen af det 20.århundrede. Det nye mærke drives af en amerikansk designer, Karen Feldman.
Artel søger at puste nyt liv i tjekkisk glaskunst med moderne design og gamle traditioner, Artels glas er altid mundblæste. Sidst vi var forbi, blev vi bl.a. fascinerede af whiskeyglas med et gammelt design, de koster 3500czk/stk.
I Ramova gaden i Stare Mesto ligger Qubus. En lille designbutik med produkter fra en gruppe unge, tjekkiske designere der laver glas, porcelæn, møbler og meget andet. Mærket og butikken Qubus blev startet i 2002.
Kubista ligger i det kubistiske museum, i den smukke ejendom U Cerny Matky Bozi Huset af den Sorte Madonna, få hundrede meter fra Krudttårnet og Obecni Dum. Kubisme i arkitektur og kunsthåndværk er unik for Prag, kubismen kendes opstod i maleri med mestre som Picasso og Braque, i Paris.
Butikken Kubista blev startet i 2002 med ambitioner om at repræsentere det bedste fra tjekkisk kubisme og Art Deco, samt design af unge tjekker. Kubista sælger både originaler fra sidste århundredeskifte og repliccaer, som er mere overkommelige i priserne. Besøg også det Kubistiske museum på 2. og 3.sal i bygningen. Læs mere om Kubisme i Prag >>
Sidste butik vi besøger her ligger blot få hundrede meter videre ad Celetna gaden, den gamle kroningsvej i Stare Mesto. Modernista blev skabt i 1999 og har siden skabt sig et sikkert navn i tjekkisk design.
Modernista har en flot butik fra 2006 hvor de handler med ting som er: “Mere inspirerende end moderne design og mindre svulstigt end antikviteter”.
Modernista har lanceret en serie af repliccaer af de smukkeste tjekkiske kubistiske design fra 1910-1920. Alle stykker i Modernista er håndlavede i samme materialer som originalerne. Møbler laver de også, f.eks. en chaiselounge af Adolf Loos. Læs om Adolf Loos’ Müller Villa i Prag >>
Vi slutter denne rundtur til design og glas i Prag med Kunstindustrimuseet UPM. Deres permanente samlinger og skiftende udstillinger ligger i den modsatte side af Stare Mesto Prags Gamle By. Kunstindustrimuseet har hele den historiske baggrund for krystal i Tjekkiet, møbler og andet kunsthåndværk. Læs videre om museer i Prag >>
Vi laver gerne ture om arkitektur og design. bestil individuelle ture i Prag >>
Ring +420 608 08 1111 eller Send os en mail. pavel-helge.dk
Vis Prag shopping 3 på et større kort
Leave a Reply