Udstillingen My jsme to nevzdali aneb Príbehy 20. stoleti “Vi gav ikke op – historier fra det 20.årh.” er åbnet i Prag flere steder. Det handler, som meget i øjeblikket, om 1989, fløjlsrevolutionen og tiden lige inden. Den officielle åbning med fernisering er torsdag d.29.oktober kl.15 på Hradcanske Namesti, pladsen foran Prags borg.
Udstillingen med plancher, en efterligning af et vagttårn fra en kommunistisk fangelejr og andet er planlagt til at stå gennem alle fejringerne i Tjekkiet af fløjlsrevolutionen. Det hele kulminerer d.17.november. Denne udstilling er gratis og løber fra 27.oktober til 27.november. Se kort, beskrivelser og tip til at finde kommunismens spor i Prag.
Vagttårnet som ses ovenfor er noget af en overraskelse, når man passerer i sporvognen. Det står ved Klarov, overfor metro Malostranska. Det er lige ud for Wallensteins have, nedenfor slotstrappen. Se links til andre indlæg om kommunisme, fløjlsrevolutionen og nutiden i Prag nederst!
Bestil private/individuelle ture i Prag med pavel-helge.dk. Vi tilbyder egen guide, tema og rute udfra jeres ønsker. Afhentning på hotel. Fra blot 1500czk/3timer med dansktalende guide i Prag. Læs mere >>
Ovenfor til venstre er det plancher på Kampa, her om Charta 77 og dissidenterne. På modsatte flodbred fra Klarov ved Jan Palachs plads handler det om Prags Forår og “normaliseringen” der fulgte. En grøn togvogn står foran Prags borg med flere planche-udstillinger. Dette billede er fra Vaclavske Namesti Wenzelspladsen.
Herunder har vi markeret de steder udstillingen foregår, på begge sider af floden i Prag 1. De fleste steder er nær sporvognsstoppesteder, men ruten er ikke længere end at den kan spadseres igennem på 2-3 timer. Læs om offentlig transport i Prag >>
Vis Prag udstilling om 1989 – Vi gav ikke op på et større kort
Den omfattende udstilling falder sammen med flere andre markeringer af fløjlsrevolutionen. Udstillingen “Vi gav ikke op” er organiseret af foreningen “Post Bellum”. Hvis vi forstår det rigtigt er den vel vigtigste del af Post Bellums projekt ikke denne udstilling, men den omfattende dokumentation af Historier fra det 20.århundrede, som Post Bellum har optaget i form af interview med overlevende fra grusomhederne. Time på time af interview og fortællinger om regimer, krige og om lejre i Tjekkoslovakiet igennem det tumultariske 20.århundrede.
E-mail her eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk
Leave a Reply